Regeringens valgløfter til i alt 24 milliarder kroner over de næste fem år er en gigantisk sparekniv - set i forhold til de foregående fem år.

Hvis valget i dag sætter Anders Fogh Rasmussen i statsministerstolen de næste fire år, kan vi se frem til et gigantisk fald i velfærdsinvesteringerne - hvis Venstre holder sine valgløfter.
En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) afslører, at det Venstre har lovet at bruge ekstra på velfærden over de næste fem år, kun udgør en brøkdel af den stigning, som velfærdsudgifterne har haft i den forudgående femårsperiode.
Løfterne skjuler en stigningstakt, som ifølge Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet, kun kan føre til - 'betydelige kompenserende besparelser i forskellige sektorer.'
For eksempel har Fogh slået sig op på et valgløfte om 2,5 milliarder kroner ekstra til sundhedsvæsenet over de næste fem år. Men det er en stigning, der er over 14 gange mindre end den, vi så i femårsperioden 1998-2003. Tilsvarende er Foghs løfter om ekstra penge til pasning og pleje af børn og ældre på mindre end en fjerdedel af stigningen i den forudgående femårsperiode. (Se graf fra AE).
I alt har Venstre udstedt valgløfter for 24 milliarder kroner, ud af en samlet pulje på 30 milliarder kroner, som er afsat til væksten i offentlige udgifter over de næste fem år. 30 milliarder lyder af meget, men det svarer til en årlig stigning på kun 0,5 procent - en historisk lav stigningstakt. Og da regeringen tilmed har 'øremærket' de fleste af disse penge, har kommunerne reelt kun de resterende seks milliarder kroner over de næste fem år at gøre godt med.
- Man gør sig meget sårbar ved på forhånd at beslaglægge næsten hele den forudsatte stigning i det offentlige forbrug. Hvad med de uforudsete udgifter, som altid dukker op? Hvordan vil man sørge for, at merudgifter på ét området øjeblikkeligt kompenseres med besparelser på et andet, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Ugebrevet Mandag Morgen.
Men det største problem i regnestykket er ifølge økonomiprofessoren, at regeringen ikke engang har anvist, hvor pengene til selv denne historisk lave stigning skal komme fra. Det hedder blot i regeringens regnestykke, at det forudsætter at 60.000 flere kommer i arbejde i løbet af de fem år.
- Der er på ingen måde gjort rede for, hvordan det skal ske, understreger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.