Nyt socialdemokratisk skatteudspil skal kapre stemmer hos de højtlønnede grupper. Vil have det såkaldte beskæftigelsesfradrag hævet markant.

Socialdemokratiet har brugt juleferien til at spille ud med en ny kombineret skatte- og jobplan, der skal trække vælgere til i en snarlig folketingsvalgkamp.
Planen leverer samlede skattelettelser for 7,2 milliarder kroner. Og det er folk, der har et ret højtlønnet job, der er i fokus for Socialdemokratiets valgcharme.
Således foreslår partiet, at den såkaldte mellemskat på seks procent skal afskaffes helt. Mellemskat betales i dag af indkomst på over 259.500 kroner, og cirka hver tredje skatteyder betaler mellemskat.
Bundgrænsen for, hvornår der skal betales den såkaldte topskat skal også hæves med 20.000 kroner. I dag betaler man topskat for indkomst, der ligger over 311.500 kroner. Til gengæld vil partiet hæve topskat-procenten fra 15 til 21 procent. Det betyder altså, at færre mennesker skal betale topskat, men til gengæld skal de betale mere. Igen er det personer med middelhøje indkomster, der ydes skattelettelser.

Jobplan
Dertil kommer, at Socialdemokratiet vil have det såkaldte beskæftigelsesfradrag hævet markant. I dag er fradraget på 2,5 procent af lønindkomsten, dog maksimalt 7200 kroner. Det skal ifølge planen øges med yderligere 6000 kroner.
Endelig foreslår Socialdemokratiet, at en daginstitutionsplads maximalt må koste 1000 kroner om måneden, uanset familiens indkomst.
Ifølge Mogens Lykketoft har det været afgørende for Socialdemokratiet samtidig at anvise, hvor de 7,2 milliarder kroner i skattelettelser skal komme fra.
- Frem for at lure i vandskorpen med, hvem der vinder skønhedskonkurrencen om at love flest ufinansierede skattelettelser, så viser vi nu, hvad vi kan finansiere af skattelettelser, som hænger sammen med vores jobplan, siger Mogens Lykketoft til Børsen.

Skærpet skatteligning
Og hvor skal de så komme fra, de 7,2 milliarder kroner? Her er partiets plan noget mere løs i kanten.
De tre milliarder kroner skal findes ved at skærpe skatteligningen af erhvervslivet. Det er ikke konkretiseret, hvordan det skal ske. Men ifølge Berlingske Tidende er det blandt andet afskrivningsreglerne for industrien, landbrugets fradragsregler for egen bolig på landbrugsejendomme, og den lange kredittid for virksomheders momsbetalinger, der er i spil.
Partiet lægger også op til at skærpe skatteligningen af de multinationale og deres internationale skattecirkus, ligesom selskabsskatten foreslås forhøjet til de 30 procent, den var indtil for en måneds tid siden.
Resten af pengene skal hentes ved, at boligskatterne og afgifterne ikke længere er fastfrosset, som følge af skattestoppet. Boligskatten skal derimod stige i takt med lønniveauet, foreslår Socialdemokraterne.
Endelig vil partiet gribe ind overfor den forholdsvis lille gruppe af rige pensionister, der hvert år unddrager skattevæsenet for store beløb, ved at indbetale dem til pensionsordninger. Står det til Lykketoft, skal der maximalt kunne indbetales 100.000 kroner om året på pensionsordninger.
- Vi ved, at en meget stor del af pengene aldrig kommer til beskatning i Danmark. Og vi ved, at indbetalingerne stiger , og at det entydigt er højtlønnede, som har gavn af fordelen. Vi ved også, at mange af dem vil hæve pengene på sydkysten til en beskatning på mellem nul og tyve procent, siger Mogens Lykketoft.

Sagt om S-skatteplan
'Socialdemokratierne kommer nærmere et forhandlingsrum, hvor vi kan blive enige om en skattereform.'
Margrethe Vestager, skatteordfører for De Radikale.

'SF vil ikke kunne støtte forslaget, og det er helt usandsynligt, at det kunne vedtages. I hvert fald ikke uden helt grundlæggende ændringer. Fordelingsprofilen er helt uacceptabel for SF.'
Holger K.Nielsen, SF

'En partileder og tidligere finansminister burde være modig nok til at være præcis med , hvad det er for skattestigninger, man vil komme frem med. Lykketoft tør ikke lægge sine tal frem, fordi han godt ved, at så kan man påvise, hvordan det skader beskæftigelsen.'
Skatteminister Kristian Jensen, Venstre.

'Det er som at fodre hunden med sin egen hale. Det øger ikke arbejdsudbuddet blandt de højtuddannede, og vi frygter, at det på langt sigt vil sænke beskæftigelsen. Forslaget er direkte skadeligt og det løser ikke globaliseringens problemer. Det er endnu et fejlskud fra Lykketoft'.
Ole Krog, direktør i Dansk Industri.

'Vi vil holde meget øje med, hvorvidt eventuelle stramninger af erhvervsbeskatningen påvirker den danske konkurrenceevne'
Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal.