Danmark er et af de lande i verden, der har den allermest liberale lovgivning , hvad angår beskatning af multinationale selskaber.

Det ser ud til, at skatteminister Kristian Jensen med sit forslag til lukning af et af de mest lukrative huller for multinationale skatteål, har ramt nogenlunde rigtigt.
I hvert fald har Dansk Industri og andre fra erhvervslivet sat ministeren under benhård og konstant beskydning lige siden.
Skatteministerens lovforslag vil betyde, at det ikke længere er muligt for en multinational koncern at trække underskud i udenlandske datterselskaber fra på den danske selvangivelse, mens de overskudsgivende datterselskaber i udlandet holdes udenfor skatteopgørelsen.
Forslaget vil indbringe omkring to milliarder kroner ekstra i statskassen, men i samme åndedrag gav skatteministeren de to milliarder tilbage til erhvervslivet, i form af en sænket selskabsskat. Alligevel har jamren været øredøvende lige siden.
Ivar Nordland, der er international skatteekspert i Skatteministeriet, giver ikke meget for klynkeriet:
- Man kan jo ikke tage to milliarder fra erhvervslivet, uden at de begynder at brokke sig. Det er ret forudsigeligt. Men det er ikke det samme, som at forslaget er uretfærdigt. Nu kommer de bare til at skulle betale lige så meget i skat, som virksomhederne i alle andre lande har betalt i årevis, lyder det tørt fra Ivar Nordland til Arbejderen.
Danmark er i dag et af de lande i verden, der har den allermest liberale lovgivning , hvad angår beskatning af multinationale selskaber. I dag er det et 'tag selv bord'. I EU er det kun Frankrig og Italien, der tillader nogen form for international sambeskatning, og kun i meget mere begrænset omfang end i Danmark.
Dansk Industri mener, at danske virksomheder vil falde i værdi, med den aktuelle lukning af de lukrative skattehuller.
- Man skaber en meget høj grad af usikkerhed omkring værdien af danske selskaber, så det bliver sværere at tiltrække udenlandske investorer, klager Tine Roed, der er underdirektør i Dansk Industri
Hun og andre forudser, at udenlandske investorer helt vil droppe at købe virksomheder op i Danmark.
Efter flere ugers belejring holdt Kristian Jensen i denne uge ikke længere til presset. I onsdags blødte han lidt op på kravene til de koncerner, der vil bruge den internationale sambeskatning. De får nu en mulighed for at komme ud af sambeskatningsreglerne, men til gengæld skal de betale den kredit, som de har fået ved skattevæsenet.
Samtidig har skatteministeren nu ændret forslaget, så sambeskatning mellem danske virksomheder, der er en del af den samme ejer-struktur, bliver obligatorisk.
Også det forslag har fået en hård medfart. Ifølge Søren Friis Hansen, der er professor i selskabsret ved Syddansk Universitet, vil det 'bombe Danmark 30 år tilbage i tiden i den europæiske konkurrence om investeringer ', fordi selskaber, der er sambeskattet skal hæfte solidarisk, hvad angår regningen til skattevæsenet.
Ivar Nordland bekræfter, at to danske selskaber, der er sambeskattet kan komme til at hæfte for hinandens skattegæld:
- Sådan er reglerne ja. Men hvad er egentlig problemet? Det gør jo kun ondt på virksomhederne, hvis de havde tænkt sig ikke at betale den skat, som de er forpligtet til at betale, siger Ivar Nordland til Arbejderen.