Besparelserne på ulandsbistanden skal ind i valgkampen, mener Mellemfolkeligt Samvirke. I år er der 4,44 milliarder færre penge til ulande.

Ulande får færre milliarder
@t:Valgkamp
Besparelserne på ulandsbistanden skal ind i valgkampen, mener Mellemfolkeligt Samvirke. I år er der 4,44 milliarder færre penge til ulande.
Danmark er ikke hvad vi har været ude i verden: Dansk bistandspolitik til verdens fattige lande er blevet skåret og underlagt en række nye principper, påpeger Mellemfolkeligt Samvirke i nyt faktamateriale, som skal indgå i debatten op til folketingsvalget.
- Der er sket væsentlige ændringer af dansk udviklingshjælp de seneste år: Ulandsbistanden udgør ikke længere én procent af Danmarks Bruttonationalindkomst (BNI). Den bistand, der er tilbage, skal i stigende grad finansiere regeringens prioriteringer, som terrorbekæmpelse og hjælp til flygtninge i nærområder - aktiviteter som tidligere blev finansieret gennem den nu nedlagte MIFRESTA-ramme, konstaterer formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, Søren Hougaard, overfor Arbejderen.
I 2003 aflivede VK-regeringen den såkaldte Miljø, Freds- og Stabilitets pulje (MIFRESTA), som var oprettet under den forrige regering. Formålet var at give penge udover u-landsbistanden til globale miljøformål og fredsskabende foranstaltninger. Det var planen, at MIFRESTA i 2005 skulle have udgjort 0,5 procent af BNI.
- Halvdelen af MIFRESTA-rammen var øremærket til freds- og stabilitetsskabende aktiviteter, så de ikke skulle finansieres af den fattigdomsorienterede bistand, fortæller Søren Hougaard.
Når regeringen i dag bruger penge på miljø, freds- og stabilitetsprojekter - som ofte ikke kommer de fattige direkte til gode - tages pengene altså direkte fra den bistand, der tidligere var øremærket til de fattigste, konstaterer Mellemfolkeligt Samvirke.
Organisationen har gennemgået de konkrete tal i regeringens bistandspolitik. I år er der er cirka én tredjedel - eller 4,44 milliarder kroner - mindre at gøre godt med i verdens fattige lande, set i forhold hvad den tidligere regering havde planlagt at afsætte til ulandsbistand.
Den danske ulandsbistand er på vej til at blive et væsentligt emne i valgkampen. Det er måske resultatet af, at regeringen har skiftet den hidtidige konsensus-politik i dansk bistandspolitik ud med enerådige beslutninger baseret på et snævert flertal med Dansk Folkeparti, mener Søren Hougaard.
Også Enhedslistens folketingskandidat, Frank Aaen, har haft lommeregneren fremme og regnet på oppositionens planlagte bistand, set i forhold regeringens realiserede ulandsbistand og budgetter fra 2002 til 2009. Han når frem til, at med den borgerlige regering ved magten er der over en periode på syv år 47 milliarder færre kroner til verdens fattige.
Fra 2002 til 2009 er der 30 milliarder mindre på bistandsbudgettet, set i forhold til hvad den tidligere regering ville have brugt i de fattige lande. Hertil kommer nedlæggelsen af MIFRESTA-rammen, som oppositionen i perioden 2002 til 2009 havde planlagt at bruge 13 milliarder kroner på. Endelig har regeringen flyttet flygtninge-udgifter for fire milliarder kroner, som hidtil er blevet dækket af andre konti på finansloven, over på ulandskontoen - altså reelt endnu en reduktion af den egentlige bistand.
Det lykkedes i går ikke Arbejderen at få en udtalelse fra bistandsminister Bertel Haarder.