Venstre - partiet der holder hvad de lover, eller... Arbejderen kigger på nogle af Foghs løfter til vælgerne

Skattestop betyder højere brugerbetaling
Da Fogh Rasmussen trådte til i november 2001 erklærede han totalt skatte- og afgiftsstop fra dag et.
Men løftet gælder åbenbart ikke for brugerbetaling på offentlige ydelser, der ellers også er en form for skat.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der sket markante forhøjelser af brugerbetalingen for børnepasning, kollektiv trafik, vandforsyning, renovation.

Børnepasning
Udgifter til børnepasning for en typisk familie er steget med knap 15 procent siden Fogh kom til. Det er næsten 10 procent mere end den almindelige prisstigning. I nogle kommuner er børnepasningen steget med hele 50 procent i de tre år.
Årsagen er, at kommunerne er så hårdt presset økonomisk, af skattestop og benhårde aftaler med Finansministeriet, at de hæver priserne på de områder, hvor der ikke er lagt et loft.
LO har gennemført en undersøgelse blandt 1000 LO-familier. Den viser, at kun hver ottende familie oplever, at de har fået flere penge mellem hænderne på grund af skattestop og skattelettelser. Resten fortæller, at pengene er mere end ædt op af øget brugerbetaling.

Bogligejere
Nogle har imidlertid haft gavn af skattestoppet, nemlig de mest velhavende boligejere.
Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten har været en foræring til boligejerne på i alt 2,7 milliarder kroner. Og heraf går mere end en tredjedel til de ti procent af familierne, der har den højeste indkomst. De fattigste ti procent har kun fået to procent af gevinsten.

Ingen skattelettelse til pensionister
Skattelettelser fik vi også under Fogh: Forårspakken i 2004 betød, at en kassedame kunne indkassere 125 kroner mere om måneden. Kun personer, der har mere end 25.000 kroner om måneden, får den fulde skattelettelse.
Til alle de, der er uddannelsessøgende, pensionister, arbejdsløse, eller på anden form for social ydelse, er der nul kroner i skattelettelse fra Fogh.

Store nedskæringer på miljøet
I VC-regeringens grundlag fra november 2001 hedder det, at regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik. Senest er Connie Hedegaard udnævnt som ny miljøminister for at polere miljøprofilen op til valget..
Men hvad er der sket i praksis under VC-regeringen?
Siden 2001 er der sparet 3,7 milliarder kroner på miljøkontrollen.
Dertil kommer, at VC-regeringen, i stedet for at forbedre vores eget miljø , og ikke mindst sænke udslippet af CO2 , i stedet for har valgt at købe CO2-kvoter fra andre og fattigere lande i verden. Det betyder altså, at regeringen fortsætter svineriet, man betaler sig bare fra det.

Arbejdsmiljø
Endnu værre står det til med arbejdsmiljøet. Samlet er der skåret omkring 1200 millioner kroner fra arbejdsmiljøområdet under VC-regeringen.
Virksomhederne er ikke længere forpligtet til at være tilmeldt Bedriftssundhedstjenesten, BST. Samtidig er virksomheder med under 10 ansatte ikke længere forpligtet til at have en sikkerhedsorganisation. Endelig er der skåret kraftigt ned i Arbejdstilsynet.
Alt i alt er det forebyggende arbejde ude på virksomhederne skudt i sænk .

Minuttyranniet hersker i hjemmeplejen
Under sidste folketingsvalgkamp lovede Fogh Rasmussen, i en tv-duel med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at han ville sætte en stopper for tidspres og stregkoder i hjemmeplejen.
Men nu viser en ny undersøgelse fra Ældre Sagen, at der er sket det modsatte. Minuttyranniet hersker som aldrig før. Alt skal registreres med en stregkode, så man kan dokumentere, at man er konkurrencedygtig. Det er konsekvensen af at indføre frit valg og det frie marked i hjemmeplejen.

