Det lignede et almindeligt valgmøde. Men det var et debatmøde om holdninger og værdier. Valgflæsk var bandlyst da Byggefagenes Samvirke i København i torsdags slog dørene op for fem politikere.

Det lignede et almindeligt valgmøde. Men det var et debatmøde om holdninger og værdier. Valgflæsk var bandlyst da Byggefagenes Samvirke i København i torsdags slog dørene op for fem politikere.
Det lignede et almindeligt valgmøde. Med sad Frank Aaen, Enhedslisten, Anne-Grete Holmsgaard, SF, Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraterne, Gitte Lillelund Beck, Venstre, og Carl Christian Jeppesen, Dansk Folkeparti linet op i et panel foran små 200 tilhørere i Malernes Hus i København.
Men det var et debatmøde, ikke valgmøde, slog malerformand Steen Harup fast i sin indledning. En debat om holdninger og værdier, ikke valgflæsk.
Det blev da også et debatmøde uden de sædvanlige lange enetaler fra partirepræsentanterne - det var lige på og hårdt efter en kort indledning, hvor Georg Metz fik dem til at sige, hvad de opfatter som 'danske værdier'.
Det blev hos de fleste til nogle pæne formuleringer om åbenhed, respekt, tolerance og næstekærlighed. Men det kortsluttede åbenbart hos Dansk Folkepartis repræsentant. Carl Christian Jeppesen lagde ud med at sige, at når der tales så meget om 'de danske værdier', måtte det jo være fordi de er truet for tiden. Men det lykkedes ham ikke at nævne andet end 'vi er ikke tyskere eller franskmænd, vi er danskere, og det skal vi holde fast i'.

Hvad er danske værdier
- Ja, danske værdier det er åbenbart enten noget, som ingen kan være imod. Eller også er det noget man slet ikke kan finde ud af at sige - det har vi lige hørt, tog Frank Aaen over. Han mente ikke man kan tale om specielle danske værdier. For værdier er forskellige for forskellige grupper af mennesker.
- Enten er man optaget af det værdigrundlag der hedder liberalisme, at det er markedet og økonomien der bestemmer. Eller også er man optaget af de værdier der hedder fællesskab og demokrati. Liberalisterne, det er dem der mener at det er o.k. at gå i krig for olie. Det er dem, der mener, det er i orden med globalisering, selv om det koster slagteriarbejdere deres arbejde. Det er dem, der går ind for privatisering og udlicitering.
- Her overfor står dem, der mener at samfundet skal bygge på fællesskab og solidarisk velfærd. Et fællesskab som sikrer plads til alle, arbejde til alle, og som også må omfatte produktionen. For hvis der kun er nogle få der har magt over produktionsmidlerne, så går det hele skævt, sagde Frank Aaen.

Folkepensionisternes værdier
En pensionist sørgede for, at værdidebatten blev meget konkret:
- Vi folkepensionister har mange værdier. De står bare i Nationalbanken, i Den Sociale Pensionsfond!
Derefter blev hele sagen om tyveriet af Den Sociale Pensionsfond oprullet. Fra Mogens Lykketoft, der i sin som finansminister begyndte at tage rentepenge fra fonden - penge, som var indbetalt af lønmodtagerne, og som ifølge fondens formål skulle have været brugt til en tillægspension til pensionisterne. Til i dag, hvor fonden reelt er ved at blive tømt for sine mange milliarder af kroner. Af et bredt flertal i Folketinget, bortset fra Enhedslisten og SF.
Politikerne blev derefter afkrævet en underskrift på, at en kreds af pensionister kan føre sagen helt op til Højesteret. Den underskrift gav alle - undtagen Venstres Gitte Lillelund Beck. Det hjalp ikke at Frank Aaen påpegede, at den nuværende finansminister Thor Pedersen fra Venstre i sin tid i opposition afgav et løfte om at stoppe 'Lykketofts tyveri'

