Arbejdsgiverne vil have mere fleksibilitet og samtidig afskaffe ekstrabetaling ved skæve arbejdstider.

Hvis der skal skabes nye arbejdspladser i Danmark skal mange flere indstille sig på at skulle arbejde hele døgnet. Denne udmelding kommer direktør for Holstebro Mejeri og Holstebro Flødeost, Søren Jensen med i NNF Arbejderen.
Holstebro Flødeost har netop her i foråret tvunget sine 230 ansatte til at gå over på treholdsskift i pakkeriet. Selv om indførelsen af skiftehold var rettidigt varslet, har det medført uro på Holstebro Flødeost.
Flere har efterfølgende følt sig presset til at sige deres job op, fordi de ikke kunne få familielivet, børnepasningen eller helbredet til at passe sammen med de nye arbejdstider.
- Mange flere virksomheder vil i fremtiden blive tvunget til at producere i døgndrift. Hvis ikke vi er indstillet på kontinuerlig drift døgnet rundt, og dermed på at nogle skal arbejde på alle tider af døgnet, kan vi ikke klare os i konkurrencen, siger Søren Jensen.
Siger danskerne nej til at arbejde i døgndrift vil konsekvensen være at nye arbejdspladser bliver sendt til Kina og Østeuropa, påpeger direktøren.
- På Holstebro Flødeost er der i løbet af de sidste år investeret mange penge, et meget stort, trecifret millionbeløb, i maskiner, produktionsudstyr og bygninger. Det er ikke for at genere medarbejderne og forringe arbejdsklimaet, at vi indfører kontinuerlig drift. Det er nødvendigt med 24 timers produktion for at få fuldt udbytte af de store investeringer i ny teknologi, maskiner, udstyr, uddannelse og medarbejdere, siger Søren Jensen.

Skiftehold presse ansatte ud
Indførelsen af treholdsskift på Holstebro Flødeost blev ikke forhandlet med tillidsfolkene. Alle ændringer i arbejdstiderne er vedtaget på ledelsesniveau, uden at de ansatte har været hørt.
Den tidligere tillidsmand på Holstebro Flødeost, Jan Vedel gik af som tillidsmand, fordi han følte, at det var vanskeligt at komme igennem med sine synspunkter.
- Det var som at slå i en dyne, forklarer han til NNF Arbejderen.
Jan Vedel og hans familie bliver hårdt ramt af indførelsen af døgnarbejdet. Hans kone arbejder også på Holstebro Flødeost og derfor er de begge på treholdsskift.
Én af os er nødt til at finde et andet job, hvis vi vil have familielivet og børnepasningen til at hænge sammen, forklarer Jan Vedel.
Omkring ti ansatte på Holstebro Flødeost har siden indførelsen af døgnarbejde følt sig presset til at sige op. Laila Sørensen har efter fem år og fire måneders ansættelse opsagt jobbet som tappe- og pakkeriarbejder. Hun sagde stop første gang, hun fik sin nye otteugersplan.
- Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen. Hvad skulle jeg gøre med min søn, mens jeg er på arbejde, siger hun.
Pia Gehlert måtte sige op på grund af sit helbred efter tre uger på skiftehold. Pia Gehlerts læge konstaterede, at hendes sygdom - forhøjet blodtryk - var blevet forværret.
- Det var ingen nem beslutning at sige op efter 12 et halvt års ansættelse uden udsigt til andet end arbejdsløshedsunderstøttelse, siger hun.
Inden hun sagde op som pakkeoperatør, forsøgte hun forskellige muligheder for at undgå skiftende arbejdstider på Holstebro Flødeost. Men alt var forgæves.

Arbejdsgivere vil ikke betale
Øget konkurrence er en reelt problem som arbejderne og de fagligt aktive må forholde sig til, mener forbundssekretær i NNF, Helle Thomsen.
- Men så er det heller ikke værre. For det er jo ikke noget nyt, at der er hård konkurrence. Sådan har det altid været, siger hun.
- Hvis man slår op i Nudansk Ordbog under fleksibel arbejdstid, står der, at det er arbejdstid, som inden for visse grænser kan tilrettelægges efter den ansattes ønske.
Ud fra Nudansk Ordbog må man konkludere, at fleksibilitet er godt, men sådan er det ikke altid i virkeligheden, konstaterer Helle Thomsen. Hver gang NNF forhandler overenskomst med arbejdsgiverne, råber de på mere fleksibilitet. For dem er fleksibilitet at afskaffe ekstrabetaling for skæve arbejdstider, skiftehold og overarbejde og mere af den slags, forklarer Helle Thomsen.
- Den udgave af fleksibilitet som står i arbejdsgivernes ordbog skubber derfor i virkeligheden bare problemet over på lønmodtagernes skuldre. Men det er arbejdsgiverne der har ledelsesretten. Derfor er arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet fra de ansatte slet ikke noget reelt svar på de udfordringer, som virksomhederne altid vil stå over for, siger Helle Thomsen.
En del af svaret på den øgede konkurrence er at organisere arbejdet mere intelligent og så efteruddanne de ansatte løbende, mener hun.

Natarbejde har sin pris
Fleksibilitet, skæve arbejdstider og overarbejde har sin pris. Det slider på helbredet og familien. Mange undersøgelser viser, at risikoen for både skilsmisser og kredsløbssygdomme stiger voldsomt, når livet bliver indrettet efter jobbet og ikke omvendt.
- Det gør arbejdspladsen mindre rummelig og rammer de svageste i vores fællesskab, siger Helle Thomsen.
En undersøgelse fra det svenske institut Karolinska viser, at kvinder med natarbejde har op til dobbelt så stor risiko for at dø, før de når gennemsnitsalderen i forhold til kvinder uden natarbejde.
Skifteholds- og natarbejde kan give forhøjet blodtryk og øger risikoen for blodpropper i hjertet og blødninger i hjernen. Karolinska følger 22.000 arbejdere gennem ti år i deres undersøgelse.