13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jyder sender stafet for fred

Jyder sender stafet for fred

Torsdag, 17. februar, 2005, 00:00:00

Tre jyske byer er med i fredsstafet 2005. De ender i Silkeborg og Århus den 19. marts hvor der er demonstrationer.

Holstebro, Horsens og Randers sender den 19. marts en fredsstafet til henholdsvis Silkeborg og Århus, hvor der er demonstrationer imod besættelsen af Irak.
Fredsstafetten består af et banner malet af kunstneren Thomas Kruse. Lokale fredsfolk sætter deres 'håndaftryk' på banneret tidligere på måneden inden de sender det til Århus eller Silkeborg.
Fredsstafetten fra Holstebro går til Silkeborg. Fra Horsens og Randers går turen til Århus. Her står Århus mod Krig og Terror for et arrangement i anledningen af to-års-dagen for Irak-krigens start.
- For to år siden, 20 marts 2003, angreb USA Irak med store tab og ødelæggelser til følge. Det skete i modstrid med FN-pagten og med begrundelser, der nu erkendes som værende helt uden hold i virkeligheden. På trods af stor splittelse i Folketinget, fulgte regeringen trop og sendte 500 soldater til støtte for de 140.000 amerikanske, siger Carsten Andersen, talsmand for Århus mod Krig og Terror.
Arrangementet i Århus er en del af den internationale protest imod krigen og besættelsen af Irak. Både den amerikanske fredsbevægelse, europæiske fredsorganisationer og Europas Sociale Forum opfordrer til at markere to-års-dagen med demonstrationer og protester.
Arrangementet i Århus er ikke helt på plads, men der arbejdes med musik imod krigen og en række talere fra både partier og kulturlivet, der vender sig imod besættelsen.
I Silkeborg arbejder fredsfolk på en demonstration, der går fra Skoletorvet og til Torvet i midtbyen. Det starter klokken 13 med talere og musik.
Har man lyst til at være aktivist i Århus mod krig og terror, kan man kontakte Carsten Andersen på 86 24 52 34.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland