Der er en verden til forskel på Ældre Sagens tal over fattige ældre og regeringens forestillinger.

- Der er sket en polarisering blandt de ældre. Den lille gruppe af rige pensionister er vokset. Samtidig er der blevet flere meget fattige pensionister. Den tendens vil blive forstærket de kommende år.
Det konstaterer økonom i Ældre Sagen, Peter Halkjær. Han var blandt oplægsholderne, da Ældre Sagen i sidste uge inviterede til en spændende dag med fup og fakta om ældres økonomi. Ved samme lejlighed fremlagde organisationen en rapport om de ældres økonomi.
Den viser, at flere og flere af Danmarks 805.000 pensionister over 65 år har private pensionsopsparinger. Halvdelen af dem bor i egen bolig. Samtidig har cirka 200.000 kun deres folkepension at leve af - heraf har halvdelen ingen formue at dække deres daglige underskud med.
- Der er et argument for, at vi styrker den skattefinansierede folkepension - og ikke afvikler den. Selvom flere og flere også sparer op til deres alderdom på arbejdsmarkedet, er der stadig en stor restgruppe, der skal samles op på. Vi skal sikre, at man kan leve af sin folkepension. Arbejdsmarkedspensionerne må ikke erstatte folkepensionen, siger Peter Halkjær.

Minister uden jordforbindelse
- Der er kun 9000 fattige folkepensionister i dagens Danmark!
Sådan lød det glade budskab fra tidligere socialminister, Henriette Kjær, da hun for et år siden forhandlede med Folketinget om ældrechecken.
Dén melding fik Ældre Sagen til regnemaskinenerne. Forestillingen om blot 9000 fattige folkepensionister lå nemlig langt fra den virkelighed, som Ældre Sagen oplevede til daglig.
- Det er rigtigt, at hvis du får en fuld folkepension så når næsten samtlige pensionister i Danmark lige præcis over den internationale fattigdomsgrænse, som er 50 procent af gennemsnitsindkomsten hos befolkningen i den erhvervsdygtige alder, forklarer Peter Halkjær.
Hvis fattigdomsgrænsen i stedet sættes ved dem, der har 60 procent af gennemsnitsindkomsten, så falder 150.000 pensionister pludselig ind under fattigdomsgrænsen.
- Vi fandt hurtigt ud af, at man når frem til meget forskellige tal, alt efter hvilken målestok du bruger, konstaterer Peter Halkjær.

Fattige i hverdagen
Men det er ikke nok at definere, hvem der er fattig ud fra en løsrevet procentdel af gennemsnitsindkomsten i resten af befolkningen, mener Ældre Sagen. Man er nødt til at tage konkret udgangspunkt i, hvad det koster at få en hverdag til at hænge sammen i dagens Danmark.
Her er der god hjælp at hente hos Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Forbrugerstyrelsen, fortæller Peter Halkjær og smækker endnu en overhead på det hvide lærred.
Ifølge CASA og Forbrugerstyrelsen skal du have en disponibel indkomst på 130.000 om året, hvis der skal være råd til mad og tøj, betales husleje licens og julegaver til børnebørnene.
Det svarer til, at en enlig penionist har brug for 11.000 kroner i disponibel indkomst hver måned til at købe daglige fornødenheder, være sikret tag over hovedet samt varme, vand og el.
Og så dækker de 11.000 kroner endda kun lige nøjagtig de daglige omkostninger. Budgettet tager ikke højde for, at køleskabet eller komfuret går i stykker. Sker det, er der ikke råd til at købe et nyt i CASA og Forbrugerstyrelsens budget for en folkepensionist.
- Vores undersøgelser viser, at folkepensionen kun dækker 63 procent af de faktiske behov hos en enlig folkepensionist. For par er tallet 71 procent, konstaterer Peter Halkjær.
Det er altså ikke muligt at få dækket de mest almindelige behov på en folkepension.
Selvom man lægger boligydelse og varmetillæg oveni folkepensionen, bliver kun 95 procent af en pensionists samlede udgifter reelt dækket - der er altså stadig et minus på bundlinjen.
- Netop derfor er tilskuddene til husleje og varme helt vitale for landets pensionister. Men det er samtidig vigtigt for os at slå fast, at mange på kontanthjælp befinder sig i samme situation som pensionisterne. Vi vil ikke være med til at spille lavindkomst-grupperne ud mod hinanden - tværtimod har de en fælles dagsorden, fastslår Peter Halkjær.
CASA og Forbrugerstyrelsens oversigt viser, at der er tydelig forskel på, hvor mange penge en gennemsnits-pensionist og en gennemsnits-dansker har til rådighed til tøj og mad.
En voksen mellem 30 og 60 år har i gennemsnit 174.000 kroner om året til at forbruge for. Mens halvdelen af pensionisterne må nøjes med en disponibel indkomst på maksimalt 120.000 kroner. Heraf går cirka 60.000 til boligudgifter. Tilbage er der ikke meget at gøre godt med.
Konkret betyder det, at resten af befolkningen bruger 260 procent flere penge på bluser, 439 procent mere på sko og 403 procent mere på at gå i biografen end deres medborgere på pension.
De ringere levevilkår er ikke kun et spørgsmål om relative tal. Mellem ti og femten procent af samtlige pensionister har oplevet et større eller mindre fald i deres levestandard, set i forhold til dengang de var i arbejde.
Samtidig frygter kommende pensionister mere og mere, at skulle suge på lappen. Op mod 40 procent af danskerne forventer en dårligere levestandard som pensionister, viser Ældre Sagens interviews.
- Det er først og fremmest kvinder, der er bekymrede. Og især kvinder, der bor i lejebolig og ikke har en solid pensionsordning. Det kan skyldes, at de har været ude af arbejdsmarkedet i længere perioder, og samtidig har de ikke haft penge tilovers at lægge til side i hverdagen, fortæller Peter Halkjær.

Myten om ældrebyrden
Alle der har åbnet en avis eller tændt for radioen eller fjernsynet indenfor de sidste par år, er med garanti stødt på begrebet 'ældrebyrden'.
Men kigger man på de faktiske tal, så vil andelen af danskere over 55 år kun vokse med 10,2 procent i perioden 2000 til 2030.
Ældre Sagen har også set historisk på befolkningssammensætningen. Andelen af børn og ældre, set i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen bruges nemlig af politikerne til at oppuste myten om 'ældrebyrden'.
I 1907 var der 0,7 'forsørget' per 'forsørger'. I 1937 var tallet nede på under 0,5. Idag er tallet lidt over 0,5. I 2033 vil det nå op på 0,7 igen.
Befolkningens sammensætning har altså ændret sig igennem historien - og vil fortsat gøre det.
Isoleret set fortæller den demografiske forsørgerbyrde ikke noget om, hvorvidt samfundets velstand er høj eller lav, fastslår Ældre Sagen.
Regeringens løsning på den såkaldte ældrebyrde er at sende flere ældre ud på arbejdsmarkedet. Dét er udtryk for dobbeltspil, mener tidligere socialrådgiver og medlem af Ældre Sagens tænketank, Hanne Reintoft.
- Regeringen må vælge, hvad den vil. Vores arbejdsmarked er jo ikke just kendt for at være en gavebod, men derimod et sted hvor der knokles af hensyn til aktionærerne og den internationale konkurrenceevne. Vil regeringen have folk ud i skånejob, eller skal folk nedslides, så der kan tjenes penge, spørger Hanne Reintoft.
Faktisk viser Ældre Sagens tal, at de ældre slet ikke er nogen byrde, men er nettobidragydere til det danske samfund. De betaler nemlig mere i skat af deres arbejdsmarkedspension, end de får igen i folkepension.

Ældre i Danmark
I 2004 er der 805.000 danskere over 65 år. De udgør 15 procent af den samlede befolkning på 5,4 millioner.
52 procent af de ældre bor i ejerbolig. 48 procent bor i lejebolig. Der er sket en voldsom stigning i ældre der bor i sommerhus: 7000 (mod 1000 i 1984).

Folkepension
Folkepensionens størrelse afhænger af hvilke indkomster (eksempelvis ATP og løn fra fleks- eller deltidsjob), pensionisten i øvrigt har. Kun seks ud af ti får fuld folkepension.
Enlige kan i 2005 maksimalt få et grundbeløb på 56.892 kroner og et pensionstillæg på maksimalt 57.276 kroner. I alt 114.168 kroner om året.
Par kan i alt nå op på maksimalt 83.628 per person.
Blandt de 67-69 årige har ti procent kun folkepensionen at leve for. For de over 80-årige har næsten halvdelen kun deres folkepension.
Ældrechecken består i 2005 af et engangsbeløb på 6200 kroner. 72 procent af pensionisterne får ingen ældrecheck. 24 procent får fuld ældrecheck. Fire procent får en beskåret ældrecheck.

Tillæg
Pensionister kan søge kommunen om delvis dækning af udgifter til medicin, tandlæge, briller, varmeudgifter med videre.
Der bliver skåret i tillæggene, hvis pensionisterne har indkomster ud over folkepensionen på 15.400 kroner. Du har ikke ret til en krone i tillæg, hvis du tjener mere end 52.000 kroner, eller hvis du har en formue på over 55.700 kroner.