I dag afgør Lyngby Ret, om nazisten Søren Kam skal varetægtsfængslet, sigtet for drab i 1943.

af Tage Revsgård Andersen
I Lyngby Ret mødtes dommer, forsvar og politianklager i tirsdags for at behandle spørsmålet om retslig behandling af sagen 'Søren Kam'. I retslokalet var der, foruden selve pladserne til de retslige mistandser, også to rækker stole forbeholdt journalister og tv-fotografer. Der var også plads til enkelte tilhørere, der var interesseret i retshandlingen, det vil sige gamle modstandsfolk der ønskede at få konkrete oplysninger, om det der førte til mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen, nu godt 61 år siden udåden.
Først åbnede dommeren forhandlingerne. Med en ført stemme, der var næsten umulig at høre. Derefter begyndte politianklageren en dygtig fremføring af de papirer og obduktionserklæringer fra læge- og politihold, som allerede i 1945 blev offentlig kendt i juridisk tidsskrift for retsvæsenet.
Man havde opdelt de forskellige sagsakter i en række punkter, man fremviste materialesamlingen i en tre til fire centimeter tyk bunke på cirka 300 sagssider. Selvom der var mange hidtil ukendte akter, så var det en fyldestgørende gennemgang, som de fremmødte mødte med interesse.

Angreb fra forsvarer
Efter en kort pause genoptog man forhandlingerne ved at forsvareren fik ordet og med det samme gik til angreb på anklagerens gennemgang ved at erklære, at de fremlagte dokumentationer ikke kunne bruges som akter for at få Søren Kam dømt. Dermed afviste forsvaret politiets krav om en retshandling.
Dommeren oplyste, at resultatet af retshandlingen vil blive offentliggjort fredag den 10. december klokken tolv i retsbygnigen på Hummeltoftevej.
Der var mødt flere tidligere modstandsfolk frem. De blev mødt med spørgsmål om egen deltagelse i Frihedskampen og om deres syn på Søren Kam-sagen.
Jeg blev selv spurgt om mit syn på eventuel dom og om afsoning. Jeg fremførte, at han skal for retten og dømmes efter straffelovens paragraffer for sådanne handlinger. Og så skal statsmagten tage stilling til strafudmålingen og eventuelt amnesti på grund af alder.

Dokumenter skal frem
Det andet spørgsmål, om hans tyske statsborgerskab, mener jeg ikke er afklaret. Da han søgte om tysk statsborgerskab i 1956, må såvel statsapparatet i Tyskland som tilsvarende i Danmark, det vil sige først og fremmest Udenrigsministeriet og Justitsministeriet være blevet orienteret og burde have reageret.
Da Søren Kam ville have tysk statsborgerskab, vil jeg anse det som naturligt, at den tyske stat konsulterer den danske. Og Danmark måtte oplyse om, at Søren Kam er eftersøgt for mord. Hvis sådanne udvekslinger har fundet sted, må der være korrespondance herom, som må indgå i rettens arbejde og i offentlighedens vurderinger. Viser det sig tilfældet, må det frem på bordet og der må gives en forklaring.
For nogle år siden var der en islandsk forsker, der i Berlingske Tidende, anklagede justitsministrielle embedsmænd, hvis handlinger under besættelsen var af en sådan art, at de skulle have været dømt efter straffelovstillægget om udlevering af jøder med flere til den skindbarlige død i Tyskland.
Journalist Leif Larsen og Thomas Clausen fik adgang til papirer i Rigsarkivet og deres studier resulterede i 'Tyske Hitlerflygtninge i Danmark' (Gyldendal) . Også omhandlende udlevering til skæbne lig med døden. På det manglende retsopgør efter krigen kan vurderes, at nazisterne havde venner i retssystemet efter 4. - 5. maj 1945.
Retsopgøret er fortsat på banen.