Frit valg skaber bureaukrati
Mindst en fjerdedel af den halve milliard, der var afsat til de ældre, er gået til administrationsbureaukrati i 'frit valg'-ordningen. Et bureaukrati, der i dag beskæftiger mindst 700 personer, ifølge tal fra Socialministeriet.
Og det er kun få måneder siden, at finansminister Thor Pedersen indrømmede, at ud af de 484 millioner kroner til frit valg, var kun de 135 millioner kroner blevet omsat til øget hjemmehjælp.
Men socialminister Eva Kjer Hansen vil ikke kendes ved tallene. I stedet bebuder hun, på baggrund af den seneste tids debat om minuttyranniet, at der skal afsættes endnu flere penge til ældres frie valg af hjemmehjælp.
Så der kan blive endnu mere bureaukrati, der kan æde ressourcerne fra det egentlige formål: omsorg og pleje...

Arbejdsløsheden er steget
Fogh Rasmussen lover nu, at VC-partierne vil skaffe 60.000 nye arbejdspladser inden år 2010.
Men hvad er der sket med beskæftigelsen i de tre år og tre måneder, som regeringen har haft magten?
Ifølge opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den ordinære beskæftigelse i den private sektor under VC-regeringen faldet med et sted mellem 34.000 og 52.000 personer, alt efter opgørelsesmetoden.

Mindre til byfornyelse
Ikke det hele kan forklares af dårlige konjunkturer ude i verden.
Således har regeringen halveret de afsatte penge til byfornyelse fra cirka 1,2 milliarder kroner i 2001 til cirka 600 millioner kroner i henholdsvis 2002 og 2003. Samtidig er der samlet set i de tre finanslove for 2002-2004 skåret 5,5 milliarder kroner af midlerne til den almene boligsektor og Landsbyggefonden. Alt sammen noget, der er med til at højne arbejdsløsheden blandt bygningsarbejdere.

Færre offentligt ansatte
Hvad angår den offentlige beskæftigelse, erklærede Fogh Rasmussen ved sin åbning af Folketinget i oktober 2004, at regeringen havde skaffet 14.000 nye job i den offentlige sektor. Men heller ikke det tal holder. Selv de økonomiske vismænd har undsagt regeringens tal.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger ændringen i den ordinære offentlige beskæftigelse indenfor intervallet 'plus 1000 personer - minus 7000 personer.' Altså i realiteten et fald.

Flere ansat med løntilskud
Derimod er det korrekt, at der er sket en stigning i antallet af personer, der er ansat med løntilskud i aktivering. Regeringen har nemlig forsøgt at pynte på arbejdsløshedsstatistikkerne ved at iværksætte aktivering af arbejdsløs i massemålestok. Vel at mærke aktivering i job med løntilskud, mens muligheden for uddannelse under aktivering er beskåret.
Fogh Rasmussen og Hjort Frederiksen mener, at løntilskud er et effektivt middel til at få de arbejdsløse i arbejde. En konkret status indenfor fagforeningen Træ-Industri-Byg viser imidlertid, at kun 12 procent af de, der blev sendt ud i det private med løntilskud , undgik at få sparket, da tilskudsperioden var forbi.
For den arbejdsløse er aktivering sjældent vejen til arbejde, snarere spild af tid frem mod det punkt, hvor du dumper ud af dagpengeretten.
Endelig bør det huskes, at Fogh-regeringen i den forløbne periode har forsøgt at skære i de supplerende dagpenge til en stor gruppe arbejdere. Forslaget blev dog pludselig trukket tilbage, efter massive protester fra fagbevægelsen.

Børnechecken er blevet forringet
Fogh Rasmussen åbnede valgkampen med at lægge en række valgløfter frem.
Heriblandt, at VC-partierne vil hæve børnechecken for børn i vuggestuealderen, med 2000 kroner.
Men Fogh glemmer at fortælle, at VC-regeringen allerede fra finansloven for 2004 vedtog en forringelse af børnechecken: herefter skal den kun reguleres efter pristallet og ikke efter lønudviklingen. Det er altså en forringelse af børnechecken, som vil udhule den mere og mere, for hvert år, der går.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Foghs nye løfte om 2000 kroner allerede i 2007 være spist op af den generelle forringelse. Og i 2010 har VK-regeringen - selv med det nye løfte til børnefamilierne - samlet sparet en milliard kroner på børnechecken.

