Formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S), afviser, at ja-partierne har villet stække nej-siden inden den kommende folkeafstemning om forfatningen.

- De kunne åbenbart ikke dy sig for at give os en økonomisk øretæve.
Hanne Dahl fra JuniBevægelsen er rasende over den nye fordelingsnøgle for EU-nævnsmidlerne, som blev vedtaget i forbindelse med finansloven.
- Det er dybt problematisk at folketingets partier skærer ned på nej-bevægelsernes midler i en situation, hvor vi står over for en meget afgørende folkeafstemning om EU-forfatningen, siger hun til Arbejderen.
Aftalen, som blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, SF, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 30. november, mere end halverer statens tilskud til Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen. De to organisationer får hver 457.143 kroner om året, mens de i de foregående tre år hver har fået 1.050.000 kroner.
Et resultat af aftalen kan blive, at EU-oplysningen bliver mere ensidig, frygter Hanne Dahl.
- Det er ikke klædeligt i folkeoplysnings øjemed. Vi bruger de fleste af vores oplysningsmidler på at producere kritisk oplysningsmateriale. Det er meget alvorligt det her, siger hun.
Aftalen afsætter 60 millioner kroner til EU-nævnet i 2005-2007. Det er 20 millioner kroner om året, fuldstændig som i dag. Heraf tildeles de otte millioner kroner partier og bevægelser, som er valgt ind i Folketinget og/eller EU-parlamentet. Det nye er fordeling af disse penge: en tredjedel gives som et grundtilskud i 'lige store portioner', en tredjedel efter mandattal i Folketinget og en tredjedel efter mandattal i EU-parlamentet.
Det udelukker automatisk Folkebevægelsen og Junibevægelsen fra en tredjedel af delpuljen på otte millioner kroner, fordi de to bevægelser ikke er repræsenteret i Folketinget.
Det er ikke noget problem, mener formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S).
- De kan jo bare stille op til Folketinget og få flere valgt ind i Europaparlamentet. De partier og bevægelser, der er direkte valgt, bliver behandlet lige efter deres repræsentation i parlamentet og folketinget, siger Claus Larsen-Jensen til Arbejderen.
Han afviser, at ja-partierne har villet stække nej-siden inden den kommende folkeafstemning om forfatningen.
- Det er noget vrøvl. Vi har ønsket en så bred debat som overhovedet muligt uden at skele til om folk er røde, gule eller blå, siger han.
Hanna Dahl afviser, at bevægelserne skal stille op til Folketinget.
- Vi kan ikke anerkende parti-Danmark som den eneste legitime politiske struktur i landet. Eftersom kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti repræsenterer en EU-kritisk holdning i Folketinget, er der brug for de brede bevægelser og initiativer, fastslår hun.