Når publikum i dag begynder at strømme til årets Skanderborg Festival vil de blive mødt af politi, der beder dem om at tømme lommerne
For første gang vil dansk politi benytte sig af en ny lov, der gør det muligt at lave stikprøver med kropsvisitation og kontrol af bagage og biler på jagt efter ulovlige knive og andre våben. Hidtil har politiet ikke kunnet standse en borger og undersøge vedkommende uden en konkret mistanke.
Politiet vil desuden tjekke folk for hash og andre euforiserende stoffer, meddeler Odder-Skanderborg politi, som står for aktionen. Også her blev loven strammet for nylig. Tidligere fik folk med hash til eget forbrug blot en advarsel, fra 1. juli koster det en bøde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278