Mindre i bistandshjælp
Fogh Rasmussen og Henriette Kjær har gang på gang talt om, at det var vigtigt at 'bryde den sociale arv'.
Samtidig er der slået hårdt ned på nogle af de mennesker, som er allerdårligst stillet i samfundet: bistandsmodtagere og flygtninge.
I alt er der skåret ned i bistandshjælpen med 750 millioner kroner bare i de to år fra 2001 til 2003. Det har Rådet for Socialt udsatte dokumenteret. Nedskæringerne er gået ud over samboende bistandsmodtagere og flygtninge, der ryger på den såkaldte starthjælp.

Større fattigdom
Starthjælpen udgør rundt regnet halvdelen af den bistandshjælp, som en dansker ville få.
Ifølge Rådet for Socialt Udsatte har det allerede nu betydet en markant større fattigdom i disse befolkningsgrupper. Center for Alternativ Samfundsanalyse opgør, at omkring 150.000 voksne og 39.000 børn i dag lever under EU«s officielle fattigdomsgrænse. Og her er de unge, der er på SU vel at mærke trukket ud af tallene.
Mon disse 39.000 børn oplever, at Fogh Rasmussen har forsøgt at bryde den negative sociale arv?

Færre penge til uddannelse og efteruddannelse
Anders Fogh Rasmussen siger, at svaret på globalisering er at sætte ind med mere uddannelse og forskning. I regeringsgrundlaget fra november 2001 hedder det, at 'Uddannelser skal i top'
Men i gennemsnit, på tværs af alle uddannelser, har VC-regeringen skåret ned med i alt 5,1 procent, siden den kom til magten. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet. Det svarer til, at der er skåret 3100 kroner væk fra hver elev/uddannelsessøgende.
Værst er det gået ud over voksen- og efteruddannelsen, som angiveligt skulle omskole de arbejdere, der bliver ofret for globaliseringen. Her er der skåret i alt 503 millioner kroner. Det svarer til en nedskæring på 11,4 procent, eller 6300 kroner pr. elev.
Nedskæringen er sket ved, at der er indført kvoter for, hvor mange der kan få uddannelse, ligesom der er indført gebyrer. Resultatet er et kraftigt fald i antallet af voksne arbejdere, der bliver efteruddannet

Flere unge får ingen uddannelse
Men også på andre uddannelser er der sparet massivt: 38 millioner kroner på efterskoler, 287 millioner på ungdomsuddannelser, 153 millioner kroner på de videregående uddannelser. De eneste to grupper af uddannelse, der ikke er ramt er gymnasier/HF og privatskoler.
Hårdt ramt er også de erhvervsfaglige uddannelser, hvor skolepraktikken er skåret væk fra otte faglige uddannelser. I alt er 3800 praktikpladser skåret væk. Det betyder, at mange unge ikke kan gennemføre uddannelsen, fordi de ikke kan skaffe en praktiskplads i det private.
For første gang siden 1990'erne stiger den gruppe af unge, der ikke får nogen form for egentlig uddannelse nu. Omkring hver fjerde ung får ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, ifølge de seneste undersøgelser.
Også forskning vil Fogh give en høj prioritet, siger han. Men fra 2001 til 2005 er de samlede forskningsbevillinger faldet fra 0,83 procent af bruttonationalproduktet til 0,77 procent.

Fald i udgiften pr. elev i folkeskolen
I partilederdebatten tirsdag den 18. januar erklærede statsminister Fogh Rasmussen, at der under hans regering var sket en styrkelse af bevillingerne til folkeskolerne. Men påstanden holder ikke stik: På folkeskolen er der samlet sparet 493 millioner kroner i perioden.
Påstanden tilbagevises da også af finansminister Thor Pedersen selv i de økonomiaftaler, som han indgik i foråret 2004 med kommunerne. Her hedder det : 'Efter flere år med stigende udgifter pr. elev viser enhedsudgifterne i folkeskolen et svagt fald i 2003.'
2003 var netop det første år, hvor VC-regeringen havde magt til at bestemme de økonomiske rammer for folkeskolerne.
Også i 2004 viser de hidtidige tal, at der vil være tale om et fald i udgiften pr. elev.
I samme periode er tilskuddet til privatskolerne steget med 400 kroner pr. års-elev.