Der skete kun få ændringer, da forsvarsforliget 2005-2009 blev endelig godkendt. Den største reform af det danske militær siden Anden Verdenskrig er en realitet.

Nu er det nye forsvarsforlig en realitet. Et halvt år efter at forliget blev indgået mellem Venstre, Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, det Radikale Venstre og Kristendemokraterne blev planen endelig konfirmeret den 7. december.
Undervejs er der kun sket få ændringer i planen. En af ændringerne er dog, at den Danske Internationale Brigade, DIB, bliver nedlagt.
- Det har været nødvendigt at justere aftalen, men de politiske intentionerne er fastholdt. Vi får, som aftalt i juni, et forsvar, der bedre, hurtigere og mere effektivt kan håndtere de udfordringer, vi står over for både herhjemme og i udlandet, siger forsvarsminister Søren Gade.
Den danske Internationale Brigade bliver nedlagt. Angiveligt sker det af økonomiske grunde, fordi kontrakterne er for dyre. Som konsekvens heraf kan militæret nu opsige kontrakterne med 3.500 hjemsendte soldater, som er ansat på det civile arbejdsmarked men med års mellemrum indkaldes til international tjeneste.
I stedet for at bruge DIB skal de fastansatte soldater sendes til udlandet noget oftere. Militæret vil fremover råde over halvanden brigade. En brigade bestående af omkring 4.300 fastansatte soldater og en brigade på omkring 2100 værnepligtige på såkaldt reaktionskontrakt.
Forsvarsminister Søren Gade siger til nedlæggelsen af DIB:
- Det har vist sig nemmere at rekruttere det nødvendige antal soldater til den enkelte mission på en kort kontrakt direkte hos de relevante værnepligtige.

Fra forsvar til angrebshær
Det danske militær bliver styrket på to områder, påpeger forsvarsministeren i en pressemeddelelse. Danmark kan hurtigt sende soldater til udlandet og evnen til at imødegå terrorhandlinger bliver styrket.
'Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, herunder udvidelsen af NATO og EU, understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for mobiliseringsforsvaret', står der i forliget.
Fremover skal militæret konstant kunne have op til 2000 mand på internationale opgaver af gangen. Men forligspartierne er enige om at sende endnu flere soldater til udlandet i kortere perioder, bekræfter pressechef i forsvarsministeriet Jacob Winther.
Ved spidsbelastninger skal militæret nemlig i perioder være i stand til at sende 5.000 mand til udlandet, på samme tid. Hvis for eksempel den danske styrke i Irak kommer under et voldsomt pres fra den irakiske modstandsbevægelse, skal der være ekstra soldater til at sende af sted.
Ud af de 2000 mand, der konstant skal være i udlandet, kommer 1500 fra hæren og 500 fra søværnet og flyvevåbnet. Ifølge forliget forventer politikerne først, at dette er på plads engang sidst i forligsperioden, der løber frem til og med 2009.
For at kunne sende flere danske soldater til udlandet bliver strukturen i militæret ændret. Den røde tråd i forliget er at forsvaret af Danmark nedlægges. Det betyder både, at politikerne satser på en mere professionel hær med færre værnepligtige, og at sammensætningen af militæret bliver ændret.
Værnepligten bliver skåret ned fra ni måneder til fire. Det er planen, at de fleste frivilligt skal melde sig til militæret ved at samtlige unge skal igennem en 'Forsvarets Dag'.
Der er i dag en fordeling af ansatte i det danske militær på 35 procent civile og 65 procent militært ansatte. Fremover vil fordelingen være 20 procent civile og 80 procent militært ansatte.

Ansatte skal flytte
Som konsekvens af forliget tvinges mange ansatte i militæret til at flytte, hvis de vil beholde deres job. Flere kaserner bliver nedlagt og de tre nuværende materielkommandoer bliver lagt sammen.
Militæret sælger bygninger og kaserner ved Hørsholm, Jægersborg, Værløse, Melby, Hevring, København og Viborg. Samtidig er der planer om at sælge Forsvarskommandoen i Vedbæk. Denne flytning og omlægning vil koste 2,2 milliarder kroner, som tages af militærbudgettet på 19,1 milliarder om året.
- Jeg er glad for, at der nu er en politisk aftale. Nu kan vi endelig komme videre med at opbygge det nye forsvar, siger forsvarschef Jesper Helsø efter forliget.
Ikke alle er lige positive omkring forsvarsforliget. Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, der er faglig organisation for de professionelle i hæren, frygter, at mange vil benytte lejligheden til at tage afsked med hæren. De vil ikke efterkomme ordren om at flytte tjenestested.
Også Centralforeningen af Stampersonel, CS, mener, at mange rutinerede kræfter vil droppe militæret, fordi de ikke vil flytte.
Det vigtigste for forsvarschefen er imidlertid, at der nu hurtigst muligt bliver skabt klarhed over, hvad konsekvenserne af den omfattende omlægning er for de ansatte i militæret.

Forsvarsforliget træder i kraft 1. januar 2005 og løber til og med 2009. Det årlige budget er på 19,1 milliard kroner (2004-priser)

Forliget betyder blandt andet:
- 2000 soldater skal konstant kunne være i udlandet.
- Den Danske Internationale brigade bliver nedlagt.
- Værnepligten sættes ned fra ni til fire måneder. Hærens 6000 værnepligtige om året skal så vidt muligt bestå af unge, der melder sig frivilligt.
- Alle unge indkaldes til en 'Forsvarets Dag' der skal få de unge til at melde sig frivilligt.
- Hjemmeværnets budget skæres ned fra 700 millioner til 430 millioner om året.
- Antallet af civilt ansatte i forsvaret falder fra 7.330 til 5.480 om fem år. Til gengæld vil antallet af militært ansatte stige med over 4.000 til 18.590.
- Der indkøbes nyt materiel, blandt andet transportfly, marinehelikoptere, kampkøretøjer, tre svært bevæbnede patruljeskibe og felthospitaler.
- De danske ubåde afskaffes og et antal kaserner nedlægges.