De ansatte på Vestas i Nakskov er utilfredse med omlægning af arbejdstiderne. Nye arbejdstider betyder mindre i løn.

22.000 kroner om måneden. Det er i værste fald, hvad en ansat på Vestas i Nakskov kan risikere at miste i bruttoløn, hvis ledelsen trumfer nye arbejdstider igennem.
- Ledelsen ønsker at gå fra to-skift til tre-skift. For natholdet vil en overgang til tre-skift betyde, at de skal arbejde i fire dage á otte timers varighed. De resterende timer skal de hente hjem ved at møde ind hver anden søndag. På dag- og aftenhold fordeles arbejdet over flere ugedage. Du mister dine genetilllæg og den friuge, som man oparbejder med 12 timers vagterne forsvinder, . fortæller John Markvardsen, koordinerende tillidsrepræsentant på virksomheden, til Arbejderen.
Konsekvensen for de ansatte er til at tage og føle på - en markant lønnedgang, mens virksomheden vil få produceret det samme blot for mindre penge.
John Markvardsen erkender, at ledelsen kan udnytte overenskomsten til at ændre på arbejdstiderne, men samtidig håber han, at 'ledelsen vil være lydhør over for sine medarbejdere'.
De ændrede arbejdstider er varslet til at træde i kraft i uge 33 og skal i første omgang gælde i finish-afdelingen. Det synes de 200 ansatte i den afdeling er en rigtig dårlig idé, og de reagerede med at nedlægge arbejdet i weekenden.
- Alle arbejder igen her til morgen (mandag, red.). Nu afventer vi mødet i eftermiddag mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Vi ønsker at fortsætte 12-timers vagterne. Som svar på det har ledelsen udtalt, at det eneste vi kan få lov at bestemme er, om vi skal møde klokken 6 eller klokken 7, siger Markvardsen, der ikke selv skal deltage i mødet.
Ledelsen begrunder de ændrede arbejdstider med hensyn til de ansattes ve og vel. Vestas har registreret flere arbejdsbetingede lidelser og skader, som sættes i forbindelse med de lange vagter.
- Men vi har søgt arbejdet på de her vilkår, og 22.000 kroner er mange penge at skulle vinke farvel til, mener John Markvardsen.
Sagen på Vestas er blot endnu et eksempel på, hvordan arbejdsgiverne med overenskomsten i hånden dikterer ændringer for de ansatte - denne gang rammer det på lønkontoen.