12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mod EU-forfatning

Mod EU-forfatning

Onsdag, 02. februar, 2005, 00:00:00

Minoritetspartiet stiller op på mærkesager som EU-modstand, borgerløn og tropper hjem fra Irak.

Minoritetspartiet stiller for første gang op til folketingsvalg. Det sker på et grundlag der siger nej til EU-forfatningen, kræver de danske tropper hjem fra Irak, afskaffelse af 24-års-reglen og går imod nedskæringer på velfærd. Til gengæld går partiet ind for indførelse af borgerløn, fri hash og omfordeling af rigdommene til fordel for de dårligst stillede.
Minoritetspartiet bygger på politisk humanisme, oplyser folketingskandidat Christoffer Gert Bech.
- Politisk humanisme er en politik, der handler om den enkeltes frihed. Om at skabe et samfund for den enkelte, og hvor den enkeltes individuelle behov ikke skal underkastes flertallets, siger han til Arbejderen.
Partiet opstiller en lang række kandidater blandt andet Niels I. Meyer, Poul Gerhard Kriatiansen og Jesper Morville.
Med i Minoritetspartiet er blandt andet en del af folkene bag tidsskriftet Faklen, samt medlemmer af Retsforbundet, Solidarisk Alternativ og andre mindre partier eller grupper der tilhører, hvad Christoffer Gert Bech betegner som, den utraditionelle venstrefløj.
Partiet er til gengæld erklæret ikke-socialistisk og afviser eksistensen af arbejderklassen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland