04 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fritidsjobbere søger organisering

Fritidsjobbere søger organisering

Fredag, 16. juli, 2004, 00:00:00

Hver fjerde uorganiserede fritidsjobber, som får besøg af LO´s jobpatrulje, ønsker kontakt til fagforening.

Tre ud af fire fritidsjobbere er ikke medlem af en fagforening. Men af dem ønsker hver fjerde, at fagforeningen kontakter dem - hovedsageligt med henblik på medlemskab, eller for at få helt styr på deres løn.
Det viser de indberetninger, som LO's jobpatruljer har foretager over deres besøg på foreløbig godt og vel 1000 arbejdspladser landet over.
Besøgene viser, at mens der som regel er tjek på fritidsjobbernes timeløn og feriepenge, kniber det mere med overtidsbetaling og løn under sygdom.
Mens 98 procent får lønsedler, og 96 procent får feriepenge, er der hele 40 procent der ikke får tillæg for at blive en ekstra time eller arbejde på skæve tidspunkter. Og kun 21 procent får løn under sygdom, mens hele 27 oven i købet selv skal skaffe en afløser ved sygdom.
Stig Møller fra jobpatruljernes landskoordinering kan også fortælle, at det fortsat er galt med arbejdsmiljøet.
- Alt for mange arbejder med tunge løft og med farlige maskiner, ligesom mang unge under 18 år også arbejder på steder, hvor der udskænkes alkohol, fortæller landskoordinatoren.


I alt har jobpatruljerne kunnet notere problemer på 46 procent af de besøgte arbejdspladser. Nogle ting har kunnet løses ved på stedet at oplyse og informere arbejdsgiver og fritidsjobbere om reglerne på området. I 85 tilfælde har aktivisterne vurderet, at problemerne kræver opfølgning fra:
Fagforening: 45
AT: 17
Politi: 5
Fagf. og AT: 16
AT og politi: 1
Andre: 1
I alt: 85

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jul. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland