Midt i en valgkamp, hvor der loves mere tid og omsorg til de ældre, lanceres et forslag om at spare 60 millioner på de ældre. Årsagen er kommunens elendige økonomi.

For andet år i træk er der udsigt til besparelser i ældreplejen i København.
Årsagen er kommunens elendige økonomi, som bliver yderligere presset af regeringens loft over de kommunale budgetter.
En besparelse på 200 millioner kroner skal blandt andet tørres af på de gamle. Kommunen mener at kunne spare 60 millioner kroner, fordi antallet af ældre er faldende. Desuden skal kommunens Sundheds- og Omsorgsforvaltning betale 43 millioner kroner til kommunens omstillingspulje, som alle syv forvaltninger skal slås om at få del i ved kommunens endelige budgetforhandlinger til efteråret.
Besparelserne, som vil ramme både hjemmeplejen og plejeboliger, lanceres midt i en valgkamp, hvor der loves mere tid og omsorg til de ældre. Beregninger fra kommunen viser dog, at det vil koste 50 millioner kroner årligt, at tildele hjemmehjælperne tre minutter ekstra hos hver enkelt ældre i kommunen.
Selvom der er blevet færre ældre københavnere, er det helt forkert bare mekanisk at spare i marginaludgifterne, mener Mikkel Warming, medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten.
- Vi kan jo ikke bare sige, at fordi der er færre ældre, så kan vi skære tilsvarende i marginaludgifterne. Vi kan for eksempel ikke fyre nattevagten, fordi antallet af beboere på et plejehjem falder fra 22 til 20. I stedet burde vi bruge den luft, vi har fået, til at hæve servicen til et niveau, vi kan være bekendt. Det kan vi ikke i dag, siger Mikkel Warming til Arbejderen.
Også Ældre Sagen advarer om, at besparelser uundgåeligt må betyde mindre tid til omsorg.
- Det kan kun føre til ringere service og et mere stresset personale. Det er helt uacceptabelt. Det kan ikke være meningen, at de ældre skal holde for år for år, siger Henning Kryger, fra Ældre Sagen i København.
Ifølge JP København afviser en bred vifte af partier at medvirke til dårligere service på ældreområdet.
Men den køber Mikkel Warming ikke.
- Alle siger, de ikke vil være med til at spare. Men sandheden er, at kommunerne er underlagt regeringens stramme krav om, at budgetterne ikke må stige. Flertallet accepterer de stramme rammer, men de burde varetage københavnernes behov og ikke finansministerens, siger Mikkel Warming.