Løfter om kroner og ører til uddannelse er ikke nok - ´Stop Nu´ vil sikre sig, at pengene også bliver brugt.

Kaffemaskinen brygger om kap med telefonernes kimen. På væggene hænger store plancher, der dag for dag fastlægger slagets gang: Lige fra en oversigt med tid og sted på over 80 lokale paneldebatter på folkeskoler, tekniske skoler, gymnasier, seminarier og universiteter - til strategier over valgets uddannelsespolitiske temaer.
På bordene står kaffekopper og fyldte askebægre.
Frem til valgdagen 8. februar er Danske Elevers Sammenslutnings kontor, omdannet til førerbunker for Stop Nu's valgkampagne - belejret af ivrige aktivister med soveposer, liggeunderlag og masser af energi.
- Vi er en politisk bevægelse, der stiller krav om konkrete forbedringer. Det vil være en fejl ikke at udnytte valget til at gå ud med vores krav. Vi kan ikke komme uden om politik. Det er en del af dét at være en paraplybevægelse for landets uddannelsesorganisationer. Dét at lave politik er simpelthen dét vi er sat til, fastslår talsperson for Stop Nu, Thor Möger Pedersen, overfor Arbejderen.
Ved siden af ham sidder Alexandra Gertov på 17 år. Hun var ikke i tvivl om, hvad hun skulle gøre af sig selv, da statsminister Anders Fogh Rasmussen endelig satte den forløsende dato for folketingsvalget.
Rygsækken blev pakket med rent tøj, tandbørste, en sovepose og liggeunderlag. Og så gik turen ellers fra Esbjerg Gymnasium, hvor hun til daglig er elevrådsformand, til Stop Nu's sekretariat i København.

Lange dage
Det er nogle lange dage for de to aktivister. De sover på kontoret, så de kan være der 'full time' under valgkampen.
Hver dag klokken kvart over syv er der telefonmøde med de aktive i Århus og Odense. Først ved en tre-tiden har der været tid til at krybe i soveposen.
- Mange af vores aktivister har simpelthen taget tre ugers ferie for at lave politik. I starten var det hårdt benarbejde, fordi 'apparatet' først lige skulle op at stå. Men nu begynder det sjove. Det gør arbejdet meget lettere, at vi ikke skal ud og overbevise eleverne om, at det er en vigtig kampagne. Det ved de allerede. Lokalt har mange været med i de store demonstrationer og alle er enige om, at uddannelse skal på dagsordenen, udtaler Thor.
Venstre's valgløfte om at afsætte ti milliarder kroner til uddannelse, udvikling og forskning gør ikke det store indtryk på Thor og Alexandra.
- Det er selvfølgelig en delsejr, at vi overhovedet har fået partierne til at kappes om, hvor meget de vil sætte af til uddannelse. Men den kommende regering må ikke slippe af sted med løfter om penge for senere selv at fordele dem som de har lyst. Det er nytteløst at tilføre ti milliarder til en del af uddannelsessektoren med den ene hånd, hvis de bliver taget et andet sted fra med den anden hånd, sådan som vi tidligere har set. Så er vi jo lige vidt, fastslår Thor.

Flere i klasserne trods valgflæsk
- Politikerne lovede også flere penge ved sidste valg. Alligevel er vi blevet flere i klasserne, og alligevel læser vi stadig i gamle bøger, indskyder Alexandra.
- Indtil videre har politikerne bare slynget nogle tal ud i luften. De siger intet om, hvordan pengene skal fordeles: Får vi mere plads, mere læretid og bedre bøger? Eller skal pengene til uddannelsessektoren bruges til at øge samarbejdet med erhvervslivet?, spørger hun.
Derfor er det ikke tilfældigt, at opfordringen på Stop Nu's løbesedler, der i disse dage uddeles i tusindtal lyder: 'I valgkampen er det på tide, at politikerne skifter flyvske holdninger ud med håndfaste løfter om at opfylde ungdommens krav'.
- Politikerne kommer med valgløfterne. Det er vores opgave at holde dem fast på, at de også skal føres konkret ud i livet, fastslår Thor.

