Vikarbureauerne føler at de i dag er blevet accepteret af fagbevægelsen
Fagbevægelsen har i dag begravet stridsøksen over for vikarbureauerne og har erkendt at vikarbranchen er uundgåelig, mener Johannes Bruun, der er overenskomst udviklingschef i Dansk Handel & Service.
Dansk Handel & Service har for nylig afleveret en årsrapport til den internationale vikarorganisation CIETT der beskriver udviklingen i vikarbranchen.
Årsrapporten kigger også på udviklingen i forhold til fagbevægelsen. Og, her er der sket en tydelig holdningsændring, påpeger Johannes Bruun i Erhvervsbladet.
- Vi har ved forårets overenskomstforhandlinger fået vikaroverenskomst med SiD, der dækker hele det ufaglærte område. Før modarbejdede SiD vikarbranchen, men nu har de erkendt, at den er kommet for at blive. Derfor er de blevet mere konstruktive, i stedet for bare at give en gold modstand, siger Johannes Bruun.
Vikarbranchens overenskomster sender også et signal om, at der er ordnede forhold. Direktør for Danmarks største vikarbureau Adecco Gitte Elling er lettet over at der er lavet overenskomst på vikarområdet.
- Tidligere troede fagforeningerne, at vi underbetalte vores vikarer og ikke fulgte reglerne på arbejdsmarkedet, siger hun, og påpeger at ingen kan blive sure over at vikarerne nu trykker lønnen.
I dag findes der overenskomster for vikarer indenfor for eksempel kontor, bygge- og anlæg, de grønne områder, transport- og lager, industri, pædagoger og sundhedspersonale.
Vikarbranchen har en omsætning på over tre milliarder kroner i Danmark. Men brug af vikarbureauer er stadig mindre i Danmark end andre steder i verden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278