Et reelt alternativ til den borgerlige regering kan kun opbygges gennem et brud med den nyliberale politik, konstaterer DKP/ML´s formand.

De rige er blevet rigere, mens de fattige er blevet fattigere under Foghs regering. Det er ikke et af de spørgsmål, som Venstre har planer om at gøre til en del af valgkampen. Det er der til gengæld andre, som vil.
- Kravet om en mere retfærdig fordelingspolitik, skal ind i den her valgkamp. Rigdommene i det danske samfund har aldrig været mere ulige fordelt.
Sådan lyder kommentaren fra Jørgen Petersen, formand for Danmarks Kommunistiske Part, ML (DKP/ML), da Arbejderen snakker med ham, lige efter at statsministeren har udskrevet folketingsvalg.
Selvom kommunisterne ikke stiller op til valget, har Jørgen Petersen rigeligt at se til. En valgudtalelse fra landsledelsen skal have den sidste finpudsning og diskuteres igennem, der skal skrives leder til Arbejderen, og andre elementer i valgkampen skal på plads. Telefonen kimer og kammerater kigger forbi for lige at vende situationen. Trods travlheden giver partiformanden sig tid til en snak om, hvordan DKP/ML ser på den aktuelle politiske situation.
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at kommunisterne ønsker at vælte den borgerlige regering, fastslår han, og beklager i næste åndedrag, at der ikke tegner sig konturerne af et troværdigt politisk alternativ til den borgerlige regering i Folketinget. Et reelt alternativ til den borgerlige regering kan kun opbygges gennem et brud med den nyliberale politik, konstaterer Jørgen Petersen.

Mangel på opposition
Udover en ny fordelingspolitik, kunne en sådan alternativ politik tage udgangspunkt i krav som et generelt velfærdsløft først og fremmest for de økonomisk dårligst stillede. Det nødvendiggør en markant udbygning af den offentlige sektor. Samtidigt mener DKP/ML, at der skal sættes fokus på kravet om afskaffelse af terrorlovgivningen og andre af de antidemokratiske tiltag, der er vedtaget under den borgerlige regering, alle danske soldater skal trækkes hjem fra udlandet og der skal siges nej til EU-forfatningen, som vil undergrave dansk selvbestemmelse.
Men ingen af disse krav står på Socialdemokraternes handlingsplan.
- Socialdemokraterne har valgt at støtte stort set alle hovedelementerne i den borgerlige regerings lovprogram og er reelt garant for gennemførsel af den nyliberale politik, som er dikteret af det danske EU-medlemskab. De stridigheder der har været mellem regeringen og Socialdemokraterne har oftest været om småting, siger Jørgen Petersen.
Han mener, at den manglende opposition giver Fogh gode muligheder for endnu engang at forsøge at slå sig op som garanten for velfærdssamfundet. Der bliver nu givet masser af løfter til børnefamilier, ældre og syge, og regeringen fremhæver, alt hvad den har gjort for velfærden i de sidste godt tre år. Men den fortæller ikke om, hvordan skattestoppet har tvunget kommuner og amter til voldsomme nedskæringer. Masser af danskere har oplevet forringelser i velfærden under Fogh, understreger Jørgen Petersen.
- Der er godt nok blevet givet flere penge til ældre og sygehuse, men de er i høj grad blevet brugt til at få lukket de private ind på det offentlige område. For eksempel har man gjort et stor nummer ud af, at ældre der har brug for hjemmehjælp, skal kunne vælge mellem private og offentlige udbydere. Det har man så brugt et trecifret million beløb på at sikre. De private firmaer har fået mulighed for at tjene flere penge, men de penge der nu er brugt til administration af frit-valgs-ordningen, kunne i stedet være brugt til at give de ældre et hårdt tiltrængt serviceløft.

