Det er boligmarkedet som marked, der skaber adskillelsen og dermed forudsætningerne for ghettoisering, siger Jørgen Nue Møller, formand for programbestyrelsen for regeringens ghetto-strategi.

Ghettoiserings-problemet spillede en central rolle, da Akademisk Arkitektforening for nylig holdt 125 års jubilæum med en stor konference, 'Verden og byen - byen og boligen'. Blandt oplægsholderne var professor Jørgen Nue Møller, formand for programbestyrelsen for regeringens ghetto-strategi, som han i går stod i spidsen for at præsentere på en lanceringskonference.
Jørgen Nue Møller er også næstformand for bestyrelsen i Danske Bank, og formand for bankens realkreditudvalg. Desuden har han en fortid som mangeårig administrerende direktør i KAB den største admnistrator af almene boligorganisationer i København. Han kender altså boligmarkedet fra flere sider.
På arkitektforeningens konference gjorde lederen af regeringens ghetto-plan det klart, at det er boligmarkedet - og boligpolitikken - der skaber ghettoiseringen, eller i hvert fald forudsætningerne for den.
- Beliggenhed er en vigtig drivkraft, men boligform og ejerform spiller også en stor rolle for adskillelsen af mennesker med forskellig social og/eller etnisk baggrund. De bedrestillede kan i betydeligt omfang vælge frit på markedet, i det mindste blandt de boliger, som er til egentligt salg. De noget dårligere stillede må flytte derhen, hvor de har råd, og de svagest stillede - og det er dem, der oftest tænkes på i diskussionen om segregeringen (adskillelsen, red.) - må tage, hvad de kan få, måske efter anvisning fra kommunerne, og ellers vælge en bolig i en af de bebyggelser, hvor ingen andre har megen lyst til at bo - hvis de da ikke ender som hjemløse, sagde Jørgen Nue Møller.

Drivhus for de frie markedskræfter
Forskningschef Hans Kristensen, Statens Byggeforskningsinstitut, understregede på konferencen, at ghettoproblemet ikke hovedsageligt er et boligproblem, men i høj grad et uddannelses-, arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesproblem.
- Man kunne imidlertid fristes til at tro, at ghettoproblemet er den eneste aktuelle boligpolitiske udfordring for regeringen, nu hvor den har fået løst det andet - og for regeringen meget vigtige - boligpolitiske 'problem': At få skabt mulighed for salget af almene boliger. Der er i hvert fald en gravkammeragtig stilhed om andre boligpolitiske ambitioner og visioner, når man lige ser bort fra de mere interne ministerielle bestræbelser på at få atomiseret og splittet det tidligere By- og Boligministerium, lød det skarpt fra Hans Kristensen på konferencen.
- En alternativ forklaring på stilheden kunne være en stærk tro på, at 'de frie markedskræfter' med tiden vil kunne løse næsten alle forsynings- og fordelingsproblemer på boligområdet. Det er lidt forbløffende med denne 'fundamentalistiske tro på markedet'. Ikke mindst fordi der endnu ikke findes et eneste land, hvor markedskræfterne har kunne løse boligforsyningen og - fordelingen, for ikke at tale om byudviklingen, på en - udfra normal dansk målestok - socialt acceptabel måde, understregede byggeforskningschefen.

Værktøjskassen
Der er ingen enkle svar på løsningen af ghettoiseringens problemer, medgiver Jørgen Nue Møller.
- Men der er en værktøjskasse. I den findes forskelligt at gøre godt med. Der er boligpolitiske, socialpolitiske, beskæftigelses-politiske, integrationspolitiske og arkitekturpolitiske virkemidler. De lapper over hinanden, og skal bruges forskelligt, afhængig af de lokale forudsætninger. Ydre Nørrebro har sine forudsætninger, Gellerup og Vollsmose sine, forklarer Jørgen Nue Møller.
Som formand for den programbestyrelse, der skal sætte regeringens ghetto-strategi i sving, har regeringen givet Jørgen Nue Møller et par nye boligpolitiske værktøjer, 'kombineret udlejning' og salg af almene boliger.
Begrebet 'kombineret udlejning' dækker over, at det fremover skal være muligt at afvise kontanthjælpsmodtagere, der ellers står øverst på ventelisten til en almen bolig, hvis den ligger i et 'udsat område'. Omvendt skal kommunerne have øget adgang til at anvise dem til boliger uden for disse områder. Hvad det sidste angår, er regeringen dog ved at trække i land igen. Afvisnings-retten står imidlertid ved magt.
- Det giver mulighed for at 'trække gardinet ned' i bebyggelser med mange kontanthjælpsmodtagere, forklarer Jørgen Nue Møller.
Han udtaler sig forsigtigt om hvad muligheden for salg af ledige almene boliger i 'udsatte områder', vil føre med sig.
- Det er et nu muliggjort, men endnu uprøvet instrument.

Sælg - eller forfald
Regeringens ghetto-plan lægger dog op til, at der kan lægges pres på boligforeningerne for at bruge instrumentet. Alternativet kan være, at de fratages støtte fra Landsbyggefonden til renovering og forbedring af boligområderne.
Salget vil kunne omfatte op til 90 procent af de ledige boliger, og op til en tredjedel af boligerne i en afdeling.
I sin ghetto-plan skriver regeringen, at 'muligheden for at sælge almene boliger i de hårdt ramte boligområder til mere ressourcestærke borgere - såvel danskere som indvandrere og flygtninge - vurderes at være et særdeles effektivt instrument til at modvirke ghettoiseringen.'
Et 'hårdt ramt' boligområde er ifølge planen et område, hvor 'der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden art - herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer'.
Hvor mange, der vil købe en bolig i et 'hårdt ramt' boligområde, vil afhænge af prisen. I sidste ende er det de nuværende beboere, der på en afdelingsgeneralforsamling skal træffe beslutningen. Men den beslutning kan risikere at blive truffet under et vist økonomisk pres. I regeringens ghetto-udspil hedder det:
'For at fremme brugen af de to ovenstående instrumenter (salg af almene boliger til lejerne, og salg til 'ressourcestærke personer' udefra, red.) vil Landsbyggefonden, som i perioden frem til 2008 kan yde støtte til renovering og forbedring af almene afdelinger inden for en årlig ramme på 1,5 milliarder kroner, endvidere få mulighed for at betinge sin støtte til et givent problemramt boligområde af, at kommunen eller boligorganisationen søger om økonomi- og erhvervsministerens tilladelse til at gennemføre forsøg med salg af almene boliger i det pågældende boligområde.
Det vil sige: Uden salg - ingen penge til renovering og forbedring.