Rekonstruktionen af Dronningborg Maskinfabrik i 1992 satte gang i en voldsom vækst. Da det gik allerbedst blev virksomheden imidlertid solgt til AGCO.

Rekonstruktionen af Dronningborg Maskinfabrik i 1992 satte gang i en voldsom vækst. Da det gik allerbedst blev virksomheden imidlertid solgt til AGCO.
Tillidsmandens traditionelle funktion er at arbejde for sine kollegaers løn og arbejdsforhold. Men i starten af 1990'erne kastede Hans Hjort Møller sig ud i kampen for at redde Dronningborg Maskinfabrik, som producerede mejetærskere.
I to måneder deltog han som tillidsmand i alle de forhandlinger, der var med til at sikre nye investeringer i fabrikken og redde den 109 år gamle virksomhed fra konkurs.
Den var på det tidspunkt gået i betalingsstandsning. Men tillidsmanden fik Dansk Metal og pensionsselskaberne op på tæerne og sågar byens borgmester var medspiller.
Anstrengelserne hjalp. Pensionsselskaber og Lønmodtagernes Dyrtidsfond plus det multinationale traktorfirma Massey Ferguson smed penge i virksomheden. Firmaet blev reorganiseret og skiftede navn til Dronningborg Industries. Antallet af ansatte var på dette tidspunkt nede på omkring 240.
- Derefter oplevede vi en voldsom vækst. Vi ansatte omkring 100 mand om året ind til antallet af ansatte var på omkring 1100. Vi kunne producere 1000 mejetærskere om året i 1998, da vi blev opkøbt af AGCO, siger Hans Hjort Møller, der også mener, at forbundet Dansk Metal gjorde et stort arbejde for at hjælpe.
- Dansk Metal har været drivkraften i at redde virksomheden i 1990'erne. Uden dem havde Dronningborg ikke eksisteret i dag, mener Hans Hjort Møller og påpeger, at fagbevægelsen gør for lidt ud af at profilere sig på, hvor meget støtte den kan yde, når en virksomhed er i krise.

Glade pensionsselskaber
I 1998, da der var fremgang for den virksomheden, blev Dronningborg Industries imidlertid opkøbt af den amerikanske koncern AGCO.
Pensionsselskaberne hoppede af glæde, da de solgte deres aktier, fordi de fik deres tab fra tidligere år dækket ind flere gange ved salget.
AGCO har sit hovedsæde i Brasilien, men er en amerikansk virksomhed. Virksomheden i Randers fik en amerikansk direktør, fordi den danske direktør stoppede.
- Vores forhandlinger skulle nu foregå på engelsk. Selv om man kan sproget er det ikke det samme. Også vores møder i Samarbejdsudvalget foregik på engelsk. Det lykkedes os aldrig helt at få en kommunikation med ledelsen, siger Hans Hjort Møller.

Flere og flere ledere
Efter opkøbet kom der flere nye ledere på virksomheden. Men de var mest optaget af at sælge produktionen til underleverandører. Og det var starten på nedturen, mener Hans Hjort Møller.
Indkøbene hang slet ikke sammen. Ledelsen ansatte flere og flere, og mange af de nye ansatte fattede ikke noget om at producere mejetærskere.
Når Hans Hjort Møller snakker om firmaet er det tydeligt, at han omtaler virksomheden som 'vi' før 1998 og som 'de' efter den amerikanske overtagelse.
Der er nemlig en verden til forskel på kulturen. Tillidsfolkene blev altid inddraget i beslutninger og udviklingen af produktionen, da den var dansk ejet.
I dag kommer der en ordre fra den amerikanske ledelse, som bare skal efterleves, selv om der formelt stadig er et Samarbejdsudvalg på virksomheden.

Tåbelig ledelse
Der kommer i det hele taget nogle mærkelige ting fra ledelsen i USA, fortæller Hans Hjort Møller og nævner blandt andet, at der blev indført rygeforbud over næsten hele fabrikken. Også i svejseafdelingen, hvor der er den største udsugning på hele fabrikken, blev det forbudt at ryge.
Samtidig blev der sat gule skilte op i loftet med budskaber om at tænke på sikkerheden og passe på. Og så skulle de ansatte til at gå med sikkerhedsbriller. Hans Hjort Møller fik et par sikkerhedsbriller til 2700 kroner. Han har dog taget sikkerhedsudstyret af brillerne, fordi han ikke kan se når det er sat på.
- Disse tåbelige ting ville de godt ofre penge på. Men at få vores produktion til at køre fornuftig. Nej. Da amerikanerne overtog virksomheden havde vi fire indkøbere. Mens der var en englænder som chef steg det til 25 mand. Aldrig har vi haft så lang en ventetid på stumper ude fra. Det spændte ben for vores produktion og derfor faldt den også, siger en bitter Hans Hjort Møller.