Uddannelse frem for krig
Politikerne behøver ikke gå til deres spindoktorer efter inspiration til, hvad pengene skal bruges til. Alt de behøver, er at kigge efter på el-bokse og lygtepæle, hvor Stop Nu's krav om investeringer hænger. Sammen med cirka 4000 andre unge Stop Nu aktivister har Thor og Alexandra svaret:
- Sætte en stopper for nedskæringerne og starte investeringerne.
- Nedsætte klassekvotienten.
- Sikre praktikplads til alle.
- Fjerne al brugerbetaling.
- Få elever og studerende under arbejdsmiljølovgivningen.
- Udvide kvote to systemet.
De politiske krav fra de unge behøvede de ikke bruge timevis på at diskutere. De blev fastlagt på den store Stop Nu konference i efteråret, hvor 2500 folkeskoleelever, pædagog- og lærerstuderende, unge fra de tekniske skoler, gymnasier og handelsskoler samt universitetsstuderende fra hele landet fyldte KB-hallen i København.
Selvom Stop Nu er en bred bevægelse, der ikke ser det som sin opgave at komme med forslag til, hvordan regeringen skal finansiere forbedringerne, så er Alexandra personligt ikke i tvivl.
- Hver gang regeringen bruger 30 millioner på krig og militær, bruger den én million kroner på uddannelse. Jeg synes hellere regeringen skulle tænke på, at videreføre Danmarks velfærd, i stedet for at udrydde andres.
Men eleverne vil ikke bare kritisere. De vil også være konstruktive.
- Med store demonstrationer har vi de sidste par år vist vores utilfreds med de massive nedskæringer. Nu er det tid til at vise, hvad vi vil have i stedet. Det er folketingsvalget en oplagt mulighed for, mener Alexandra.
Det er første gang, at de studerende i sådan et omfang kaster sig ind i en valgkamp. I alt er der sendt to ton materialer - eller cirka 100.000 plakater, klistermærker og løbesedler - ud til Stop Nu's lokale kontaktpersoner overalt i landet.

Speakers Corner og prøvevalg
En af de mange aktiviteter er et prøvevalg for de unge. Der er sendt valgkasse ud til 550 skoler. Lokale kontaktpersoner er klar til at melde tilbage med krydsene på stemmesedlerne. Stop Nu håber på, at op mod 250.000 unge vil deltage i prøvevalget. Fredagen før valgaftenen offentliggøres resultatet.
- Vi vil vise, hvilket Folketing ungdommen ville sammensætte, hvis vi fik lov at bestemme. Vi håber vælgerne har os unges holdninger i baghovedet når de sætter krydset. Selvom en del unge ikke kan stemme, har vores prøvevalg alligevel en klar berettigelse. Hvis ikke vælgerne skulle lytte til os, der repræsenterer fremtiden, så ved jeg ikke hvem de skulle lytte til, fortæller Alexandra.
Tre valgkampsbusser kører landet tyndt. Og på næste lørdag arrangerer Stop Nu 'Speakers Corner' i de store byer. Desuden sættes der fart på en underskriftsindsamling, hvor alle i Danmark - unge som ældre - kan skrive under på de Stop Nu's krav.
Målet er at kunne overrække 100.000 underskrifter til statsministeren.

Aktivister i kø
Det har ikke været svært at mobilisere de unge til at deltage i Stop Nu's valgkampagne.
- Samme dag valget blev udskrevet, samlede vi 60 aktivister i København med to timers varsel. Det er rart at vide, at vores aktivistnetværk fra sidste års store demonstrationer stadig virker.
Der er oprettet sekretariater i Odense Esbjerg, Århus, Viborg og Ålborg og København. Overalt er unge pilet ud af kollegieværelser, kælderrum og ungkarlehybler for at hænge plakater op. Der er ikke råd til store annoncer, så Stop Nu er helt afhængige af, at aktivister sikrer, at kampagnen er synlig i gadebilledet.
Når der ikke bliver hængt plakater op, går turen til vælgermøder for at afkræve politikere fra alle partier løfter og sætte en opprioritering af uddannelse på dagsorden.
Hvis politikerne senere skulle få den ide at løbe fra løfterne, så har Stop Nu trykt streamers med billede af efterårets kæmpe demonstration med teksten 'Vi er mere magtfulde end I kan forestille jer' - et minde til politikerne om dengang 40.000 unge fyldte Christiansborg Slotsplads.
- Når valgkampen er slut er det jo for sent at afkræve løfter. Så er politikerne valgt! Ved sidste valg lovede Fogh os ungdommens finanslov i 2002 - det fik vi ikke. Nu giver vi ham ungdommens valgkamp, lyder det begejstret fra Thor.