13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mange indvandrerstemmer

Mange indvandrerstemmer

Torsdag, 10. februar, 2005, 00:00:00

I seks ud af 16 kredse i København er de Radikale det største parti.

Det Radikale Venstre var med en fremgang fra ni til 16 mandater, valgets store sejrherre.
Især i Københavns Kommune er partiet stormet frem. Så meget, at De Radikale i seks ud af 16 kredse er det største parti. Ifølge Politiken har partiet fået 3000 flere medlemmer siden 2000 og har forøget medlemsskaren med 50 procent.
Trods rollen som oppositionsparti uden den store parlamentariske indflydelse de sidste tre et halvt år, er det lykkedes for det radikale parti at appellere til en gruppe vælgere, der er imod regeringens indvandrerpolitik, som især bæres oppe af et fremmedfjendsk Dansk Folkeparti.
Mange har påpeget, at vælgergrundlaget er de bedst stillede og fremadstormende unge, som ser globaliseringen som en stor mulighed. Men meget tyder også på, at de har fået mange indvandrerstemmer.
De Radikale har pisket regeringen for skattestoppet, som gør det umuligt at lave større omlægninger af skatterne. Partiet ønsker i stedet at sænke skattetrykket til højst 42 procent, blandt andet ved at sænke topskattegrænsen til 500.000 kroner. En omlægning, der især vil komme de højtlønnede til gode.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland