10 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lisbjerg blokade fortsætter

Lisbjerg blokade fortsætter

Tirsdag, 03. august, 2004, 00:00:00

Polske arbejdere i Lisbjerg ved Århus har selv betalt rejsen til Danmark.

Blokaden imod et byggeri på ungdomspensionen i Lisbjerg ved Århus fortsætter. Den polske direktør for Biomax kunne i fredags ikke dokumentere, at de polske arbejdere får løn for arbejdet.
Fagforeningen Træ-Industri-Byg havde fredag et såkaldt mæglingsmøde med Ole Thuesen, der er direktør for Biomax. Direktøren lovede, at TIB får dokumentationen i denne uge. Men blokaden fortsætter indtil Anders Munk, formand for TIB Århus sidder med papirerne i hænderne.
- Det polske firma indrømmer, at vi har krav på dokumentation. Hvis vi får dokumentationen, skal vi ud til de polske arbejdere, for at få dem til at godkende, at det er de rigtige oplysninger, siger Anders Munk til Arbejderen.
Ole Thuesen siger, at han har udbetalt de polske arbejdere løn, men Anders Munk mener, at polakkerne har mellem 350.000 og 400.000 kroner til gode.
I juni indgik Biomax og TIB overenskomst for polakkerne. En del af aftalen er, at TIB får tilsendt lønsedler, og at polakkerne melder sig ind i fagforeningen.
Men ingen af delene er opfyldt. Ifølge TIB's oplysninger har de polske håndværkere i Lisbjerg betalt, hvad der svarer til omkring 2400 danske kroner for at få arbejdet og de betaler selv rejsen til Danmark.
- Jeg tror ikke, at de får løn, mens de er i Danmark, men først når arbejdet er færdigt. De har så få penge, at de ikke kan rejse hjem igen. Det er ren slavehandel, siger Anders Munk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:33

Indland