En ekstrabevilling på 1,5 millioner kroner til Datatilsynet ændrer ikke ved, at tilsynet må skære ned på antallet af inspektioner.

I en tid med øget overvågning, terrorlov, pas med fingeraftryk og udveksling af personlige oplysninger om borgerne med udlandet skærer Datatilsynet ned på antallet af inspektioner.
Den ekstrabevilling på halvanden million kroner, som Folketinget bevilgede Datatilsynet i november, forslår som en skrædder i helvede. Det er et engangsbeløb til at klare det ekstra arbejde, der følger af strukturreformen.
- Vi er glade for at få noget. Men den ekstra pose penge får hurtigt ben at gå på. Det vil ikke få indflydelse på antallet af inspektioner, det vil kræve en varig forøgelse af vores bevillinger, siger Janni Christoffersen, administrerende direktør for Datatilsynet, til Arbejderen.
Den halvanden million fra Folketinget rækker til at ansætte en eller halvanden ekstra sagsbehandler i en periode. Den lidt højere bemanding vil blive brugt på arbejdet med at skabe en velfungerende digital forvaltning i kommunerne i forbindelse med strukturreformen.
De ekstra penge har justitsminister Lene Espersen fundet i sit ministerium, efter at Enhedslisten og SF rejste en forespørgselsdebat om Datatilsynets økonomi og opgaver.
Men den ekstra pose penge ændrer ikke ved, at Datatilsynet må skære ned på antallet af inspektioner. De falder nemlig på et meget tørt sted. Ligesom andre offentlige institutioner har Datatilsynet været udsat for regeringens grønthøster i forbindelse med de sidste års finanslove. Hvert år siden 2002 har tilsynet fået skåret 2,5 procent af sine bevillinger. Det svarer til cirka 300.000 kroner om året, oplyser tilsynets direktør.
Som følge af besparelserne må tilsynet skære ned på antallet af inspektioner. Fra 2000 til 2002 steg antallet af inspektioner fra 23 til 111. I 2003 faldt det til 71, og Datatilsynet forventer at kunne foretage henholdsvis 65, 55, 50 og 44 inspektioner i årene 2004-2007. Det meddelte tilsynet Folketinget allerede i januar måned.
- Vi har peget på, at vi synes det er et problem, at vi må skære ned på antallet af inspektioner i en tid, hvor persondataloven får et bredere anvendelsesområde, siger Janni Christoffersen.
Udover inspektioner skal Datatilsynet tage sig af et stigende antal klagesager, der handler om brud på persondataloven. Og når Folketinget behandler nye lovforslag skal tilsynet give sit besyv med i høringssvar.
De første ti måneder af året har Datatilsynet afgivet 154 høringssvar om ny lovgivning. Dertil kommer 40 høringssvar om strukturreformen. Der er en stigning fra 109 sager hele sidste år.
Datatilsynet er derudover udpeget som nationalt tilsynsmyndighed i forbindelse med Schengen og SIS-registret, den europæiske politimyndighed Europol, fingeraftryksregistret Eurodac og den fælles anklagemyndighed Eurojust.