For Ulla Tørnæs er mirakelkuren i folkeskolen flere nationale test. Undersøgelse viser imidlertid, at flertallet af lærerne allerede bruges test i undervisningen.

Selv om PISA-undersøgelsen af de danske skoleelever er stærkt omdiskuteret, fastholder undervisningsministeren, at der skal ske ændringer i folkeskoleforliget her og nu. Torsdag var forligspartierne bag folkeskoleloven indkaldt til møde i hele to omgange.
Regeringspartierne, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er som udgangspunkt enige om, at danske folkeskoleelever skal klare sig bedre i internationale undersøgelser. De er imidlertid ikke enige om midlerne.
- Ulla Tørnæs kører hårdt på, at flere nationale test er mirakelkuren. Men vi vil ikke være med til at indføre det, der ligner eksaminer for mindre børn i folkeskolen, siger Pernille Blak Hansen, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, til Arbejderen.
- Vi har bedt om at få afklaret, hvilken dokumentation Ulla Tørnæs har på, at lige nøjagtig nationale test skulle gøre eleverne dygtigere, siger ordføreren forud for et nyt møde i ministeriet i går eftermiddag.
Finland lå helt i top i PISA-undersøgelsen, men landet har ikke nationale test i folkeskolen. Omvendt gennemgår tyske skoleelever masser af test, men klarer sig ikke godt i PISA. Så noget entydigt billede af, om test er godt eller skidt, mener Pernille Blak Hansen ikke, der er.
Undersvisningsministeren holder tilsyneladende krampagtigt fast i test som regeringens bud på en bedre folkeskole med dygtigere elever. Og Venstre skulle ligefrem være parat til at bryde folkeskole-forliget for at få sin politik igennem.
- Det kan ende med et brud på folkeskoleforliget, og det synes vi er at spille højt spil. Det vil være til utrolig skade for folkeskolen, hvis den skal ændre kurs, hver gang der sker et politisk skifte i folketinget, siger Ole Holdgaard fra Danmarks Lærerforening.
Han understreger, at lærerforeningen ikke er imod test. Foreningen har netop gennemført en undersøgelse, der fortæller, hvor udbredt brugen af test allerede er i dag i folkeskolen.
Undersøgelsen viser, at 517 adspurgte dansklærere bruger test i deres undervisning i de yngste klasser. 88 procent bruger endda ofte test, og næsten samtlige lærere bruger testresultaterne i deres samarbejde med forældrene.
- Det vi ikke ønsker er, at alle børn i 2. klasse skal sidde den anden tirsdag i oktober til en prøve i alle landets folkeskoler, siger Ole Holdgaard til Arbejderen.

Skarp kritik af PISA
I sidste uge holdt Learning Lab Danmark årskonference med deltagelse af 200 forskere, lærere og andre fra det danske uddannelsessystem.
Professor i sociologi ved Københavns Universitet, Staf Callewaert var inviteret til at tale. Det blev til et frontalangreb mod PISA. Han sagde blandt andet:
- OECD satte en fælde op. Og hele det danske etablissement gik i den. I er blevet narret…. Denne OECD-rapport, PISA-rapporten, som er blevet diskuteret den sidste uge i Danmark, er nonsens.
- De overnationale organisationer OECD og Verdensbanken har siden 1985 forsøgt at bestemme skolepolitikken i selvstændige stater. Deres rapporter er ikke videnskabelige, det er forsøg på at manipulere regeringer til at føre en bestemt uddannelsespolitik. Det mest perverse eksempel på denne manipulation er PISA-rapporten, som hele Danmark nu har taget alvorlig i det meste af en uge.
- Vi skal sige nej…. Vi vil ikke lade folk fra bureauer, der fører en militant politik, bestemme vores skolepolitik.
Kilde: Folkeskolen og Information

Konklusion
PISA-rapporten konkluderer følgende om danske 15-åriges præstationer sammenlignet med 40 andre deltagende lande:
Danmark ligger hverken bedre eller ringere end ved den første PISA-undersøgelse for tre år siden.
Danmark ligger fortsat i midterfeltet, når det gælder læsning, lige over midten i matematik og noget under middel i naturfag.
Kilde: PISA-rapporten

Lærere undrer sig
Danmarks Lærerforening undrer sig over PISA-resultaterne i matematik.
Undersøgelsen viser, at pigerne klarer sig væsentligt dårligere end drengene og at forskellene hører til blandt de største i de undersøgte lande. Det harmonerer ikke med resultater fra afgangsprøver eller gymnasiet, påpeger Lærerforeningen.
Ved afgangsprøverne i 2004 var der kun en forskel på pigernes og drengens karakterer på 0,2 i skriftlig matematik og på 0,1 i mundtlig matematik.
Og hvad angår gymnasiet, så fortsætter flere piger end drenge i matematisk gymnasium. Her får pigerne også en lidt højere karakter i faget end drengene.
Kilde: Folkeskolen..