Vi kan lærer noget af PISA-undersøgelsen, men der er fordele i den danske folkeskole, som den ikke afspejler, mener Lars Larsen, der har været lærer i tre år.

- PISA-rapporten giver ikke mig grå hår, siger Lars Larsen, der kun har tre år på bagen som lærer.
Han sår tvivl om resultaterne i PISA 2, der sammenligner elevernes præstationer landene imellem. Som han har forstået rapporten, kan den ikke afspejle, at der i den danske folkeskole lægges stor vægt på elevernes selvstændighed og evne til at handle i en konkret situation.
- Når det så er sagt, synes jeg, man skal passe på med ikke bare at læne sig tilbage og sige, at man ikke kan bruge undersøgelsen til noget. Man kan vel altid blive bedre og dygtigere. Måske kan man hente inspiration og gode ideer fra andre lande. Og det er altid godt at sætte spørgsmålstegn ved det, man gør, lyder det fra en lærer, der i forvejen forsøger at få det bedste ud af enhver undervisningssituation.
- Det handler jo om, at få så dygtige elever ud i den anden ende som muligt.

De hurtige politikere
Undervisningsminister Ulla Tørnæs var hurtigt fremme med, at der som en konsekvens af de danske elevers niveau i PISA skal ske en opstramning i folkeskolen. En af metoderne hedder flere tests.
- Det er jeg ikke meget for. Som sagt afviser jeg ikke, at vi kan gøre noget anderledes og bedre, men flere test og prøver, der bare skal bruges til at vise andre, hvor gode eller dårlige vi er, duer ikke.
- Alle lærere benytter sig løbende af test. Dem, jeg laver, skal fortælle mig, hvor eleverne er nået til, så jeg kan sætte ind med undervisningen, hvor der er huller.
Når Lars Larsen derfor umiddelbart tager afstand fra flere test, så hænger det også sammen med frygten for, at undervisningen vil blive lagt an på, at eleverne skal klare sig godt i testen. Endelig tror han ikke på, at flere test vil gøre det nemmere for de elever, der i forvejen har det svært ved at gå i skole.
- Jeg har kun været lærer i tre år, men jeg synes, at der er en tendens til at foretage ændringer, før man har set resultaterne af dem, man allerede har sat i værk, siger han og nævner bindende trinmål, som er en direkte udløber af det sidste forlig på folkeskoleområdet.

Uddannelse kan forbedres
En afgørende forudsætning, for at der kommer dygtige elever ud af folkeskolen, er, at rammerne for undervisningen er til stede.
Dertil kommer, at lærernes kvalifikationer har indflydelse på, hvilket niveau der undervises på rent faglig.
Lars Larsen har stadig sin egen uddannelse frisk i erindring og kan uden problemer pege på et par områder, hvor han mener, at der med fordel kunne strammes op.
- Læreren skal selvfølgelig have den fornødne faglige ballast, men skal samtidig kunne undervise. Da jeg tog min læreruddannelse, havde jeg matematik som det ene linjefag. Der var både et godt fagligt niveau og passende fagdidaktisk (læren om undervisning og læreprocesser, red.) vægtning. Det kneb mere på fysik-linjen, hvor det stort set kun drejede sig om undervisningen, mens det at blive klædt på fagligt foregik mere eller mindre som selvstudie.
- Man kunne også overveje at gøre praktikperioderne længere. Fire perioder á fem ugers varighed, fordelt over de fire år uddannelsen tager, er ikke meget. Og når der i de praktikperioder næsten kun er plads til at fokusere på det didaktiske - om du er i stand til at tilrettelægge og overholde en lektion - så får de fleste et chok, når de kommer fra seminariet og ud som nyudklækket lærer.
Lars Larsen tilhører det første kuld af lærere, der skulle vælge fire linjefag. Han indrømmer, at det kan være svært at brænde for så mange fag, og han kan på den baggrund sagtens følge forslaget om, at antallet af linjefag skal ned.
Derimod er han ikke så overbevist om, at læreruddannelsen vil blive bedre af at komme under universitetet.
- Jeg ved godt, at de finske lærere er uddannet på universitetet, men det gør dem ikke nødvendigvis bedre til at undervise. Det kan måske give lærerfaget lidt mere prestige, og det vil ikke være dårligt.

Læreren som entertainer
Lærerjobbet er under stadig forandring.
- En lærer skal både være god til at undervise og til at løse menneskelige problemer. Og der går rigtig meget tid med andre opgaver end undervisning, påpeger matematiklæreren.
Han så gerne en ændret indstilling til det at gå i skole.
- Alting skal gå så hurtigt, og de unge vil underholdes. Det at gå i skole for at lære noget er ikke så indpodet i eleverne. Der mangler en mere seriøs indstilling til det at gå i skole - det er ikke en leg. Noget af det der skal læres, drejer sig om gement terperi.
Lars Larsen er overbevist om, at en større opbakning fra forældrene kunne gøre en forskel.
- Der er brug for, at forældrene viser større interesse for skolen. Jeg ved godt, at nogen har sværere ved det end andre på grund af deres sociale situation, og jeg har da heller ingen løsning på det problem.
Med den seneste PISA-rapport har debatten om differentieret undervisning fået ny luft under vingerne.
- Vi forsøger at tage hensyn til den enkelte elev så langt som det nu er muligt, men der er altså en virkelighed, som vi er underlagt. Den hedder 45 minutter til 28 elever, og når der kan være et spring på flere klassetrin i samme klasse, så er det nemmere sagt end gjort. Der er ganske enkelt ikke tid til at sætte hver enkelt elev ind i en problemstilling. Det forsøger vi så nogen gange at løse ved at dele eleverne op i hold og grupper.
Lars Larsen tror ikke på, at stakkevis af timer alene kan gøre en forskel. Han tror simpelthen ikke på, at eleverne kan koncentrere sig.
- Derimod ville det hjælpe gevaldigt, hvis ”spildtiden” blev reduceret. Der går alt for meget tid med eksempelvis at sætte de uforberedte elever ind i stoffet og med at få de sociale sider i en klasse på plads.