Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen mister over halvdelen af deres årlige tilskud. SF er med i det folketingsflertal, som til gengæld favoriserer de store ja-partier.

Et stor flertal i Folketinget har fordelt 60 millioner kroner til EU-debat og EU-oplysning for årene 2005-2007.
Socialdemokratiets formand for Folketingets Europa-udvalg, Claus Larsen-Jensen, fryder sig, mens Poul Gerhardt Kristiansen fra Folkebevægelsen mod EU er rasende.
- Den nye nævnsaftale gør ja-siden ekstra-priviligeret på modstandens bekostning. Det er et kæmpeskridt væk fra fair og demokratiske spilleregler for den kommende folkeafstemning om EU-grundloven, siger Poul Gerhardt Kristiansen.
- Jeg er godt tilfreds med, at den nye aftale giver mulighed for, at EU-debatten i højere grad integreres i den øvrige samfundsdebat, siger Claus Larsen-Jensen.
Aftalen indebærer, at Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen mister over 600.000 kroner hver om året til deres oplysningsarbejde mod EU. Begge organisationer står overfor en stor opgave med at argumentere for et nej til EU-forfatningen ved den kommende folkeafstemning.
De to organisationer får hver 457.143 kroner om året, mens de i de foregående tre år hver har fået 1.050.000 kroner. De to bevægelser er blevet flyttet til puljen på otte millioner kroner, der gives til partier og bevægelser i Folketinget og EU-parlamentet efter deres stemmetal.
Omvendt er der afsat 2,2 millioner kroner til bevægelser, der EU-debat og EU-oplysning som hovedformål.
Det har der også været i de foregående år, og her er pengene især gået til Europabevægelsen og Nyt Europa, der begge er tilhængere af EU. Desuden har mindre organisationer som Europæisk Ungdom og Europa 2000 også fået fra denne pulje samt Fagbevægelsen mod Unionen. Kun den sidstnævnte er imod EU.
- Der er en bestemt hensigt med at kvæle nej-siden netop nu, siger Poul Gerhardt Kristiansen.
- Det er et udemokratisk kup, som flytter over en million kroner til den i forvejen økonomisk stærke ja-side i en situation, hvor vi skal i gang med den folkelige debat op til den kommende folkeafstemning om EU-grundloven, fortsætter Poul Gerhardt Kristiansen.
Aftalen er indgået mellem Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale, Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti.