Vejen gennem uddannelsessystemet er lang og svær for mange unge med anden etnisk baggrund.

Det er ikke lige meget om du kommer fra et hjem, hvor der står Hassan eller Hansen på dørskiltet. Der er stor forskel på chancerne for at gennemføre en uddannelse, alt efter om du kommer fra
Og nedskæringer på modersmålsundervisning og praktikpladser risikerer at øge forskellene yderligere.
Næsten 60 procent af unge med anden etnisk baggrund falder fra igen, selvom det er lykkedes dem at komme ind på en erhvervs- og ungdomsuddannelse. Det samme sker for 32 procent af de etnisk danske unge.
Det er de triste tal i en ny rapport om 'Udlændinge på ungdomsuddannelserne', som er udarbejdet af en tænketank under integrationsministeriet.
De unge med anden etnisk baggrund har det svært allerede i folkeskolen: Hver tiende unge der kommer til Danmark i skolealderen går slet ikke op til 9. klasses afgangseksamen. For etniske efterkommere af flygtninge eller indvandrere er tallet fem procent.
Der er flere grunde til, at de unge med anden etnisk baggrund har svært ved at klare sig i det danske uddannelsessystem:
Deres forældre er arbejdsløse og der tales ikke dansk derhjemme. Forældre og søskende kan ikke støtte fagligt eller med erfaringer fra uddannelsessystemet. De unge får faglige nederlag allerede i folkeskolen.
Fra 1993 til 2003 er gruppen af unge med anden etnisk baggrund, som står uden uddannelse eller arbejde steget fra 43 til 52 procent af en ungdomsårgang.
- Samfundet går glip af en masse god arbejdskraft, fordi virksomhederne ofte kigger for meget på de boglige karakterer. I stedet burde man fokusere mere på de stærke sider som unge med anden etnisk baggrund har, eksempelvis at de er meget omsorgsfulde, siger tænketankens formand, Erik Bonnerup, til Arbejderen.
Selvom tænketanken er nedsat af regeringen, går de fem medlemmer i clinch med regeringen på flere områder. Eksempelvis kritiserer tænketanken regeringen for at have afskaffet skolepraktikordningen
- Det er ikke en løsning at afskaffe skolepraktikken og tvinge de unge over i erhvervspraktik, når erhvervslivet ikke opretter praktikpladser nok, fastslår Erik Bonnerup.
Heller ikke nedslagtningen af modersmålsundervisningen får ros af tænketanken.
- Vi ved at mange i denne gruppe har behov for lektiehjælp. Hvis den foregik på modersmålet, ville eleverne få lettere ved at lære dansk og man kunne samtidig lære lidt matematik ved siden af, foreslår Erik Bonnerup og fortsætter:
- Det handler ikke kun om penge det her. Det er en masse unges tilværelse vi snakker om. De rammes af nederlag og mindre livskvalitet når de ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse. Og hvis samme skæbne ikke skal ramme deres efterkommere, så skal vi igang nu! Vi er oppe mod nogle fastslåste meninger om at 'problemerne skal løses som de plejer'. Den går bare ikke. Vi har at gøre med en gruppe unge mennesker med en anden baggrund og en anden tilgang til tingene. Derfor må vi også tænke nyt.