11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De fem rigeste familier

De fem rigeste familier

Tirsdag, 04. januar, 2005, 00:00:00

Frem til 2007 forventes det samlede antal multimillionærer at vokse til 44.000.

En million eller mere på bankbogen er hverdag for et stigende antal danskere.
Alene i år vil der komme cirka 2500 nye millionærer med en fri kapital på over 2,5 millioner kroner.
Det forventes, at antallet af multimillionærer vil stige med 12.000 til 44.000 i perioden 2002-2007.
Det viser fortroligt datamateriale som Børsen er kommet i besiddelse af.
Omkring 80 procent af disse nye rige bor i hovedstadsområdet. Pengene stammer typisk fra børsintroduktioner, salg af familievirksomheder, aktieoptioner eller hussalg.
Væksten i antallet af meget rige, får bankerne til at vejre morgenluft. Der satses stort for at få millionærerne som kunder. For eksempel har Nordea for nylig ansat 30 personer til at tage sig af denne gruppe kunder. Ligende tendenser ses i for eksempel Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank.
Også golfrejser, jagtture og billetter til EM i fodbold bruges i bankernes forsøg på at kapre de rige kunder.
Danmark er på trods af en høj skatteprocent ikke noget dårligt land at være rig i, på grund af lempelige arveregler og fraværet af en formueskat. Sidstnævnte blev afskaffet ved finanslovsforliget i 1996 under den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering.


De fem rigeste familier
Mærsk Mc-Kinney Møller - 127,1 mia. kr.
Familien Clausen (Danfoss) - 22,5 mia. kr.
Niels Due Jensen (Grundfoss) - 18,2 mia. kr.
Familien Kann-Rasmussen (Velux) - 14,5 mia. kr.
Familien Kirk Kristiansen (Lego) - 11 mia. kr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland