Fra nytår har amter og kommuner ikke længere pligt til at være tilmeldt BST. For at spare framelder de sig i stor stil, men besparelsen kan blive dyr, mener FOA.

Den forebyggende indsats for arbejdsmiljøet får trangere kår efter nytår, når den nye arbejdsmiljøreform træder i kraft, mener Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA.
Med arbejdsmiljøreformen forsvinder pligten til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste, BST, som i dag gælder for både private og offentlige virksomheder.
Muligheden for på den konto at spare penge lader amter og kommuner tilsyneladende ikke gå fra sig, viser en rundspørge, som Ugebrevet A4 har lavet til alle landets amter og de ti største kommuner.
Kun to ud af kommunerne vil i 2005 opretholde BST-rådgivningen på samme niveau som i 2004. De øvrige otte skærer ned og forventer at skære yderligere i 2006. Seks kommuner forventer i 2006 stort set at skære BST-rådgivningen helt væk.
- Det vil komme til at gå ud over vores medlemmer, at de offentlige arbejdsgivere øjner chancen for en umiddelbar besparelse, siger Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA.
BST-pligten udfases gradvist i løbet af få år, men de første arbejdsgivere, der 'får frihjul' er altså på social- og sundhedsområdet.
- Det er katastrofalt, at det er det område med højst sygefravær, som først får ophævet BST-pligten. I FOA har vi lavet en undersøgelse blandt medlemmerne, der viste et fravær inden for det offentlige på 15 sygedage om året i snit mod 10 dage på det private. Vi fik markante meldinger på, at sygedagene skyldes dårligt arbejdsmiljø. Det er uholdbart, hvis man derfor bare bliver ved med at producere syge medarbejdere uden at gøre noget ved de forhold, der gør folk syge, siger forbundssekretæren til Arbejderen.
Hun appellerer til arbejdsgiverne om at finde pengene til at give arbejdsmiljøet et tiltrængt løft.
I Forbundet Træ-Industri-Byg, TIB, har miljøkonsulent Freddy Johansen også bange anelser om, hvad fremtiden vil byde.
- Det kan vise sig at blive et voldsomt slag mod arbejdsmiljøet. Når BST-pligten forsvinder, forsvinder også helhedsindsatsen for et bedre arbejdsmiljø. I stedet vil vi se arbejdsgiverne betale sig fra at få løst et problem, men først når de har fået et påbud fra Arbejdstilsynet, siger miljøkonsulenten til Arbejderen.
Selvom TIB kender flere eksempler på arbejdsgivere i byggebranchen, der kan se, at det betaler sig at investere i et ordentligt arbejdsmiljø og har det som en integreret del af deres virksomhed, så er der stadig lang vej til et arbejdsmarked uden arbejdsmiljøproblemer, mener Freddy Johansen.
Vejen er tilsyneladende ikke blevet kortere med den nye arbejdsmiljøreform.