Uddannelsesordfører i ilden
Som Venstres uddannelsesordfører i Folketinget kom Gitte Lillelund Beck i ilden fra de unge lærlinge på valgmødet.
Jeanette Scherer, malerlærling, ville høre hvad oppositionen vil gøre ved de manglende praktiskpladser, og nedskæringerne på skolepraktikken. Men Georg Metz gav først ordet til Venstres Gitte Lillelund Beck:
- Man må vel sige, at I har et problem her, mente ordstyreren.
Det mente Venstres uddannelsesordfører derimod ikke. Regeringen har bare fortsat den socialdemokratiske regerings begrænsning af skolepraktikken. Der er skam uddannelsesgaranti, også for de 1006 unge, som aviserne skriver ikke kan komme i praktik, svarede Gitte Lillelund Beck.
- De kan bare ikke lige få den uddannelse, der er deres førsteprioritet. Det gælder alle uddannelser. Det har de tekniske skoler ikke vejledt ordentligt om. Jeg synes ærlig talt at det er at stikke de unge blår i øjnene.
Man må tage de uddannelser, arbejdsgiverne vil have, ellers er det jo uddannelse til arbejdsløshed. Og ved at lukke skolepraktikken får mestrene også et større ansvar, mente Venstres uddannelsesordfører.
Dét trickede Anne-Grethe Holmsgaard af:
- Hvorfor pokker startede I så ikke med at lægge pres på arbejdsgiverne for at få dem til at sørge for praktikpladser, inden I begynder at nedlægge skolepraktikken? I tager de unge som gidsler. I gør det, som Bertel Haarder som undervisningsminister i 80'erne også troede han kunne gøre: I tror, I kan centralstyre de unges uddannelsesvalg. Det går på et regneark, ikke ude i den virkelige verden.
Både Frank Aaen og Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen bakkede Anne-Grethe Holmsgaard op, og lovede at de ville arbejde for en reel uddannelsesgaranti.

'Frit valg' graver grøfter
En anden af de fremmødte i salen, Sarah Bendtsen, gik i kødet på det 'frie valg'.
- Her på Nørrebro er det kommet til at handle meget om valget mellem 'sorte' eller 'hvide' skoler og børnehaver. De der frie valg er meget gode i det private liv, men på samfundsplan er man altså nødt til at have nogle fælles retningslinier. Hvis der var mindre 'frit valg' ville vi have større sammenhæng i samfundet - især her på Nørrebro, sagde Sarah Bendtsen til stort bifald fra salen.
Det 'frie valg' breder sig også på arbejdspladserne, advarede en murerarbejdsmand, nemlig i form af arme-ben-firmaer og udnyttelse af billig arbejdskraft fra øst. Her er der stor tolerance fra regeringens side, mens arbejdsløse nærmest behandles som kriminelle. Er det en form for 'tolerance', der skal nyde fremme i Danmark, ville murerarbejdsmanden vide.
Georg Metz sendte bolden videre til Dansk Folkepartis mand i panelet.
- Jeres to chefideologer har jo betegnet tolerance som noget forkasteligt, som en del af 'oplysningsprojektet'. Hvad mener du om tolerance i denne her sammenhæng?
Carl Christian Jeppesen tog bolden op.
- Vi forsøger at gøre op med muslimernes intolerance. Vi skal ikke acceptere, at der kommer folk in med intolerance overfor vores lands værdier. Vi har ikke brug for en kultur som hellere ser en præst som leder. Sådan nogle er demokratiske analfabeter, sagde Carl Christian Jeppesen, mens folk i salen forsøgte at finde ud af om det var Søren Krarup, han talte om.
Skulle sådan nogle så smides ud af landet, ville Georg Metz vide.
- Det synes jeg lyder meget tiltalende. Der er ikke plads i Danmark til folk der vil ødelægge demokratiet.
Men det ville hedengangne A. P. Møller jo også, sammen med Højgaard-kredsen. Skulle A. P. Møller hvis han levede i dag, også være strittet ud, borede Metz videre - uden dog at få noget klart svar.
I stedet gik Carl Christian Jeppesen over til at tale om Dansk Folkeparti som et midterparti, der vil bevare velfærdssamfundets værdier.
- Lykketoft bliver aldrig vores mand. Men den dag Socialdemokraterne gør op med deres gamle betonkommunistiske linie, kan vi arbejde sammen, om at skabe og udvikle velfærden, mente Carl Christian Jeppesen.
Beskrivelsen af socialdemokraterne som 'gamle betonkommunister' vakte almindelig morskab i salen.

