11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

BaneDanmark forærer opgaver væk

BaneDanmark forærer opgaver væk

Torsdag, 20. januar, 2005, 00:00:00

Farvel til statslig vedligeholdelse og arbejde til offentligt ansatte: BaneDanmark forærer opgaver for 550 millioner væk.

BaneDanmarks ledelse vil nu sige farvel til to vigtige fire-årige kontrakter til en samlet værdi af 550 millioner kroner: Vedligeholdelse af skinnenettet omkring København for både almindelige toge og S-toge.
BaneDanmark havde oprindeligt vundet opgaverne foran tilbuddene fra private selskaber - men opgaverne passer ikke ind i statsvirksomhedens nye koncept.
- Det lugter langt væk af bestilt arbejde. Jeg har en lumsk mistanke om, at politikerne for længst har besluttet at privatisere BaneDanmark. Hvis regeringen har besluttet at BaneDanmark skal privatiseres, så duer det jo ikke at BaneDanmark begynder at vinde opgaver i konkurrence med de private, konstaterer formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, overfor Arbejderen.
Flere og flere private selskaber forsøger i øjeblikket at overtage BaneDanmarks opgaver indenfor vedligeholdelse og udvidelse af det danske jernbanenet.
Arbejderen har tidligere beskrevet, hvordan ledelsen i BaneDanmark er i gang med at afvikle hele selskabets vedligeholdelses-afdeling. Nu tages første spadestik. Foreløbig overlades to opgaver - inklusive kontrakter, penge og ansvaret for sikkerheden - til private.
Sammen med andre faglige repræsentanter har Ulrik Salmonsen i flere uger forhandlet med BaneDanmarks ledelse om selskabets fremtid. Nu føler han sig til grin.
- Midt i forhandlingerne begynder ledelsen nu pludselig at sælge ud. Selvom der ikke er fundet nogen løsning for BaneDanmarks 800 tjenestemænd. De kan ikke flyttes over i et privat selskab. Det koster staten cirka to millioner kroner at frikøbe en tjenestemand, fordi han har krav på tre års løn, påpeger Ulrik Salmonsen og fortsætter:
- Det er vanvittigt. Der er tale om opgaver med beskæftigelse nok til flere hundrede arbejdere. Taberne bliver endnu en gang offentligt ansatte, og skatteyderne kommer til at betale. BaneDanmark kan sagtens fortsætte som en veldreven virksomhed. Men det opnås ikke ved at sælge ud af arvesølvet. En privat virksomhed har slet ikke kapaciteten eller know-how'en til at opfylde opgaven. Derfor frygter jeg, at der vil betyde ringere sikkerhed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland