Arriva får 45,6 millioner af staten, fordi deres indtjening er mindre end DSB skønnede den ville være. Betales af pulje til udbygning af kollektiv trafik i yderområder.

Arrivas aktionærer gnider sig i hænderne i disse dage. De har netop fået en ekstra julegave på 45,6 millioner kroner.
De mange millioner kommer fra den danske stat efter at der er indgået et tophemmeligt forlig mellem Trafikstyrelsen og Arriva. Aftalen blev godkendt af Folketingets Finansudvalg bag lukkede døre kort før jul.
Det er truslen om en retssag fra Arriva, der har fået politikerne i Finansudvalget til at blåstemple aftalen. Pengene tages blandt andet fra konti på Finansloven, der skulle være brugt på takstnedsættelser i den kollektive trafik, fra DSB S-tog og fra penge til styrkelse af den kollektive trafik i tyndt befolkede områder.
Herudover donerer staten 2,5 millioner kroner til Arriva til at sætte sine toge i stand for.
Arrivas erstatningskrav kommer fordi DSB - forud for regeringens udlicitering af de seks midt- og vestjyske strækninger, stillede et skøn om, hvor mange indtægter der kunne forventes på strækningerne. Skønnet blev af Trafikstyrelsen stillet til rådighed for de private tilbudsgivere.
På baggrund af DSB-notatet havde Arriva forventet 60 millioner i årlige indtægter fra rejser internt i amterne - men i virkeligheden skal notatet læses sådan, at der kun kan forventes indtægter på 54 millioner kroner, oplyser Trafikstyrelsen.
Dén oplysning har fået Arriva til at fare i flint og kræve kompensation for forskellen mellem de to beløb: Seks millioner kroner hvert år i hele den syvårige kontraktperiode med Trafikministeriet plus renter.
Skal man tro Kammeradvokaten, er der en 'ikke ubetydelig risiko' for, at Arriva helt eller delvist vil vinde en eventuel retssag. Derfor er der nu, i al hemmelighed, indgået forlig. Hemmelighedskræmmeriet blev ophævet den 15. januar - præcis én måned efter Finansudvalget besluttede at føje Arriva.
- Her har vi et privat selskab, der først forringer servicen så passagererne flygter. Og derefter får belønning for det. Arriva har fra starten konstrueret deres køreplaner efter princippet om lavest mulige omkostninger. Det har betydet, at der ikke er de nødvendige tog i myldretiden, udtaler Bjarne Nielsen, der er tidligere køreplanlægger hos DSB og står bag den Arriva-kritiske hjemmeside www.thybanen.dk.
- Først udarbejder Arriva et tilbud. Når de så efter to år pludselig finder ud af, at det ikke giver nok i overskud, kræver de flere penge. Jeg kan ikke forstå at indtjeningsmulighederne kommer bag på Arriva. Det koster altså penge at køre som DSB gjorde det, fortsætter Bjarne Nielsen.
Han forventer, at Arriva nu, med det klækkelige ekstra million-tilskud, får råd til at forbedre servicen for de hårdt prøvede passagerer på de midt- og vestjyske strækninger.
Trafikministeren lod i går via sin pressechef Arbejderen vide, at han ikke ønskede at kommentere forliget med Arriva.