Stik imod befolkningens krav og politikernes løfter, forberedte topministre og hæren sig på at affyre atomvåben fra dansk jord

På overfladen førte det officielle Danmark en politik, der garanterede Danmark som atomvåben-frit land.
Men i det skjulte forberedte den danske hær sig på at angribe med atomvåben fra dansk jord under Den Kolde Krig.
Specialtrænede danske soldater blev uddannet i at affyre atomvåben. Politikere og embedsmænd udarbejdede atomstrategier og deltog i øvelser. Der var hemmelige depoter til atomvåben. Der blev indgået aftaler med USA om levering af atomvåben.
Skiftende ministerier vidste besked om alt dette.
- Vi øvede os altid, som om det var atomladninger der skulle affyres. Vi fik aldrig at vide, hvor de skulle komme fra, men vi var overbeviste om, at de nok skulle være der hvis det blev nødvendigt, fortæller major Uffe Smistrup til Jyllands-Posten.
Avisen har kigget i en række hidtil utilgængelige dokumenter og interne regeringsnotater i Rigsarkivet og militærets arkiver.
Lige fra NATO's oprettelse i 1949 var atombomber en vigtig del af alliancens arsenal. Også NATO-medlemmet Danmark rustede sig, fremgår det af de historiske dokumenter.
Konkret skete forberedelserne i en slags krigsspil, NATO's såkaldte Wintex-øvelser. Under NATO's ledelse trænede soldater, ministre og embedsmænd i atomkrig.
- Fra politisk side var man interesseret i at øve sig. På samme tid kunne vi ikke have et forsvar som ikke havde øvet sig, som ikke havde øvet sig forud, og så regne med at soldaterne var i stand til atbenytte atomvåben, når det gjaldt, udtaler Ejgil Jørgensen.
I sin karriere som embedsmand arbejdede han blandt andet som kontorchef i Udenrigsministeriet, departementschef i Statsministeriet og som dansk NATO-sekretær i Paris.
Et centralt element i øvelserne var selve leveringen af atomsprænghovederne. Dem skulle amerikanske soldater stå for via lastbil, helikopter eller fly.
- Jeg husker en øvelse på Sjælland, hvor vi gennemførte hele leveringsproceduren. Helikopter-piloten landede efter mine anvisninger på et kryds vi havde spændt ud, og jeg havde taget nogle køretøjer og en kran med som kunne modtage sprænghovederne. Det var en demonstration af, at så langt kunne man komme i øvelserne, husker Ole Ohlsson.
I dag er han pensioneret. Men fra 1964 til 1966 var han næstkommanderende for et Honest John-batteriet.

Minister vidste besked
Honest John var en jord til luft raket, som Danmark importerede fra USA under Den Kolde Krig. Raketten kunne både bruges med en almindelig (konventionel) ladning og med atomsprænghoved.
Men den daværende socialdemokratiske forsvarsminister, Poul Hansen, var ikke i tvivl om hvordan raketterne skulle bruges.
'Det regnes med, at man næppe vil anvende en konventionel ladning under krigsforhold', lød vurderingen fra embedsmændene i hans ministerium.
NATO's baltiske forsvarsakademi bekræfter, at Honest John raketten reelt var et meningsløst våben uden et atomsprænghoved, fordi raketterne var alt for upræcise.
Også Udenrigsministeriet var involveret i øvelserne med atomvåben.
'Det synes at være en både naturlig og logisk følge af den af Atlantrådet vedtagne resolution, at planlægningen af øvelser også for Danmarks vedkommende omfatter brugen af atomvåben...', skrev kontorchef i Udenrigsministeriet, Birger Kronmann, i et notat fra 25. januar 1955, som nu er blevet tilgængeligt.
Men det var ikke kun embedsmænd, der sikrede at hærens arsenal også indeholdt atomvåben.
I januar 1959 sendte den danske socialdemokratiske forsvarsminister, Poul Hansen, et brev til chefen for NATO-styrkerne, general Lauris Norstad.
Her understreger den danske minister, at selvom der ikke umiddelbart er planer om at placere atomvåben på dansk grund, så '... betyder det ikke, at vi ikke skal tage alle de nødvendige skridt til at indføre sådanne våbensystemer, hvis omstændighederne ændrer sig... '. Sådan skriver Poul Hansen - der paradoksalt nok blev valgt i det såkaldte 'Atom-valg' i maj 1957 - efter en valgkamp, hvor Socialdemokratiet tog afstand fra de nye atomvåben.

Seks atomdepoter
De hemmelige danske atomforberedelser gik langt. I 1958 krævede forsvarschef E. J. C. Qvistgaard 'umiddelbar og direkte adgang til depoter med taktiske atomvåben', hos Forsvarsministeriet.
Det blev givet politisk grønt lys til at opføre atomdepoter på i alt seks flyvepladser (Ålborg, Karup, Skrydstrup, Tirstrup, Værløse og Vandel) - forudsat at Danmark ikke blev forpligtet til samtidig at modtage og oplagre atom-ammunition.
Samtidig bad Danmark NATO om lov til ikke at opsætte det normale atom-sikkerhedsudstyr, som eksempelvis vagttårne, hegn og så videre. Befolkningen måtte ikke vide besked om de hemmelige forberedelser på atomkrig.

Dansk skole i atomvåben
De danske forberedelser til atomkrig startede i 1953. Her blev de første danske officerer sendt til USA for at lære at bruge atomvåben på Special Weapons Schools.
De blev blandt andet undervist i praktisk anvendelse af atomvåben, samt i at foretage mål- og sårbarhedsanalyser. Efter opholdet i USA var de klar til at oprette en lignende skole herhjemme: ABC-skolen, hvor danske soldater blev undervist i at bruge atomvåben.
Atom-strategierne var udarbejdet. Der var uddannet soldater. Raketterne lå klar til at blive påmonteret med atom-sprænghoveder. Depoterne til atom-våbnene var bygget. Nu manglede de danske toppolitikere og hæren kun et sted at få atomvåbnene fra i tilfælde af en krig.
Fra 1960'erne og (mindst) frem til Den Kolde Krigs afslutning lå stedet lidt udenfor landsbyen Meyn ved Flensborg - kun syv kilometer fra den dansk/tyske grænse.
På forespørgsel fra Danmark skulle missilerne frigives af den amerikanske præsident. Herefter skulle specialuddannede amerikanske soldater transportere atom-sprænghovederne til Danmark.
Her var alt klar til affyring.
- Der er ingen tvivl om, at den danske regering tilsluttede sig at atomvåben skulle anvendes og var en del af NATO's forsvar. Og der er ingen tvivl om, at det var et led i den politik, at man tog alle nødvendige skridt for at kunne atombevæbne det danske forsvar. Så hvis man vurderede at det var nødvendigt, kunne man også bruge atomvåben, konstaterer historikeren Lasse Wolsgaard, der har forsket i den danske atomvåbenpolitik.
Kilde: Jyllands-Posten

A-våben på Grønland
Det er ikke første gang, der kommer afsløringer frem om, hvordan danske regeringer løj om atomvåben-politikken.
Det er tidligere kommet frem, at fra 1951 og i hvert fald frem til 1968 havde USA den danske regerings tilladelse til at have atomvåben i Grønland.
Det afslørede det såkaldte 'H. C. Hansen papir', opkaldt efter den daværende statsminister, der gav USA grønt løst til at opbevare atomvåben på Grønland og overflyve den danske koloni med atombevæbnede fly.