Bluff med reformpause
Som et andet eksempel på regeringens ideologisk betingede privatiseringer nævner Jørgen Petersen udlicitering af togdriften i Jylland til Arriva, selvom DSB kom med et bedre tilbud.
Nu gør Fogh så et stort nummer ud af at love vælgerne en reformpause i den kommende valgperiode.
- Men sandheden er, at den borgerlige regering, i overenstemmelse med EU's anbefalinger, er i fuld gang med et grundlæggende opgør med det danske velfærdssystem. Fogh prøver at bilde befolkningen ind, at vi ikke står overfor store velfærdsreformer, men kommunalreformen er et kæmpe skridt i retning af at undergrave hele det kollektive system, der er opbygget i Danmark gennem årtier, påpeger Jørgen Petersen.
- I medierne får man indtryk af, at kommunalreformen kun drejer sig om nogle kommunegrænser. Men de større kommuner skal bruges til at åbne op på vid gab for udlicitering og privatisering af hele den offentlige sektor. De nuværende kommuner er simpelthen for små til, at de store monopoler kan tjene nok ved at byde ind på opgaverne. Dermed bliver kommunesammenlægningerne ikke en afslutning men startskuddet til en ny offensiv mod den offentlige sektor og velfærden. Det får store konsekvenser for både brugerne og de ansatte. Det er selve velfærdssamfundets fundament, man nu angriber.
Når kommunalreformen er gennemført, kommer så de andre velfærdsreformer, som regeringens Velfærdskommission helt sikkert vil anbefale. Det er til den tid at opgøret med efterlønnen, folkepensionen og dagpengene i deres nuværende form skal tages.
Omkring kommunalreformen har Socialdemokraterne været uenige med regeringen. Men det er ikke de store skræmmende perspektiver, partiet er gået til kamp imod. På nær kritikken af arbejdsmarkedspolitikken er der tale om uenigheder på mindre spørgsmål.
Jørgen fremhæver, hvordan Socialdemokraterne også støtter for eksempel besættelsen af Irak, terrorlovene, stramningerne i udlændingepolitikken, nedskæringer på kontanthjælpen og regeringens EU-politik.

Til valg på nedskæringer
- Vi er nødt til at erkende, at en socialdemokratisk regering, for eksempel sammen med Radikale, ikke er et reelt alternativ til den nuværende regering. Også de radikale bakker helhjertet op bag den nyliberale politik. De går til valg med krav om hurtige nedskæringer på velfærden. Hvordan kan man tro, at sådan en regering kan skabe optimisme og begejstring, spørger Jørgen Petersen med en hovedrysten.
Og netop de to elementer er der ellers god brug for i den vanskelige situation, som vi står i nu, hvor monopolkapitalen er i offensiven og arbejdsgiverne bliver frækkere og frækkere.
- De udfordrer åbenlyst arbejderklassens løn og arbejdsforhold. De er inspireret af udviklingen i for eksempel Tyskland og rejser direkte krav om længere arbejdstid og lavere løn. Alternativt truer de med at flytte arbejdspladserne til udlandet. Selv Socialdemokraternes ledelse og LO-toppen er med i det kor som hævder, at udflytning af arbejdspladser er en uundgåelighed, ligesom tyngdeloven.
- Det er en kendsgerning, at den nyliberale politik er vedtaget for at imødekomme monopolkapitalens krav. Når man kan vedtage en sådan politik, kan man selvfølgelig også lave den om. Men det vil kræve et opgør med EU-politikken og de store internationale økonomiske samarbejdsorganisationer som for eksempel Verdensbanken og verdenshandelsesorganisationen, WTO. Det har den socialdemokratiske partitop meget klart tilkendegivet, at man ikke ønsker. Tværtimod.