Gratis job og velfærd
I panelet stod Venstres og Dansk Folkepartis repræsentanter alene med ideen om at skattelettelser skulle skabe mere velfærd.
Socialdemokraterne vil fremrykke offentlige investeringer, og på den måde få sat så meget gang i samfundsøkonomien at 100.000 flere kommer i arbejde, forklarede Sophie Hæstorp Andersen. Mens Aaen og Holmsgaard pegede på behovet for at ansætte flere i den offentlige service.
- Det vil være næsten gratis, fordi staten sparer udgifter til at administrere arbejdsløsheden og den tåbelige aktivering, sagde Frank Aaen.
- Vi har fået det svar fra Thor Pedersen, at det er rigtigt at staten får pengene tilbage igen. Men den går ikke, fordi hver gang der bliver ansat en person i den offentlige sektor, bliver der én ledig i den private sektor, skrev han. Jeg ved ikke hvorfor han mener, at hver gang man ansætter en pædagogmedhjælper til at passe børn, så bliver der én mindre ansat i jernindustrien. Det er da bedre at ansætte folk til at lave nytte, end at de går ledige.

SF: EU ind i Irak
Krigen var det sidste emne der blev taget op. Et folketingsflertal trak Danmark ind i krigen på et løgnagtigt grundlag, var Frank Aaen og Anne-Grethe Holmsgaard enig om. Men så hørte enigheden også op.
- USA er en meget stærk magt og hvis vi på globalt plan skal have nogen, der kan gå op imod det, så har vi altså brug for EU. Et EU, som både kan spille på de helt bløde instrumenter som civil krisestyring og humanitære opgaver - men også sætte en begrænset militær styrke ind, både for at undgå konflikter der er på vej, og for at kunne dæmpe konflikter. Ellers er der ikke andet alternativ end at vente - og så ringe til USA og bede dem om at komme, som det skete i Eks-Jugoslavien, mente Anne-Grethe Holmsgaard.
Frank Aaen mente derimod ikke, at en EU-invasion i Irak ville have haft større berettigelse eller succes end den amerikansk ledede:
- Jeg er enig i, at Bush er forfærdelig, men jeg kan ikke se, at Berlusconi er bedre. Man kan ikke løse et problem som Irak med militære midler. Derfor er det ikke et fremskridt, som Anne-Grethe mener, at EU ifølge den nye forfatningstraktat, forpligter sig til at opbygge en stor militærstyrke til at sætte ind rundt omkring i verden.
Socialdemokraterne vil efter valget trække de danske styrker hjem, og lade dem afløse af civile og humanitære styrker.
- Men hvis der efter valget kommer til at rase en stor borgerkrig, så det et spørgsmål, hvad Danmark overhovedet skal i Irak. Amerikanske styrker er med deres opførsel med til at blokere for stabilitet og udvikling af demokrati. Det kan vi ikke blive ved med at levere stemmer til, fik Sophie Hæstorp det sidste ord.

Der er skam uddannelsesgaranti. De unge kan bare ikke lige få den uddannelse, der er deres førsteprioritet. Det har de tekniske skoler ikke vejledt ordentligt om. Jeg synes ærlig talt at det er at stikke de unge blår i øjnene.
Gitte Lillelund Beck, Venstre.

- Vi forsøger at gøre op med muslimernes intolerance. Vi skal ikke acceptere, at der kommer folk in med intolerance overfor vores lands værdier. Vi har ikke brug for en kultur som hellere ser en præst som leder.
Carl Christian Jeppesen, Dansk Folkeparti.

- USA er en meget stærk magt og hvis vi på globalt plan skal have nogen, der kan gå op imod det, så har vi altså brug for EU. Et EU, som både kan spille på de helt bløde instrumenter som civil krisestyring og humanitære opgaver - men også sætte en begrænset militær styrke ind.
Anne-Grethe Holmsgaard, Socialistisk Folkeparti.

- Enten er man optaget af det værdigrundlag der hedder liberalisme, at det er markedet og økonomien der bestemmer. Eller også er man optaget af de værdier der hedder fællesskab og demokrati.
Frank Aaen, Enhedslisten.

- Hvis der efter valget kommer til at rase en stor borgerkrig, så det et spørgsmål, hvad Danmark overhovedet skal i Irak. Amerikanske styrker er med deres opførsel med til at blokere for stabilitet og udvikling af demokrati. Det kan vi ikke blive ved med at levere stemmer til.
Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet