Finanssektoren har endnu ikke kunnet forhandle sig frem til en ny overenskomst med arbejdsgiverne. Ekstraordinært landsmøde skal tage stilling til konflikt.
Vi er klar til at forhandle, og vi er klar til konflikt.
Sådan lyder det fra Finansforbundet, der mener, at det er op til Finanssektorens Arbejdsgivere, om de sammenbrudte overenskomstforhandlinger skal genoptages. Forhandlingerne brød sammen den 31. januar, og parterne har ikke været i kontakt med hinanden siden.
- Uenigheden skyldes meget forskellige holdninger til, hvad der er ret og rimeligt. Vi synes, det er rimeligt, at vores hverdag hænger sammen, at vi bliver endnu dygtigere via løbende kompetenceudvikling, og at vi får en løn, der står mål med vores indsats og sektorens indtjening, lyder det fra Allan Bang, formand for Finansforbundet.
Han peger på, at man var enige om flere elementer i overenskomstforhandlingerne. Det gælder på spørgsmålet om større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Udbygning af uddannelsesmulighederne. Udbygning af pensionsordningen. En mere familievenlig overenskomst og endelig bedre frihed ved børns og pårørendes sygdom.
Når der alligevel ikke er indgået en samlet aftale, skyldes det uenighed om, hvor meget den samlede overenskomst må koste. Arbejdsgiverne har tilbudt en økonomisk ramme på 6,13 procent over de næste to år. Finansforbundet forlanger 6,72 procent.
Ifølge Allan Bang har de 50.000 medlemmer i bank- og forsikringsverdenen svært ved at forstå, at de bliver spist af med så få penge, når de oplever, at de skal rende dobbelt så hurtigt og arbejde under stort pres, samtidig med at bankerne har de bedste resultater i mands minde.
Som situationen står lige nu forbereder Finansforbundet sig på at det kan blive nødvendigt at tage konfliktvåbnet i brug for at få medlemmernes rimelige krav i hus.
- Vi er klar til at forhandle, men vi er også klar til at konflikte. Men det er ikke det, vi går efter. I øjeblikket er vi ved at forberede os 110 procent på konflikt. Vi har to gange oplevet ultimatumer, nu er det tid at rive i håndbremsen, siger Allan Bang til NET-Redaktionen.
Han tror, at det bliver nødvendigt at sende forhandlerne en tur i Forligsinstitutionen for at få en overenskomstaftale på plads.
Men det sidder forbundet ikke stille og venter på. Der er indkaldt til ekstraordinært landsmøde den 28. februar. Her tager medlemmerne beslutning om, hvorvidt andet konfliktvarsel skal sendes afsted. Første varsel blev sendt den 20. januar.
En konflikt kan tidligst træde i kraft den 1. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278