2004 har samlet set været præget af svækkelser af den menneskeretlige beskyttelse, som vi gennem mange år har opbygget i Danmark.

Det går den gale vej med menneskerettighederne i Danmark. Det fastslår Institut for Menneskerettigheder i sin årsrapport.
Det går især ud over indvandrere og flygtninge, børn og handicappede, der er udsat for diskrimination og dårligere beskyttelse.
Samtidig udhules retten til privatliv og beskyttelsen mod myndigheders indgreb over for den enkelte borger på grund af terrorlovene.
Samlet set har 2004 været præget af svækkelser af den menneskeretlige beskyttelse, som vi gennem mange år har opbygget i Danmark, hedder det i rapporten. Der er eksempler på egentlige krænkelser af menneskerettigheder, især på områder, som er vigtige for nye danskeres familieliv, livsform og uddannelse.
- Vi peger blandt andet på de danske regler for ægtefællesammenføring, hvor der er risiko for krænkelser af retten til familieliv. Et andet eksempel er starthjælpen som giver anledning til diskrimination af bestemte befolkningsgrupper, siger en af rapportens forfattere, jurist Birgitte Kofod Olsen, til Arbejderen.
På andre områder bevæger vi os mod et beskyttelsesniveau, som er lavere end det, vi hidtil har set i Danmark, påpeger instituttet. Blandt andet har 2004 budt på en række lovtiltag, som har væsentlig indflydelse på børns liv.
For eksempel har børn mellem 15 og 18 år mistet retskravet til familiesammenføring og får dermed svækket retten til at leve sammen med deres forældre. Og retsplejeloven er ændret, så der nu kan anvendes tvangsindgreb over for børn under 15 år, og berusede børn mellem 12 og 15 år kan sættes i detentionen.
På overvågningsområdet er gennemført en række lovtiltag, som udhuler retten til privatliv og borgerens beskyttelse mod indgreb fra myndighedernes side. Blandt andet er teleudbydere blevet pålagt at registrere og gemme oplysninger om al teletrafik, så man kan se hvem der har telefoneret og e-mailet med hvem og hvor længe. Det er et omfattende indgreb i den enkelte borgers privatlivsbeskyttelse, konkluderer instituttet.
- Man filer på lovgivningen og svækker de grundlæggende rettigheder med mere overvågning og registrering. Man gør borgeren mere sårbar og mere transparent. Myndighederne kan følge med i alt, hvad borgeren gør, siger Birgitte Kofod Olsen.
Samtidig går det i den modsatte retning med hensyn til borgernes muligheder for at gennemskue myndighederne, fastslår hun.
- Myndighederne bliver mindre transparente for borgeren, især i en tid med kommunalreform, hvor der sker en masse ændringer, der er umulige for borgerne at følge med i.