Siden 1996 har landets fattigste femtedel mistet knap 10.000 kroner i indtægt og formue. Samtidig er de rigeste blevet rigere.

Den økonomiske ulighed i Danmark er vokset siden 1996. Hvis man ser på indkomst og formue under ét, har den fattigste femtedel af befolkningen direkte mistet penge i tidsrummet fra og med 1996 til og med 2002.
Det viser rapporten 'Fordeling og levevilkår 2005', som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, offentliggjorde i går.
Hvad indkomsten angår er det ikke lønningerne, der er årsag til den øgede ulighed, pointerer AE-økonom Mikkel Baadsgaard overfor Arbejderen.
- Her er det kapitalindkomsten, altså indkomst fra aktier og obligationer, samt det beregnede afkast af ejerboliger, der bidrager mest til uligheden, forklarer Mikkel Baadsgaard.
Alle indkomstgrupper har fået en lønfremgang. Men også her er uligheden øget: De 20 procent med den laveste indkomst har kun fået 4500 kroner ekstra at gøre godt med - ikke årligt, men samlet over de seks år. Den tilsvarende højindkomstgruppe har samtidig fået 47.800 kroner mere mellem hænderne.
Det er på formue-fordelingen, at uligheden er vokset mest. Her har landets fattigste femtedel hver mistet 15.400 kroner i det omtalte tidsrum, mens de 20 procent med den højeste indkomst hver har fået 247.800 kroner mere at gøre godt med - begge tal er gennemsnitstal for grupperne.
Tager man indkomst og formue under ét, har de 20 procent med de højeste indtægter fået over 300.000 mere, i forhold de 20 procent med den laveste indkomst.
Danmark er dog stadig et af de lande, hvor forskellen mellem rig og fattig er mindst, understreger Mikkel Baadsgaard. Han peger på 'markedet' som den afgørende årsag til den voksende ulighed: Væksten i boligpriser samt højere kurser på aktier og obligationer.
Men VC-regeringens skattestop bidrager også til at uligheden vokser, konstaterer Mikkel Baadsgaard. Hovedsageligt fordi kroner- og øre-stoppet på boligskatterne har øget efterspørgslen på ejerboliger, og dermed drevet huspriserne i vejret. Det har sikret både højere indkomst og større formue for landets boligejere, i forhold til en situation med uændret beskatningsprocent.
- Så det ligger lige til højrebenet at få ophævet skattestoppet, mener AE-økonomen.
- Staten kan så bruge den ekstra skatteindtægt til at sænke skatten på arbejde. Hvis det gøres rigtigt, så det kommer lønmodtagere med de laveste indkomster til gode, kan det både være med til at mindske uligheden, og samtidig være med til at løse et af beskæftigelsesministerens problemer. Han besværer sig jo over, at det ikke kan betale sig at tage et arbejde for en større gruppe af dem på overførselsindkomster, siger Mikkel Baadsgaard til Arbejderen.