Dyrere børnepasning har mere end spist familien Christensens skattelettelser op - Fogh kunne ligeså godt have sendt et girokort.

- Skattestoppet har givet tryghed for de laveste indkomster.
Det har Anders Fogh Rasmussen erklæret på valgmøde efter valgmøde.
Skattestop og skattelettelser har været et af valgkampens hovedtemaer. Børnefamilier og prisen for børnepasning et andet.
Løfterne til vælgerne er utallige. Flere penge til børnefamilierne og loft over prisen for børnepasning.
Fogh lover at fastholde skattestoppet, og medierne følger trop med skildringer af, hvor meget danskerne har tjent på 'skatterabatten', og hvor meget de vil få ud af politikernes nye valgløfter.
Men der er nogen i Danmark, som ikke kan genkende sig selv i mediernes beskrivelser af 'familien Danmark'.
En af dem, Ole Christensen, blev så arrig, at han satte sig ned og skrev et brev, som han sendte til samtlige 179 medlemmer af Folketinget.
'Hvad med lavtlønsgrupper som os? Hun rengøringsassistent (175.000). han buschauffør (195.000) og fire børn 6, 4, 2 1/2 og 1/2 år gamle (udgift 5.100 kroner om måneden efter skat), egenbolig på landet og to uundværlige biler til børneaflevering.'
Brevet røg også ind på mailen på landets dagblade med et utvetydigt hip til redaktionen: 'Hvorfor tager I ikke udfordringen op og konfronterer politikerne med lavtlønsgruppen, som bare bliver fattigere og de rige rigere.'
Arbejderen tog handsken op og besluttede at besøge denne 'far til fire' og høre, hvad han havde på hjertet.

Plads til børnene
Ole Christensen har fri denne formiddag og tager imod os i sit hjem, en gammel husmandsbolig, som han og svigerfar har totalrenoveret, i landsbyen Nr. Vissing i Østjylland.
Hjemmet bærer præg af, at her bor fire små børn, og dem skal der være plads til. En kravlegård i hjørnet og to høje stole i køkkenet er noget af det første man bemærker, når man træder indenfor - og en dejlig varme fra husets brændeovne. Det sparer på olien.
Ole byder på kaffe og fortæller, at konen Pia, som stadig har barselsorlov, er på familiebesøg med den mindste, mens de tre 'store' er i dagpleje og børnehave.
- Det vigtigste for os er børnene. De skal ikke mangle noget, siger han.
Familien Christensen er en af de mange tusinde familier i Danmark, som må klare sig for under gennemsnittet i indkomst. En af nutidens ganske almindelige arbejderfamilier, en gruppe oftest omtalt som 'kassedamen', når politikerne fortæller, hvor meget de lavtlønnede får ud af diverse økonomiske indgreb.
Og hvor meget fik familien Christensen så ud af Foghs berømte skattelettelse?
- Ingenting, lyder svaret prompte.
- I juni 2004 fik vi 112 kroner hver i skattelettelser, men udgiften til dagpleje og børnehaven steg med cirka 120 kroner per barn. Altså kunne de ligeså godt have sendt os et girokort!
Lad de rige betale
Ole Christensen er træt af at høre på politikernes løfter, som altid betyder, at hans familie kommer til at sidde hårdere i det.
- Hvis de skulle gøre noget, skulle de lade de rige betale mere. Det er forkert, at regeringen sådan skalter og valter med folk og bestemmer, hvem der er værdige. Er vi mindre værdige, fordi vi ikke har mange penge? Jeg er træt af at høre om skattelettelser. Det er som om politikerne kører hen over os med en damptromle, siger Ole.
- Kassedamen, rengøringsassistenten, buschaufføren. Vi gør vores til at få det her samfund til at løbe rundt. De siger, de vil gøre samfundet mere dynamisk. Men jeg spørger tit mig selv, dem på fabrikkerne rundt omkring, de får jo ikke skattelettelser. Og det er dem og os, der skaber dynamikken, fortsætter han.
Med fire børn og to biler er der ikke meget tilbage at leve for, når månedens faste udgifter er betalt. 2800 kroner er der tilbage til mad, bleer og tøj til to voksne og fire børn.
To biler, det er ingen luksus, når man bor ude på landet, begge har arbejde og børnene skal køres i dagpleje og børnehave, fastslår Ole Christensen. Den ene er en gammel spand, som han selv bruger til at køre på arbejde i.
Nogle gange møder Ole klokke fire om natten, når han skal køre morgenbussen. Og så skal der jo være en bil, som Pia kan bruge til at aflevere børn i dagpleje og børnehave - også en brugt bil, men dog i bedre stand, for endnu engang, børnenes tarv og deres sikkerhed går forud for alt i familien.
Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at leve seks mennesker for 2800 kroner om måneden. Ja, Ole og Pia har først og fremmest en formidabel evne til at få pengene til at strække. Og så er kodeordene planlægning, stram økonomi og ingen plads til at slå ud med armene. Så er det sagt.
- Vi køber ind i discountbutikker. Vi har en helt fast rute i Bilka, så vi ikke ved et uheld kommer over i tv-afdelingen og måske bliver fristet, fortæller Ole.
Tøjet er genbrugstøj, til hele familien. Noget købes ind i Kirkens Korshær, andet arves fra familien, der heldigvis er stor med flere større børn. Og så er der hønsene, som forsyner familien med æg og køkkenhaven, der udnyttes til det yderste.
Familien bruger 400-500 kroner om måneden på frugt af hensyn til børnenes sundhed, om sommeren dog kun 200. Til gengæld kan der spares penge på gulerødder, hvis de købes i 'Alt til dyr'. De er ligeså gode, som dem i Brugsen, bare større.
Og så sanker Ole træ hos naboen, der mistede en masse træer i stormen på en stejl skråning, hvor man ikke kan komme til med køretøjer.
Legetøj, spil og cykler bliver også købt i genbrugsen, og julegaver og fødselsdagsgaver på udsalg eller legetøjsmarkeder. Og så er der ikke noget med biografture til Pia og Ole.
Den årlige ferie for hele familien bliver der sparet op til. Men den ryger nok i år.
- Vores budget er så stramt, og det vælter let. Vores oliefyr er lige gået i stykker, så vi må nok undvære ferien i år, siger Ole.
På budgettet er afsat 'kasser' til frisør, gaver og grisen, der købes af slægtninge, der har en gård. Kasserne gør det nemmere at styre økonomien. Men selvom familien har en meget struktureret økonomi og planlægger i mindste detalje, er det ikke nemt at skaffe luft i økonomien. På et tidspunkt holdt et af børnene op med at gå med ble, men de penge der kunne spares fik hurtigt ben at gå på. Og det sker ofte, at når noget forsvinder ud af budgettet, bliver pengene hurtigt spist op af noget andet.
- I januar steg benzinen en krone, og i løbet af 2004 steg det rugbrød vi køber også en krone, fortæller Ole Christensen.
Næste gang der bliver lidt 'luft', skal der købes 'nye' spisestuestole, de gamle er helt slidt op. Og så ønsker Pia sig nye billeder af børnene.
Men den stramme økonomi udvikler også fantasi og kreativitet hos Ole og Pia. Ole er den stolte initiativtager til 'Nørre Vissing Net', et fælles trådløst netværk for landsbyens internetbrugere. Så nu kan Ole og hans naboer gå på nettet for 65 kroner om måneden i stedet for at betale 399 kroner for en ADSL.
Jobbet som buschauffør er forholdsvis nyt. Tidligere, da de kun havde to børn, arbejdede Ole på Nickelmann A/S i Skanderborg, en fabrik som blandt andet laver bilsæder. Det var femholdsskift, døgnet rundt, året rundt.
- Det gav en god løn. Men jeg vil gerne være noget for mine børn, mens de er små. Og det var alt for hårdt psykisk at arbejde på den måde.
Så blev Ole omskolet til buschauffør, fik arbejde i Connex og kører i dag amtsbusser til en meget lavere løn. Ole kunne godt tænke sig, at chauffører fik en slags 'ansvarsgodtgørelse' oven i lønnen. Det er trods alt et stort ansvar, at køre rundt med busser fulde af mennesker. Men den slags findes ikke.
Jobskiftet er et bevidst valg, som gør økonomien ekstra stram. Men Ole fortryder intet. Det er vigtigere, at kunne hænge sammen som familiefar.
På spørgsmålet om han mener familien er fattig, svarer Ole prompte:
- Nej, det vil jeg ikke sige. Vi har ikke mange penge, men vi er rige på oplevelser. Og når jeg ser på billederne af mine unger, som hænger der på væggen, så er jeg glad - ja, jeg er lykkelig, siger Ole.
Én ting kunne familiefaderen dog godt være foruden.
- Jeg har meget hovedbrud, og ligger nogle gange vågen om natten og spekulerer over hvordan vi skal klare den. Havde vi ikke været så kreative, havde vi ikke klaret den. Der skal ikke meget til at vælte læsset. Jeg tror ikke der kommer flere alternative måder at betale regningerne på, slutter Ole med et ønske om, at det for en gangs skyld snart bliver de 'små' i samfundet, der får efter fortjeneste.
For som han siger:
- Det er jo os, der får hjulene til at løbe rundt.

Hvordan Pia og Ole får det til at hænge sammen
* Kodeord: Planlægning, stram økonomi og ingen plads til at slå ud med armene.
* Stort indkøb en gang om måneden, der er 2800 kroner til mad, bleer, tøj og så videre.
* Kører efter tilbud som cornflakes, bleer, mælk.
* Bager selv, for eksempel franskbrød.
* Billig aftensmad: Rugbrød, øllebrød, biksemad, byggrød, æbleskiver. Laver mad til to dage.
* Køkkenhave. Om sommeren bliver der købt ekstra blomkål, broccoli og lignende til fryseren.
* Skrabet budget med faste beløb, som fordeles i kasser til frisør, gaver, olie, gris... men de gode forsætter vælter let. I år må ferien for eksempel sløjfes, fordi oliefyret gik i stykker.
* Genbrugstøj til alle (arver heldigvis meget fra familien).
* Genbrugslegetøj/spil/cykler og så videre.
* Julegaver og fødselsdagsgaver købes på udsalg eller legetøjsmarkeder.
* Ingen biografture, teaterture eller lignende.
* Der købes ingen cd'ere.
* Gratis udflugter som ture i dyrepark, ved vandet, gåture, arrangementer i Nr. Vissing.