Der var rig mulighed for at spise både pandekager og fastelavnsboller med statsministeren - men debatten udeblev.

Arbejderen fulgte en dag i sidste uge med statsministerens valgkampsbus - den kører i et hæsblæsende tempo, hvor der kun er tid til enetaler, en kop kaffe med fastelavnsbolle, pandekager og et par hurtige spørgsmål.
Klokken 10.00: Den store luksuskampagnebus drejer ind på parkeringspladsen på plejehjemmet Munkebocenteret i Næstved.
Man er ikke i tvivl om, hvem der kører med bussen: Store portrætbilleder af Anders Fogh dækker to af sidevinduerne. 'Dialog med Anders Fogh', lyder valgbussens slogan. Men der er ikke tid til meget dialog, hvor den travle bus kommer frem.
I dagens anledning er der fint dækket op med kaffestel og fastelavnsboller til de ældre.
- Det plejer vi ikke at få. Normalt skal vi selv betale. Kun når der er gudstjeneste, eller en særlig mærkedag får vi kage, fortæller Henning Hansen på 63 år. Han har tidligere arbejdet på Nordisk Ventilator som smed. Men nu er han invalidepensionist, efter at en blodprop har lammet ham i den ene side.
Om det er fastelavnsboller eller statsministeren der trækker mest, må stå hen i det uvisse.

Asylansøgere skal finansiere velfærd
Imens der ivrigt gumles, bruger statsministeren den stramme flygtningepolitik til at love forbedringer til de ældre.
- En stemme på Venstre er en stemme på, at den stramme udlændingepolitik fastholdes. I sidste valgperiode har vi mere end halveret tilstrømningen af udlændinge, der kommer hertil via familiesammenføringer. Antallet af familiesammenføringer og asylansøgere er faldet fra 17.000 til mindre end 6000. På den måde har vi sparet fire milliarder kroner. De penge vi sparer, kan bruges til at forbedre det velfærdssystem vi har i Danmark, lyder budskabet fra statsministeren til de ældre.
Statsministeren kan iøvrigt oplyse de ældre om, at regeringen allerede har givet 500 millioner kroner til ældreplejen og indført frit valg af hjemmehjælp.
Og i den kommende valgperiode vil Venstre sikre yderligere 500 millioner kroner og indføre garanti for en plejehjemsplads indenfor to måneder - hvis man er blevet indstillet af sin kommune vel at mærke.
Men det eneste den tidligere smed synes at bide på, er fastelavnsbollen.
- Umiddelbart lyder det godt. Bare de kan holde det. Det er let nok at komme med løfter. Det kunne være interessant at mødes med statsministeren igen om et par år, og se hvordan det er gået. Det er ikke nok at afsætte penge - de skal ud og bruges. Det synes jeg ikke vi har mærket meget til, siger Henning Hansen til Arbejderen.
Da talen er færdig, er der gået næsten halvdelen af den halve time, der er sat af til besøget. Statsministeren sætter sig og skænker høftligt kaffe til sin borddame. Den medfølgende presse fra de store dagblade ser straks chancen for et godt billede af den omsorgsfulde statsminister.
Så snart fotograferne er færdige med at knipse løs, begiver Fogh sig ud blandt de ældre. Nogle er valgt ud på forhånd. Men indimellem lykkedes det en af de ældre at komme igennem med et kritisk spørgsmål.
Især den spinkle ældre dame der beretter, mens TV2's kamera snurrer.
- Jeg har gået her på ældrecenteret, siden det blev åbnet. Jeg er ked af, at der er blevet skåret så meget ned på personlaet. Der er ikke så mange i dag som i starten, det kan jeg tydeligt mærke.
I takt med hendes fortælling får Fogh mere og mere sved på panden. Han kommenterer ikke hendes fortælling, men spørger i stedet til hendes sygdom. 'Har du fået det bedre?', lyder det bekymret.
- Det er godt, det går fremad. Nå, de andre hiver også i mig, de vil også gerne have svar...
Men der er ikke flere, der får 'svar'. Kort efter er tiden gået, og statsoverhovedet må haste videre - han skal i dialog med flere vælgere.

