På mandag pakker Maj for første gang madpakke og penalhus, tager skoletasken på ryggen og begiver sig mod Hansted Skole.

Familien Petersen i Valby nyder solen og den sidste uges ferie, inden der er dømt arbejde igen. Det er samtidig den sidste uge, hvor datteren Maj er børnehavebarn. På mandag starter hun i Hansted Skole.
Maj kender allerede seks andre piger fra fritteren og fra gymnastik, som starter i samme skole. Hun har længe leget skole og er dybt skuffet over, at hun ikke har faste timer, som hun kan skrive ind i sit nye skema.
Forældrene Klaus og Ea er til gengæld godt tilfredse med, at det første år ikke bliver med alt for skemalagt.

Læring kræver tryghed
- En børnehaveklasse er et sted, hvor børnene stille og roligt skal lære at gå i skole. De skal lære at komme fra livet i børnehaven til en mere strukturere hverdag med en klokke der ringer og at samarbejde med børn du måske ikke lige bryder dig om. Det er meget sundt, mener Ea der selv arbejder som pædagog.
- Deres naturlige nysgerrighed skal ikke ødelægges, fordi de bliver presset. Nogle børn kan du møde et halvt år efter, at de er startet i skole. Når du spørger dem, hvordan det går, synes de skolen er kedelig fordi man ikke må snakke og skal sidde stille hele tiden. Selvfølgelig kan det ikke undgåes at mange bliver skoletrætte i 6. - 7. klasse, men de skal da gerne nå at gå nogle år skole før de bliver trætte, fortsætter hun.
Den seneste tids debat om hvor vidt folkeskolen skal vægte faglige eller sociale kompetencer virker lidt kunstig, mener Klaus der selv er skolelærer. Han ser ikke nogle modsætninger.
- Børnene er bedre i stand til at lære, når det sociale er i orden. Så hænger tingene bedre sammen. De skal nok nå pensum inden 9. klasse. Det er ligesom i en familie. Der skal være trygt miljø med gode oplevelser, før du er i stand til at lære.
- I det hele taget skal børnene have mere sløjd, mere idræt og mere musik. Det er her man skaber fællesskab mellem børnene, og det er her de kan få nogle succes'er, hvis de har svært ved de boglige fag, siger Klaus.
Udviklingen i folkeskolen i dag går i den modsatte retning, her sættes de boglige fag i højsædet. For eksempel betyder den nye folkeskolelov, at børnene nu skal have engelsk allerede fra tredje klasse. Tidligere startede undervisningen i fjerde klasse. Og da Ea og Klaus var børn fik de først engelsk i femte. Det er helt hen i skoven, at rykke undervisningen i fremmedsprog frem, mener Klaus.
- Hvorfor skal de til at koncentere sig om et nyt sprog, hvis de i forvejen har problemer med at læse og skrive dansk? Alle erfaringer viser, at det er nemmere at lære et nyt fremmedsprog, hvis du har styr på dit modersmål, erklærer Klaus.

Fravalgte skole
Egentlig hører Maj til på Ålholm Skole. Men her er mange tosprogede elever og en stor del af dem fungerer dårligt. Der er megen uro og problemer med lærere der bliver chikaneret af elever.
Det er ikke dét, at eleverne er tosprogede, som Ea og Klaus har noget imod. Det er dét, at skolen og kommunen ikke har en plan for, hvordan problemerne skal løses.
Faktisk kan Klaus og Ea se på navnelisten over elever i Majs klasse, at der også her er en del tosprogede børn.
- Hvis det gribes rigtigt an, kan det være meget givende for de danske børn. På den måde lærer de nye kulturer at kende, og de lærer at udvise tolerance overfor mennesker der gør tingene på en anderledes måde, siger Ea.
Men der kan også ske det modsatte. Det mener Ea og Klaus er tilfældet med Ålholm Skole. Skolen ligger ikke langt fra Akacieparken - en social ghetto med mange familier med anden etnisk baggrund.
- Det er jo i virkeligheden ikke kun et skole-problem men et samfundsproblem. Familierne har jo ikke nødvendigvis valgt at bo i Akacieparken. I stedet burde nogen af dem have tilbudt billige boliger i eksempelvis Holte. På mit arbejde forsøger vi, at tage fat i problemerne allerede når vi ser dem i børnehaven. Det kan eksempelvis være, hvis et barn ikke har respekt for kvindelige pædagoger. Det er hele vejen rundt, der skal arbejdes. Også på fritidshjemmet.
- Hvis der lå en plan for, hvordan problemerne skulle løses på Ålholm Skolen, så ville vi gerne være med. Også selvom en del af planen måske var, at man indførte en kvoteordning for at få flere danske børn til at starte på skolen. Men der er ikke lagt op til at løse problemerne, supplerer Klaus.

Klar til nye udfordringer
For bare ét år siden var Ea nervøs for om Maj, der nu er seks år, skulle nå at blive skoleklar.
- Maj har altid været et legebarn. Men det sidste års tid er det gået stærkt, og hun er klar til nye udfordringer. Hun er selv begyndt at opsøge, hvordan man skriver bogstaverne og regner. Hun kan sidde koncentreret og lege i lang tid, hun kan binde sine snørrebånd og tage imod en kollektiv besked. Det er helt fundamentale, praktiske ting man skal kunne. Man kan mærke, at nu er hun klar til det. Det er sket i hendes tempo, så nu er hun bare superklar, smiler Ea.