12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Soldater tiltalt

Soldater tiltalt

Lørdag, 22. januar, 2005, 00:00:00

Fem danske soldater tiltalt for ukorrekt behandling af tilbageholdte irakere.

I går besluttede den militære anklagemyndighed at rejse tiltale mod en kaptajn af reserven og fire militærpolitisergenter fra den danske lejr Camp Eden i Irak.
Det sker efter at Forsvarets Auditørkorps har afsluttet efterforskningen i sagen om ukorrekt behandling af tilbageholdte irakere i foråret og sommeren 2004. Mere end 50 personer har været afhørt, herunder et antal irakere, som har været tilbageholdt i Camp Eden.
Kaptajnen af reserven, Annemette Hommel, er tiltalt for at have forlangt, at irakere under afhøringer skulle sidde på knæ med rank ryg. Ligeledes har hun instrueret militærpolitifolk i, at irakere skulle sidde i stressfremkaldende stillinger, mens de ventede på at komme til forhør. Der er dog ikke rejst tiltale mod militærpolitifolkene, da det ikke har været muligt at identificere dem.
Men ikke nok med det. Kaptajn Hommel har også under afhøringerne betegnet irakerne med skældsord som hund og svin, og endog truet en enkelt med at slå ham ihjel.
Også de fire militærpolitisergenter er tiltalt for at have tvunget irakere til at sidde i stressfremkaldende stillinger, for at nægte dem drikkevand og adgang til toiletbesøg samt for at undlade at udlevere tæpper, mens de sad udendørs i nattekulden.
Tiltalen er rejst for særlig grov pligtforsømmelse efter den militære straffelov § 15, som blandt andet refererer til Geneve-konventionen. Overtrædelsen kan i grove tilfælde straffes med fængsel i op til et år.
- Vi hilser naturligvis velkommen at der er gennemført en grundig undersøgelse, siger Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
- Vi undrer os imidlertid over, at der er er rejst sigtelse efter § 15, som går på pligtforsømmelser. I stedet for synes vi, at mans skulle have rejst sigtelse efter § 25, som går på overtrædelse af internationale konventioner, siger Tue Magnussen til Arbejderen. Han understreger, at den her sag viser behovet for at tortur bliver forbudt i dansk lovgivning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland