Socialrådgiverne frygter, at de allersvageste bliver isoleret i Socialministeriet, når de såkaldte normalområder flytter over i det nye Familieministerium.

Dansk Socialrådgiverforening, DS, frygter, at Socialministeriet reduceres til et rent almisseministerium for samfundets fattige og svage.
Med regeringsrokaden flyttes blandt andet daginstitutioner og andre områder indenfor det såkaldte normalsystem fra Socialministeriet til Henriette Kjærs nye Familieministerium.
Det vil isolere de allersvageste og gøre det vanskeligere at lave en tværfaglig indsats, når det sociale område splittes op. Og det bekymrer DS's formand, Henning Breinholt:
- Jeg frygter, at vi ender med et almisseministerium, hvor de allersvagest stillede bliver isoleret i Socialministeriet. Ude i kommunerne har man erkendt, at en bedre integration mellem skoler, daginstitutioner og socialforvaltning er nødvendig, når målet er at beholde flest muligt i normalsystemet. Derfor er det paradoksalt, at regeringen med opsplitningen af Socialministeriet går den stik modsatte vej.
Henning Breinholt mener også, at det bliver svært at lave sammenhængende indsatser på det sociale område, når socialrådgivere og brugere fremover skal forholde sig til endnu et ministerium.
- Vi har i forvejen hele tre ministerier - Socialministeriet, Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet - som skal ind over, når der skal laves løsninger på det sociale område. Det er i sig selv en vanskelig opgave, og den bliver ikke lettere af at føje endnu et ministerium til, siger Henning Breinholt.
Formanden for pædagogernes fagforening, BUPL, er derimod tilfreds med, at børne- og ungeområdet flyttes fra Socialministeriet.
- Næsten alle børn her i landet bruger daginstitutioner, og vi har tit påpeget, at vores område var fejlplaceret under Socialministeriet. Det er jo ikke nogen social begivenhed at være børnehavebarn, siger Birgit Elgaard, formand for BUPL.
Hun kunne dog godt have tænkt sig en tydeligere politisk markering af en egentlig børnepolitik.
- Måske kunne vi have ønsket os et rent børneministerium eller en konstruktion, der tydeliggør institutionsområdets samfundsmæssige betydning, siger Birgit Elgaard.