Netværket Fagligt Ansvar kritiserer løntilskuds-kampagne. Mange af jobbene ville være oprettet alligevel - uden tilskud.

Mere end 4000 ekstra job hos det private erhvervsliv på få måneder.
Det var resultatet af den kampagne som Arbejdsformidlingen gennemførte i forsommeren på foranledning af beskæftigeksesministeren.
Umiddelbart kunne det ligne en succes. Men når jobbene er oprettet med løntilskud, kniber det med begejstringen hos Ole Jensen fra Fagligt Ansvars temagruppe om beskæftigelse.
- Problemet er, at mange af jobbene kunne være formidlet på normal vis. Jeg kender eksempler på virksomheder, der har ringet til AF for at slå en ledig stilling op. AF har efterfølgende spurgt, om de ikke kunne tænke sig at få løntilskud i tre måneder. Hvor dumme er de så, hvis de siger nej, spørger Ole Jensen.
Han vurderer, at måske 2000 job på denne behændige måde er blevet ændret fra helt almindelige job til job med løntilskud.
Også fagforbundene SiD og Dansk Metal har været på banen med eksempler på ordinære job, der bliver til løntilskudsjob.
Derfor lykkedes løntilskuds-kampagnen og AF kunne bryste sig med en succes.
- Første gang krydser de af, at det er lykkedes at få oprettet et job med løntilskud. Når der er gået tre måneder, krydser de igen af. Denne gang på listen over løntilskud, der fører til ordinær beskæftigelse.
- Det er jo sørgeligt, at det er lykkedes politikerne med god hjælp fra medierne at bilde os alle ind, at der er mangel på arbejdsskraft. Problemet er derimod, at antallet af job falder, og der er kamp om arbejdet. På trods af det bliver man ved med at snakke om, at der skal flere ud på arbejdsmarkedet. Kombineres stigende arbejdsløshed med manglende initiativer for at skabe nye job, så har du et af regeringens alvorligste problemer, siger Ole Jensen til Arbejderen.
Han er ikke bleg for at kalde regeringens beskæftigelsespolitik perspektivløs. Regeringens eneste reelle svar på ledighedsproblemerne har været aktivering med løntilskud. Det kan ikke stå alene og resultatet har været at reformpakken 'Flere i arbejde' ikke har skabt flere arbejdspladser.
På den baggrund efterlyser Ole Jensen en diskussion af, hvad vi gør ved, at antallet af job falder. Beskæftigelsesgruppen i Fagligt Ansvar har et forslag.
- Der skal stilles krav om udvikling af nye job og krav til både indhold og rettigheder for den arbejdsløse. De ledige skal sikres ret til videreuddannelse, når de aktiveres. Der skal laves en langsigtet plan for at sikre den ledige bedst mulig fodfæste på arbejdsmarkedet. Ansættelse med løntilskud skal kombineres med reelle uddannelsesaktiviteter, gerne i op til tre år, foreslår Fagligt Ansvar i et forsøg på at få sat en stopper for den hovedløse aktivering, og hvad de betegner som en ny og mere urimelig anvendelse af aktivering.