13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Varemærke - en udvandet sag

Varemærke - en udvandet sag

Onsdag, 16. februar, 2005, 00:00:00

Selvom der står ´Tulip´ på pakken med bacon, er det absolut ingen garanti for at det er dansk bacon - det skal der strammes op på, mener Lisbeth Andersen.

Danske varemærker som Tulip og Steff-Houlberg er ikke længere garanti for dansk kvalitet. Bacon, pølser, pålæg og andre forædlingsvarer kan sagtens være produceret i udlandet, forklarer Lisbeth Andersen, tillidsrepræsentant på det lukningstruede Tulip i Ringsted.
- Det kan du kun se ved at kigge på et lille bitte stempel bag på pakken. Står der 'DK', er det produceret i Danmark. Står der for eksempel 'D', er det produceret i Tyskland, og 'PL' betyder at det er produceret i Polen.
- Ikke engang 'DK'-mærket kan man være sikker på. Der står også et nummer efter landekoden. Er det for eksempel 25, er det produceret her i Ringsted. Men er det et DK 800-nummer, betyder det, at fabrikken må importere kød fra udlandet og bruge det i produktionen.
Lisbeth Andersen mener, ligesom hendes forbund NNF, at der skal strammes op må lovgivningen.
- Varerne skal mærkes, så man tydeligt kan se om det er produceret i Danmark, af danske råvarer. Det må være rimeligt, at forbrugerne har de oplysninger, så de kan se hvad de køber. Jeg har hørt fra en Venstre-politiker, at de må vi ikke i Danmark på grund af EU. Men jeg ved ikke om det passer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland