Besparelser i kommuner og amter går ud over de ansattes mulighed for efteruddannelse.
Det er blevet sværere for lærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte at komme på kursus, viser en undersøgelse lavet af Institut for Konjunktur Analyse, IFKA.
76 procent af arbejdspladserne i det offentlige har skåret i efteruddannelsespuljen, fordi de skulle finde et sted at spænde livremmen ind. Kontoen til efteruddannelse er faldet med 200 millioner kroner fra 2002 til 2003.
En taktik, der kan vise sig at være skæbnesvanger, mener Kjeld Møller Pedersen, der er formand for Rådet for Erhvervsrettet Voksen og efteruddannelse.
- Efteruddannelse er jo med til at sikre, at den arbejdsstyrke vi har, til enhver tid er opdateret om, hvad der er nyt, og hvad der er nyttigt. Faren, hvis det fortsætter på den her måde, er, at medarbejderne falder bagud med hensyn til faglige kvalifikationer, siger han til Radioavisen.
Institut for Konjunkturanalyse har spurgt 400 personalechefer i det offentlige om, hvor mange kurser de har givet medarbejderne i 2002 og 2003.
Besvarelserne viser, at besparelserne er gået hårdest ud over de bløde kurser i samarbejde og personlig udvikling, mens der spares lidt mindre på de mere direkte fagligt relaterede kurser.
- Men al erfaring viser jo, at de bløde kurser ikke er selvfølgeligheder. Den måde vi arbejder på nu om dage på de fleste arbejdspladser, det forudsætter faktisk fjollede ord som teambuilding og så videre. Og det er altså noget, der skal læres. Det er faktisk forudsætningen for, at der udføres et godt arbejde, siger Kjeld Møller Pedersen.
En række fagforbund finder det grotesk, at arbejdsgiverne stiller krav om højt kvalificeret og omstillingsparat personale, samtidig med at de skærer ned. Forbundet af Offentligt Ansatte forlanger at politikerne kommer på banen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278