Børnefamilier vil meget hellere have flere penge og mere kvalitet til børnepasningen end et nedslag i prisen. Det viser ny undersøgelse.

Valgkampen er skudt i gang. VC-regeringen og Socialdemokratiet er i fuld gang med at kappes om, hvem der kan love børnefamilierne den billigste børnepasning.
Således lover Venstre, at forældrebetalingen til børnehaver og vuggestuer skal sænkes fra at være 33 procent af udgifterne i dag til at være 25 procent. Samtidig skal børnechecken hæves.
Men noget tyder på, at politikerne skyder forbi med deres løfter til børnefamilierne. I hvert fald viser en ny Vilstrup-undersøgelse, som blev offentliggjort i går, at forældre til daginstitutionsbørn har en helt anden prioritering end politikerne.
Ifølge undersøgelsen, der blandt andet er bestilt at pædagogernes fagforening, BUPL, foretrækker to ud af tre børneforældre mere kvalitet i børnepasningen frem for at få prisen sat ned.
- Det hjælper ikke på kvaliteten i børnepasningen, at man giver penge til at få sænket prisen på børnepasning. Tværtimod. For spørgsmålet bliver så bare: hvordan skal det finansieres? Skal det betales med dårligere normeringer i daginstitutionerne, eller hvad? spørger Birgit Elgaard, formand for BUPL.
- Det siger partierne ikke noget om. Det havde været meget mere reelt, hvis partierne ville give flere ressourcer direkte til området, så der kunne sikres færre børn pr. voksen, mere plads, bedre indeklima og den slags.
Birgit Elgaard opfordrer til at tage ved lære af den svenske regering, der har øremærket et større milliardbeløb til at hæve kvaliteten i børnepasningen.
- Hvis de mener noget alvorligt med deres løfter, kunne de jo starte med at bevilge de 2,6 milliarder kroner, det koster at få normeringen ført tilbage til det niveau, den var på i 1990, siger Birgit Elgaard til Arbejderen.
En undersøgelse, som BUPL gennemførte for nyligt, viste, at der siden 1990 er indskrevet 70.000 flere børn - uden at der er fulgt flere pædagoger eller pædagogmedhjælpere med. Og så er der slet ikke taget med i beregningen, at de ansatte i dag bruger meget tid på administrativ arbejde, som slet ikke kommer børnene til gavn.
Også Klaus Wilmann, der er formand for Børnerådet, er lidt loren ved de mange løfter til børnefamilierne:
- Jeg er da tilfreds med, at det kommer på dagsordenen. Nu handler det så om at fastholde politikerne på en seriøs debat om børnenes vilkår, også efter valgkampen, siger Klaus Wilmann til Arbejderen.
- Men børnefamilier er ikke bare børnefamilier. Der er meget forskellige vilkår. Jeg synes, man burde prioritere de 40.000 børn, som falder ind under EU«s fattigdomsgrænse. De lider enorme afsavn, siger han.