Annemette Hommel er sigtet efter lov om pligtforsømmelse i stedet for lov om brud på de folkeretlige regler, som kan give fængsel i op til 12 år.

Den hjemsendte forhørsleder Annemette Hommel er sigtet efter en forkert paragraf i den militære straffelov, hvis forsvaret mener, hun har udøvet tortur.
Det mener kommunikationskoordinator Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre (RCT).
Annemette Hommel er sigtet efter den militære straffelovs paragraf 15, som omhandler pligtforsømmelse. Den kan give op til tre års fængsel i krigstid. I stedet burde Hommel sigtes efter paragraf 25, som handler om brud på de folkeretlige regler og kan give fængsel indtil 12 år.
- Hvis Danmark skal leve op til sin rolle som foregangsland mod tortur, så har vi svigtet ved at bruge sådan en gummiparagraf om pligtforsømmelser, siger Tue Magnussen til Information.
Ifølge Annemette Hommels egen redegørelse har hun tvunget fanger til at sidde på knæ i opret stilling under afhøring. Det betegnes som en stress-stilling af hendes egen chef Henrik Flach, som er blandt de fire chefer, der blev kaldt hjem fra i denne uge.
Endvidere skriver Forsvarets Auditørkorps i en pressemeddelelse, at 'Både før, under og mellem afhøringerne skal de pågældende (fanger, red.) være tvunget til at indtage stressende og efterhånden smertefulde stillinger og med fysisk magt at være fastholdt i disse stillinger'.
Den paragraf, RCT mener skal bruges i det konkrete tilfælde, falder ind under 'misbrug af militær stilling udadtil'. Bestemmelsen i paragraf 25 'kriminaliserer forskellige handlinger, som er forbudt efter krigens folkeret'. Det fremgår af Forsvarsministeriets betænkning om den militære straffelov.
Forsvarets Auditørkorps afviser ikke, at det kan komme på tale at sigte Annemette Hommel efter paragraf 25.
- Efterforskningen er lige begyndt og det er derfor for tidligt at bruge et ord som tortur, da det er et meget værdiladet ord, og vi er i et tidligt stadium af efterforskningen, siger specialkonsulent ved auditørkorpset Peter Otken til DR.
I torsdags udtalte Tue Magnussen her i avisen bekymring over, at der langt op i den danske militære ledelse ikke er tilstrækkeligt greb om, hvad tortur er. RCT mener, at tortur skal gøres udtrykkeligt kriminelt og defineres nærmere i den danske straffelov. Det er ikke nok, at Danmark har ratificeret FN's konventioner.
- Ved at bruge FN's definition af tortur i straffeloven, undgår man den tvivl om, hvad tortur er, siger Tue Magnussen.
Danmark er et af få europæiske lande, der ikke efterlever Torturkonventionens artikel 4, som pålægger landene at definere og kriminalisere tortur i den nationale lovgivning.

Den militære straffelovs paragraf 15:
'Den, der, uden at gerningen er omfattet af en anden bestemmelse i denne lov, forsætligt eller uagtsomt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 3 måneder. Er pligtforsømmelsen særlig grov, eller har den medført stor skade eller fare, kan straffen stige til fængsel i et år, i krigstid indtil 3 år.'
Den militære straffelovs paragraf 25:
'Den, som i krig misbruger eller ikke respekterer kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år. På tilsvarende måde straffes den, der bruger krigsredskab eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med almindelige folkeretlige regler.'