Med ryggen mod muren
DKP/ML's formand erkender, at et sådant oprør ikke er lige om hjørnet.
- Arbejderklassen og de folkelige bevægelser er presset og trængt i defensiven. Stort set overalt står vi i en forsvarskamp, konstaterer han.
Den vanskelige situation får mange til at opgive kampen og blive passive. Det betyder, at der er ekstra meget brug for kommunisterne i kampen for at få væltet den borgerlige regering, fastslår Jørgen Petersen.
- Den eneste måde at vælte Fogh på, er at skabe en folkelig bevægelse med fagbevægelsen som rygrad. Arbejderklassen er den eneste kraft, som har potentiale til at sætte en stopper for den borgerlige regering og dens nyliberale politik.
Det er baggrunden for at DKP/ML, i lighed med de andre kommunistiske partier, bakker op om den platform for en anden politik, der diskuteres i Fagligt Ansvar, og som tillidsfolk skal tage stilling til på et møde i København i dag.
- Der er brug for at opbygge en bred folkelig enhed mod højre, en enhed som tager afsæt i at der skal ske en omfordeling af rigdommene i det danske samfund, så de bredeste skuldre bærer mest, at der skal gennemføres et generelt velfærdsløft, og at angrebene på løn og arbejdsforhold skal stoppes, erklærer Jørgen Petersen.
- Det er vigtigt, at der bliver tale om en kæmpende bevægelse med sit eget grundlag, der ikke fungerer som et snævert parlamentarisk halehæng til Socialdemokraterne.
DKP/ML ser valgkampen som en mulighed for at styrke kampen mod højre og arbejde med at udvikle det folkelige alternativ der er brug for.

Kryds på Liste Ø
Kommunisterne stiller ikke selv op til valget.
- Vi bruger de kræfter vi har på at fremme den kommunistiske enhedsproces og styrke vores indflydelse i den daglige klassekamp, forklarer Jørgen Petersen.
På valgdagen anbefaler DKP/ML, at krydset sættes ved Enhedslisten, liste Ø.
- For os er SF ikke en løsning. Partiets anbefaling af EU-forfatningen er endnu et markant højreskred for SF, der efterhånden må have afholdt Danmarkshistoriens længste politiske udsalg. De er mere fokuseret på ministertaburetterne end på den brede befolknings grundlæggende interesser.
- Enhedslisten er det eneste parti, der på afgørende områder bryder med den politiske dagsorden, som følges af samtlige andre partier i Folketinget. Enhedslisten er de eneste der fastholder betydningen af et opgør med monopolkapitalismens magt og den nyliberale offensiv, der blæser hen over det danske samfund. De har blandt andet sat fokus på monopolernes manglende skattebetalinger og tyveriet af milliarderne fra Nordsøolien.
Jørgen Petersen understreger, at DKP/ML's stemme på Enhedslisten også er en kritisk stemme. Det er ikke alt man er enig med listen om.
- For eksempel i forhold til EU mener DKP/ML, at det er nødvendigt at styrke forsvaret af den nationale selvbestemmelse og opbygge en bred folkelig alliance, som kan sikre et nej ved den kommende folkeafstemning om EU-forfatningen. Enhedslisten har i stedet valgt at rette fokus mod de socialistiske modstandere i og udenfor Danmark. Det er for snævert efter vores mening.
Når det gælder krigen i Irak har Enhedslisten rejst en generel og rigtig kritik af den borgerlige regerings knæfald for USA, understreger Jørgen Petersen.
- Det irakiske folks oprør mod USA's besættelse betyder, at Irak nu er blevet brændpunktet i opgøret med imperialismen. Alligevel afviser Enhedslisten at støtte den irakiske modstand i hele dens bredde fra folkelig modstandskamp til væbnet kamp, her er vi uenige med listen.
- Men faktum er, at hvis Enhedslisten ryger ud af Folketinget ved det her valg, vil det betyde, at venstrekræfterne står svækket og uden en parlamentarisk talerstol. Det vil være en meget alvorlig situation. Derfor opfordrer vi kraftigt til at krydse ved Ø den 8. februar, slutter Jørgen Petersen.