Børnefamilierne kommer til at betale for regeringens aftale med kommunerne. 70 procent af de nye nedskæringer rammer børneområdet.

Færre pædagoger per barn, brugerbetaling og ferielukning af børnehaven...
Konsekvenserne af regeringens årlige økonomiske aftale med kommunerne begynder så småt at tegne sig lokalt. Halvdelen af landets kommuner har allerede nu konkrete spareplaner til næste år. Heraf oplyser 70 procent, at kniven først og fremmest skal skære i børneområdet.
Det viser en rundspørge som Jyllands-Posten har foretaget blandt landets borgmestre.
Kommunernes nedskæringsplaner kommer ikke bag på pædagogernes fagforening BUPL, der mener at besparelserne kan føres direkte tilbage til regeringens krav til kommunerne om ikke at lade de kommunale udgifter stige mere end 0,5 procent.
- Vækstrammen er så lav, at den ikke dækker befolkningsudviklingen i de områder, hvor der kommer flere brugere. BUPL får år for år sværere ved at fastholde tilliden til aftalesystemet om den kommunale økonomi, især når regeringen kommer ud fra forhandlingerne og hævder, at aftalen giver flere penge til velfærd. Velfærd til hvem, spørger jeg bare, siger Birgit Elgaard, formand for BUPL.
Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at forældre i år i gennemsnit må betale fem procent mere for en vuggestueplads.
- Det viser sig jo, at pædagoger, børn og forældre rammes dobbelt af regeringens aftale med kommunerne. Aftalen siger meget præcist, at hvor der kommer flere brugere, skal der spares. Og hvor der kommer færre brugere skal der spares, bare på en anden måde. Daginstitutionerne modtager år for år flere børn, mens det faldende børnetal bruges til generelle besparelser efter salami-metoden, fortsætter hun.
BUPL har regnet på de sidste mange års nedskæringer: Siden 1990 er der gennemført besparelser, der svarer til at over 70.000 af de i alt 560.000 institutionsbørn i dag er uden personale. Med andre ord mangler der mere end 9000 ansatte for at nå op på serviceniveauet i 1990.