En slagteriarbejder og en økonom diskuterer udflytning af danske arbejdspladser på mandag i København.
- Lige nu buldrer valgtrommerne. Der er næsten ingen grænser for, hvad vi bliver lovet af guld og grønne skove. Men hvad med hverdagens problemer som udflytning af vores arbejdspladser og trusler om lønnedgang, siger Jan Mathisen, fra tillidsmandsnetværket i København.
Tillidsfolkene bruger valgkampen til at sætte mere fokus på problemerne med udflytning. Tillidsrepræsentant for slagteriarbejderne i Ringsted, Lisbeth Andersen og økonom Karen Sunds kommer på et debatmøde den 31. januar med deres indspark i debatten.
Mødet skal ifølge Jan Mathisen ruste tillidsfolk på tværs af fag til at tage kampen op imod udflytning af arbejdspladser. Udgangspunktet for debatten er udflytning af det højeffektive og overskudsgivende slagteri i Ringsted.
- Vi hjælper ingen i den her verden, ved at vi i Danmark går ned i løn. Det sikrer ingen arbejdspladser. Kapitalisterne nedlægger ikke arbejdspladser i Danmark for at hjælpe arbejdere i andre lande. De tænker udelukkende på mere profit, siger Jan Mathisen.
Hvert år får danske virksomheder mange milliarder i støtte til at flytte arbejdspladser til lavtlønslande. Det vil tillidsfolkene sætte fokus på, sammen med ideerne om at det offentlige skal sikre, at en virksomhed fortsætter når multinationale virksomheder ikke vil.
Debatmøde: Mandag den 31. januar klokken 16.30 i Jord og Betonarbejdernes Fagforening Kompanistræde 34, 4 sal, København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278