Socialdemokraterne vil kun skære i de socialde ydelser, der hvor det kan få flere i arbejde, siger Pia Gjellerup. Privatiseringer er også o.k., men kommunerne skal kunne konkurrere på lige vilkår med private.

Arbejderen har snakket med repræsentanter fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, om hvad det er for en politik, de mener, der skal til for at få væltet Fogh af pinden.
Vi lægger ud i dag med Pia Gjellerup fra Socialdemokraterne.

Beskæftigelsen er det vigtigste
Socialdemokraterne vil kun skære i de socialde ydelser, der hvor det kan få flere i arbejde, siger Pia Gjellerup. Privatiseringer er også o.k., men kommunerne skal kunne konkurrere på lige vilkår med private.
Beskæftigelsen er det vigtigste emne i valgkampen, fordi det er grundlaget for et stærkt velfærdssamfund - det andet vigtige emne i valgkampen.
Det mener Pia Gjellerup, der var finansminister i SR-regeringens sidste år, og nu er partiets finanspolitiske ordfører.
- Vi har lagt op til en jobplan, som skal sætte gang i beskæftigelsen. På kort sigt ved at fremrykke offentlige investeringer, og på langt sigte ved at satse nu på uddannelse og forskning. Også indvandrere og den ældre arbejdskraft skal i langt højere grad have fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Pia Gjellerup.
Hun kritiserer regeringens plan for 60.000 flere i arbejde for at bygge på hidtil uindfriede forventninger om, at skattelettelser vil føre til flere i arbejde.
- Skattelettelserne er den længste omvej man overhovedet kan gå i forhold til at skabe arbejdspladser. Hvis vi ser bort fra de støttede job, så har regeringen på den måde brugt ti milliarder kroner på at skaffe 7000 flere i arbejde. Det er helt utroligt lidt effektivt - nogle af de dyreste arbejdspladser man overhovedet kan skaffe.
Spørgsmålet er så vigtigt, fordi det er den øgede beskæftigelse, som skal sikre det økonomiske grundlag for fremtidens velfærd, understreger Pia Gjellerup.
Der kommer også øgede skatteindtægter fra flere danskere i arbejde. Men Socialdemokraterne vil også sikre statskassen flere penge ved øget skattekontrol af landets virksomheder. Ikke mindst de store multinationale selskaber. Sådan at de betaler den skat de skal ifølge reglerne, forklarer Pia Gjellerup, der havde sin længste ministerperiode i Nyrup-regeringen som erhvervsminister.
- Vi vil også indføre et fradragsloft på ratepensioner, sådan at der skal betales skat af årlige indbetalinger ud over 100.000 kroner. Det tal lyder for de fleste himmelhøjt, men der er altså nogen, der har så store indtægter at de kan indbetale langt mere. Forsigtigt sat kan en beskatning af så store indbetalinger give statskassen en indtægt på tre milliarder kroner om året, oplyser Pia Gjellerup.

Flere i arbejde - eller hvad...
De øgede indtægter skal bruges til at forbedre velfærden.
- Så kan vi prioritere mere værdighed, fleksibilitet og tid i ældreomsorgen, og sikre en ordentlig børnepasning, uden at forældrene bliver flået i daginstitutionsbetaling. Vi vil sætte et loft på 1000 kroner, så de har både tid og økonomi til børnene. Folkeskolen skal også forbedres, både undervisning og selve bygningerne...
Før Pia Gjellerup når at opremse hele Socialdemokraternes valgprogram, griber Arbejderen fat i beskæftigelses-sporet igen:
Hvad beskæftigelsespolitikken angår, har I jo også været med til, sammen med regeringspartierne, at lave en arbejdsmarkedsreform, 'Flere i arbejde' i starten af Foghs regeringsperiode. Den rummer indgreb overfor arbejdsløse og bistandsmodtagere, blandt andet nedsættelse af dagpenge for unge. Men beskæftigelsen er, som I selv påpeger, ikke steget. Når I kritiserer regeringen for ikke at have ført en ordentlig beskæftigelsespolitik er det så ikke en kritik af jeres egen politik?
Det mener Pia Gjellerup ikke. Det er i det hele taget forkert at tage 'flere i arbejde'-reformen for pålydende, pointerer hun.
- 'Flere i arbejde' er ikke en plan for at få flere i arbejde. Det er jo regeringen, der har givet reformen den lidt mærkelige titel. Det er et spørgsmål om hvordan vi indretter os i forhold til dem der ikke har arbejde. Og her er der et problem, vi helt klart har peget på, at vi vil have ændret: Det er den meget markante måde man håndhæver kontanthjælpsloftet på.
Det går ikke, at kontanthjælpsmodtagere risikerer at måtte gå fra hus og hjem, fordi deres kontanthjælp og boligsikringen tilsammen, ifølge reformens regler, ikke kan overskride et bestemt beløb, tilføjer Pia Gjellerup.
- Her mener vi, at der må kunne laves et 'hul i kontanthjælpsloftet', så de kontanthjælpsmodtagere der vitterligt ikke kan finde et andet og billigere sted at bo, kan få lov til at blive boende.
Så efter valget vil Socialdemokraterne kræve genforhandling af arbejdsmarkedsreformen med dens stramninger overfor arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere og de nedsatte ydelser?
- Vi har markeret her før valget, at vi vil ændre kontanthjælpsloftet på en sådan måde, at det ikke kolliderer med boligudgiften, hvis man ikke kan skaffe de pågældende en billigere bolig, lyder Pia Gjellerups svar. Flere løfter om ændringer vil hun ikke ud med.

Kommuner skal kunne konkurrere
I forbindelse med kommunalreformen har Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft advaret mod, at der ligger yderligere privatiseringer og udliciteringer gemt i regeringens udspil. Men Socialdemokraterne er ikke imod privatisering og udlicitering af offentlige service-ydelser - kommunerne skal bare have lov til at konkurrere på lige vilkår, slår Pia Gjellerup fast.
- Det er fint, at der kan være nogle private udbydere, der leverer en ordentlig ydelse, og også tager ansvaret for de ydelser, de leverer. Men vi mener ikke, at der er en fair konkurrence mellem offentlige og private serviceydelser. Vi mener, at det for eksempel skal være sådan med hjemmehjælpen, at man også skal kunne have lov til at vælge nabokommunens hjemmehjælp. Hvis man nu er utilfreds med den hjemmehjælp, man får i sin egen kommune, er det da noget mærkeligt noget, at man partout skal vælge noget privat. Hvorfor skal man ikke kunne have adgang til at vælge en anden god, kommunal hjemmehjælp? Men det er der forbud mod, fordi regeringen reelt ikke mener, at der skal være frit valg for borgeren, det er bare erhvervspolitik.
- Det gælder også på sundhedsområdet. Vi har masser af aftaler hvor private løser nogle af opgaverne på sundhedsområdet. Men det der er galt, er at nogle med penge i hånden kan købe sig til en ret foran alle andre.
Men Socialdemokraterne er da ellers ikke imod, at man kan købe sig til en sådan ekstra ret - partiet har da gjort sig til fortaler for kommunale tilkøbsydelser?
- Jeg ser ikke noget som helst problem i, at man for eksempel kan købe sig til noget ekstra hjemmehjælp. Men det skal være sådan, at når de private kan tilbyde ekstra ydelser mod betaling, så skal det selvfølgeligt også være tilladt for kommunerne.

Flygtninge og konventioner
Socialdemokraterne bakker fuldt ud op om den linie i indvandrer- og flygtningepolitikken, som partiet har lagt sammen med regeringspartierne. Det er ikke rigtigt, at der er usikkerhed om en eventuel kommende SR-regerings politik på det område, forsikrer Pia Gjellerup.
- Det vi har sagt er, at det skal afklares om de danske regler overholder de internationale konventioner. Og hvis det viser sig ikke at være tilfældet, så må vi naturligvis ændre reglerne. Her er det regeringen, der er noget ulden i udmeldingerne, synes jeg.
Det kan man vel ikke sige - Anders Fogh Rasmussen har klart meldt ud, at ifølge regeringen er det befolkningen, ikke eksperter, der skal afgøre landets flygtninge- og indvandrerpolitik?
- Jamen, her snakker vi om jura, ikke politik. Danmark skal selvfølgelig overholde de konventioner, vi har forpligtet os til.
Lave ydelser - kun hvis det virker
På et enkelt, konkret punkt vil Socialdemokraterne dog ændre i lovgivningen omkring flygtninge og indvandrere.
- Vi vil have afskaffet starthjælpen. Vi kikser det første skridt i integrationen ved at have en sådan utrolig lav ydelse. Jeg forstår godt tankegangen bag, at hvis man giver dem, der for kort tid siden er kommet til landet, en så lav ydelse, så er de tilskyndet til at finde sig et arbejde. Men det er ikke en tankegang der dur, fordi vores arbejdsmarked er så lukket i forhold til denne gruppe, der ikke har så store danske ressourcer.
Tankegangen gennemsyrer jo også andre områder, for eksempel den lave kontanthjælp til unge?
- Ja, men her virker det jo. Og vi vil skam gerne bruge økonomiske incitamenter, hvis det virker. Der kommer mange flere unge ind på arbejdsmarkedet eller på uddannelserne. Men det gælder så om, at der er gode tilbud på arbejdsmarkedet og på uddannelserne. Men her har regeringen jo i de seneste år skåret og begrænset. Senest med afskaffelse af skolepraktikpladser.
Men I har jo selv, da I sad i regering, skåret i skolepraktikken?
- Jo, men her gør regeringen det, at de afskærer de unge fra at gøre deres uddannelse færdig. De står med en halv uddannelse, de ikke kan bruge til noget. Det går jo slet ikke. Vi er nødt til at stille op med den færdige uddannelse til dem, ikke kun den halve, siger Pia Gjellerup.
Derimod er der ikke noget forkert i nye, korte uddannelsestilbud. De kan passe meget godt ind i forhold til en udvikling, hvor uddannelse er noget, man får hele livet, mener Pia Gjellerup.
- Men hvis man skal have en uddannelse, man kan bruge, skal den have et vist fundament. Den må ikke kun fungere som midlertidig opbevaring for den unge, der bagefter stadig vil stå på det nederste trin på stigen. Derfor er den uddannelsesgaranti, Fogh stiller op med, heller ikke noget værd, hvis der ikke er tale om reelle uddannelser. Og foreløbig har vi kun set nedskæringer og forringelser fra regeringens side, på det her område.

Irak - formelt og reelt
Lad os tale lidt om udenrigspolitik. Her viser de seneste meningsmålinger, at næsten to tredjedele af den danske befolkning vil have trukket de danske soldater hjem?
- Vi stemte imod at Danmark skulle gå i krig. Vi er ganske vist blevet en rædsom diktator kvit, men irakerne har fået en tilværelse, der bestemt er helt utilfredsstillende. Det har Danmark et medansvar for. I første omgang som krigsførende nation, mod vores stemmer, og efterfølgende i noget, vi mente skulle være genopbygning, men som af mange irakere desværre opleves som en besættelse.
- Vi sagde allerede i det tidlige efterår, at der var ved at være en situation, hvor de danske troppers fortsatte tilstedeværelse var ved at være mindre forsvarlig. Vi håber, at vi efter det irakiske valg, i løbet af det næste halve år, kan få ændret den danske tilstedeværelse til hovedsagelig at være civil.
Men hvis den nye irakiske regering beder Danmark om at blive med sine militære styrker, hvad så? Rent formelt er der jo ikke tale om en besættelse?
Det skal selvfølgelig drøftes og forhandles med den irakiske regering. Vi må også se på den sammenhæng, det hele foregår i. Som du siger, så er der rent formelt allerede tale om en international styrke der er i irak med FN-mandat, og efter den irakiske regerings ønske. Men det rent formelle har efterhånden intet med virkeligheden at gøre.

EU kontra USA
Ifølge SF's Anne-Grethe Holmsgaard kunne de amerikanske styrker i Irak passende erstattes med EU-styrker?
- Det lyder for mig som noget der kræver mange, mange forudsætninger opfyldt. Det kan EU muligvis i fremtiden være i stand til, men ikke nu. Men den form for internationalt samarbejde er utroligt spændende, fordi det kan give et andet ansigt på de internationale indsatser, fordi det så ikke bliver en enkelt nation, der kommer til at præge indsatsen. Men det hører fremtiden til, det ligger jo ikke i den måde EU arbejder på i dag.
Men forslaget til EU-forfatning lægger vel op til, at der skal være et EU-militær til at forsvare EU's interesser rundt omkring i verden. Når der står at EU-landene forpligtes til at 'forbedre deres militære kapacitet', er det vel ikke for at forsvare EU's grænser?
- Nej. Det danske forsvar er jo efterhånden også indrettet til at opfylde internationale forpligtelser. Og det er jo nogle af de samme tanker, der efterhånden, efter mange svinkeærinder i EU, også præger den europæiske opfattelse af det europæiske militærs opgaver.
Bliver EU ikke bare et spejlbillede af USA, et EU der forfølger egne interesser?
- Den fare ligger der selvfølgelig altid. Men det er jo et helt andet demokratisk forum, end hvis ét land skal træffe beslutningerne. Og forhåbentlig vil EU være mere ærlig i sin ageren. Det ville jo ikke have været urimeligt, hvis USA havde sagt, at den diktator, Saddam Hussein var, var med til at destabilisere en region, som betyder meget for USA - og for EU. Det vil være godt, hvis EU kunne melde ærligt ud, selvom sandheden måske ville være ilde hørt.
A props sandhed: Hvordan kan det være, at regeringen fører stærkt i meningsmålingerne, når det er en regering, der for første gang i halvandet århundrede har sendt Danmark i krig mod befolkningens ønske, og ifølge jer har foretaget nedskæringer mod mange af dem, der har mindst i dette her land.
- Ja, det ved jeg ikke, om jeg er den rette til at agere ekspert på. Men jeg synes der er en tilbøjelighed til en voldsom forfladigelse af den politiske debat. Det kommer til at synes som om alle vil det samme. Og det synes jeg medierne er med til. Det bliver ugebladspolitik i stedet for daglig hverdagspolitik. Vi har en regering der sætter en ære i at lyde som en socialdemokratisk regering. Men de siger et og gør noget andet. Det prøver vi at påpege. Men folk tror åbenbart, mere på det regeringen siger, end de er skræmte over det den gør.
- Men den store midtergruppe af vælgere har haft fordel af skattelettelserne. Der er vel ikke noget at sige til at de synes at det går meget godt?
Jo, det går meget godt i Danmark. Men regeringen gambler med fremtiden. Vi går glip af at ruste Danmark til fremtiden, og det kommer til at skade hele sammenhængskraften.
Men åbenbart synes vælgerne foreløbig, at det er Fogh og ikke Socialdemokraterne, der har holdt valgløfterne?
- Ja, nu må vi se hvad fremtiden bringer. Jeg er forbløffet over, at de synes han har holdt sine valgløfter. Langt de fleste har jo intet fået ud af løfterne. Men jeg er også forbløffet over, at de valgløfter er det eneste, der skal præge dansk politik: Fem-seks meget konkrete ting, som kun fortæller en lille bitte del af historien om det samfund, man gerne vil have. Den resterende del er så den, man kan læse om i statsministerens bog om minimalstaten - som han vel at mærke ikke har taget afstand fra.