VU'ere som heppekor
Bagerst i bussen er indrettet en lukket afdeling. Her giver statsministeren eksklusive interviews til udvalgte journalister.
Foran bussen kører VU'erne i deres egen minibus. Her er ikke adgang for pressen. Bagved kører politiet og en Venstre-teknikerbil der sørger for, at de gode historier hurtigt kommer ud.
Klokken 11.00 holder bussen på ind en rasteplads lidt uden for Vordingborg. Her holder vi i tyve minutter. Statsminiterens iver efter at komme ud af plehjemsdøren og ind i dialog-bussen har resulteret i en længere pause på landevejen, ellers ankommer vi nemlig for tidligt til næste besøg på Uddannelsescenteret.
Klokken 11.30 (præcis) ankommer vi dertil. Inde fra bussen kan vi høre VU'ernes råb: 'Anders, Anders, Anders'. Da Fogh træder ud af bussen når ekstasen blandt hans unge tilbedere nye højder: Der tages stilling i en slags æresport - en allé med tyve VU'ere i blå jakker med flag, balloner og oppustelige plasticrør som hamres mod hinanden, mens der taktfast råbes på 'Anders!'.
Indenfor i sportscenterets hal er der pyntet op med V-balloner, V-flag og fire store aflange Fogh portrætter. Hele scenariet minder mest af alt om en håndboldkamp. Men der er kun én der går på banen - statsministeren. Modstanderne er ikke inviteret.
Ministeren og hans spindoktorer har valgt at lægge ud med et skudsikkert emne: Befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz.
- Dagen i dag er Auschwitz-dag. I dag er det 60 år siden, at de nazistiske udryddelseslejre blev befriet. Vi har en forpligtelse til altid at gribe ind, når skruppelløse diktatorer begår folkedrab, forsøger Anders Fogh sig.
Men da statsministeren begynder at bevæge sig ud i at bruge Auschwitz-dagen som argument for Irak-krigen og kommende opgør med diktatorer over hele verden, går det galt.
- Hvorfor gik du i krig uden et klart mandat fra FN's sikkerhedsråd, vil en ung pige vide.
- Hvorfor griber man ikke ind i Sudan, når man kunne gribe ind i Irak, spørger en anden.
Men ellers handler debatten mest om de studerendes hverdag.
- Er du klar til at hæve SU'en, lyder et spørgsmål.
- Der er mange politikere, der gerne vil købe vælgere med gyldne løfter. Det vil jeg ikke. Derfor vil jeg ikke love højere SU, svarer statsministeren.
Da tiden er udløbet, danner VU'erne straks en tæt bodyguard-lignende ring omkring statsministeren, så han kommer sikkert ud til bussen. VU'erne følger med statsministeren helt ud til bussen. De vinker som om bussen skal på en jordomrejse.
'Vi vil ha' Anders Fogh - Ham ka' man stole på...', synger VU'erne i deres afskedssang.

Pandekager og nationalsang
Til tonerne af VU sættes kursen mod Maribo. Arbejderens tur med Fogh-bussen ender i en yderst velfungerende skovbørnehave.
Den lange tur ned igennem Lolland-Falster foregår behændigt udenom de store sorte arbejdsløsheds-huller, som statsministeren ikke har nogle planer om at komme i dialog med.
Arbejdsløsheden er omkring de 15 procent i området. Derfor suser dialog-bussen forbi Holeby Diesel, der lukker i midten af 2005 og efterlader endnu 350 lokale arbejdsløse. Da Meincke i Nakskov og Bandholm Maskinfabrik lukkede, kunne 55 arbejdere stille op i arbejdsløshedskøen. Lukningen af metalvirksomheden Poul Ree sidste år betød endnu 100 i arbejdsløshedsstatistikken.
Klokken 14.00: I børnehaven modtages statsministeren - ikke af et heppekor af VU'ere - men af 25 børn og tre flagstænger med danske flag. Et par stykker af børnene piller næse, og virker i det hele taget uimponerede af det fine besøg.
Det er da heller ikke skovbørnehaven, der har bedt statsministeren komme. Det er den lokale Venstre-kandidat, der har inviteret sin partiformand.
Lederen af børnehaven går alligevel op i besøget, som ser ud til at være planlagt til mindste detalje.
- Nu sætter I jer ned, og så synger I den vi plejer at synge, når der er fodboldlandskamp.
Børnene sætter sig ned i en rundkreds på træstubbene ved bålpladsen.
Og så bryder alle de fire-femårige børn ellers ud i sang: 'Der er et yndigt land. Det står med brede bøge...'
De kan to vers udenad.
- Perfekt! Hvor var det flot at høre. Og I kunne huske den... Hvor er I dygtige, udbryder Anders Fogh, der har svært ved at skjule sin glæde.
Og så får han ellers serveret pandekager af en lille pige, der nejer pænt.
Men selv i den afsides skovbørnehave et par kilometer uden for Maribo, er statsministeren ikke i sikkerhed mod at blive konfronteret med arbejdsløsheden.
- Jeg vil skyde på, at cirka én tredjedel af børnene kommer fra hjem hvor enten mor, far eller dem begge er arbejdsløse. Vi er hådt ramt hernede, fortæller pædagog Anneliste Bedegaard, mens hun vender pandekager til statsministeren.
Inden statsministeren igen skal på farten, skal han lige nå at hilse på godsejeren der lægge jord til børnehaven.
- Jaeh, jeg er jo vært. Det er mig der stiller jord til rådighed, lyder det fra godsejer Frederik Lüttichau.
Og så går turen ellers videre mod Jylland.